På vej til Hawaii

---

Så nåede vi til enden af denne del af vores forældreorlovsrejse. Og i sagens natur er det jo en masse historier som vi ikke har delt med jer. I dette blogbidrag samler vi op på en del af oplevelserne som vi tror kan have interesse.

Vi mangler vist at dokumentere mødet med Anni & Jens i Santa Barbara så det er hermed gjort. På vejen tilbage slog vi et smut forbi byen, som har en masse at byde på. Vi nød det gode vejr, spiste lidt is og nød lidt down town & havn. Ungerne med vaffelis illustrerer stemningen.

Vi traf en beslutning om at besøge Hearst Castle, som er en af de helt store turistaattraktioner langs highway one. Det viste sig hurtigt at her var tingene sat i et stramt system, som startede i et besøgscenter. Her kunne der selvsagt købes alskens rekvisitter og artefakter og noget "vomfyld" som ikke var værdt at skrive hjem om. Vi blev pakket ind i en bus og kørt op til slottet, som ligger ca. 3-400 meter over havet. Her blev vi modtaget af en uniformeret "halftonner" af hunkøn iført uniform - slottet blev jo foræret til staten, så derfor uniformen - og en agentagtigt udseende herre i sutten af sin karriere med frakke, hat og blå briller, som dannede bagtrop. Vi blev herefter styret gennem de hellige haller - udvendigt som indvendigt - med besked om at vi kun måtte røre beton & metal og absolut ikke træder udenfor de afmærkede gangveje. Det lå i luften at straffen ville være på linje med at agere stol for vores kvindelige guide. Det var desværre alt andet end en fornøjelse for ungerne, som næsten ikke orkede at være stille, mens vores snaksalige guide foldede en del af sit verbale jeg ud. Men når det er sagt er det et helt utroligt sted - et overflødighedshorn af luksus placeret på en grund på 970 kvadratkilometer. George Bernard Shaw beskrev det på denne måde: "This is what God would have built if he had had the money". Der kunne skrives meget mere om stedet, men jeg lader billederne fortælle en smule af det vi så. Det skal lige pointeres, at Hearst himself frekventerede en række kendte skuespillere, kunstnere og politikere, som blev inviteret til slottet. Hans interesse for kvinder gjorde at hans kone forlod ham med de 5 sønner og slog sig ned i New York. Historien fortæller at hr. Hearst behandlede sine tjenere på forbilledlig vis bl.a. med høje lønninger og ved at invitere dem med til filmforevisninger i slottets biograf sammen med stjerner som Clark Gable, Rita Haywood, Charles Chaplin og andre, som var gæster på slottet.

Lidt længere op af kysten - på den strækning som hedder Carmel - ligger Point Lobos, som er en fantastisk naturpark - kaldet "State Park Reserve". Vi havde fået anbefalet stedet som et "must" at besøge. Og vi blev ikke skuffede - vi lader billederne fortælle lidt af oplevelsen her. Vi Jeg skal nævne at på vejen til Point Lobos så vi hvaler, som svømmede 3-4 sømil ude. Og det var kun takket være vores ny kikkert at vi kunne nyde dette fantastiske syn.

Og den sidste lille historie handler om vores besøg i Muir Woods, som ligger lidt nord for San Francisco. Det var en særlig oplevelse at vandre blandt disse kæmpestore træer, som rager op til 90 meter op. Skoven var desuden fredet, så det var ligetil at forestille sig hvordan disse skove har set ud gennem de seneste årtusinder. Før "den hvide mand" invarderede denne verdensdel var der redwoodskove langs hele den califoniske kyst. En dejlig oplevelse, som I måske kan få et lille indtryk af på de vedlagte billeder.

---