Første dag i Sisimiut

---

Kære alle,

Lidt nyt herfra det høje og kolde nord.



Her er sne MASSER af sne. Vi er ved at falde til men det er svært for ungerne at vende sig til tiden. De vågner 03.30!! eller sover længe til lidt før 5…!



Da vi ankom til Sisimiut fik Sebbi den store forklaring og visning af cockpittet så han kom ind med rødmossede kinder og strålede som en lille sol i ’ankomsthallen’. Ja det er sådan set bare en bygning, hvor de smider kufferterne på gulvet, og så kan man så tage sit grej med sig. Min kollega Signe kom og tog imod os i lufthavnen. Og Pedros chef Knud troppede også op, så der var kortege på vej tilbage til byen. Der var ikke lige planlagt noget velkomst for os (jeg fik senere af vide at intro til nye medarbejdere er nedprioriteret pga. ressourcemangel) så Knud greb muligheden og inviterede os på frokost på gymnasiet, hvor Pedro skal arbejde. Det var dejligt ikke at skulle tænke på først at handle ind, men bare sætte sig til bordet og spise salat med friske rejer. Uhhhmmm

Så kom vi til vores lejl som var lidt mindre udstyret end godt var: 3 dyner, 3 gafler, 1½ håndklæde og nærmest intet lys. Heldigvis kom Signe os til undsætning, vi lånte lys, dyne og håndklæder og lidt efter lidt har vi da fået så der er til 4 personer i lejl…



Ungerne fyrer den af i sneen. Første dag vi var i vores lejl gik Sebbi selv ned på vejen og legede med 2 ældre børn. Vi ku se dem kælke fra vinduet. Og de var ude helt til aftensmad – han kom glad hjem og sagde at nu havde han fået to nye grl venner. Det var super dejligt at se ham bare springe ud i det hele og boltre sig i sneen.



Tiden spillede os stadig et pus, så det var 4 meget meget trætte ny-grønlændere, der lagde hovedet på puden kl. 20.30.



Lotte startede på job dagen efter vi landede og jeg var spændt på at hilse på mine nye kolleger.Alle på arbejde er åbne og venlige. Men det er tydeligt, at der mangler folk. Og desværre har min bedste kollega har lige sagt op - og det er super ærgeligt for vi ku have lavet noget rigtig spændende sammen omkring tidlig indsats og at etablere netværksgrupper. Noget som er rimeligt nyt i Grl. Og som er virkelig nødvendigt. I det hele taget er tværfagligt samarbejde ikke rigtig eksisterende her. Jeg er derfor landet i en kommune under opbygning, og processer kan man sige meget om. Det er sikkert og vist at det tager TID, men så kan jeg jo også være med til at præge det fra starten :-). Lige nu er det bare rart, at der er brug for mig og min arbejdskraft, og det gør en forskel, om jeg er her.

---