6 uger i Andalusien


Advertisement
Spain's flag
Europe » Spain » Andalusia » Torrox
December 4th 2014
Published: December 5th 2014
Edit Blog Post

Mænd på torvetMænd på torvetMænd på torvet

Torrox Pueblo
Dagen var afsat til en tur til Malaga for at se juleudsmykningen med fuldt blus på, men inden gik turen til vores lille torv med kamera for at tage et par billeder af byens ældre mænd. Hver formiddag samles de på en bænk for at betragte og kommentere. Netop derfor sidder de på bænken på en lidt speciel måde som det kan ses på billedet.

Undervejs til Malaga besøgte vi Carrefour i shoppingcentret i Ríncon de la Victoria. Vi var på jagt efter et tørrestativ, som kunne erstatte det bortfløjne. Vi købte et der mindede om og 2 glas!

I Malaga kl. 16.30 var temperaturen 24 grader i solen, men i skyggen blev det hurtigt køligere. Det er måske berettiget, at malagenserne har iklædt sig støvler, vinterfrakker og halstørklæde. Dog har de ikke taget vanter på endnu, men de kan købes. Parkeringen skete i en nøje udset P-kælder Cervantes, som ligger lige ved tyrefægterarenaen. Vi spadserede gennem en rosenhave med masser af danske roser, forbi rådhuset , H.C. Andersen og gik ind på gågaden Calle Marques de Larios. Her fik vi en kaffe og croissant i første parket til gadelivet. I gaden er placeret adskillige marmorbænke, og på to af disse tog en gruppe mænd plads. De havde alle medbragt et stykke pap, som de brugte som siddeunderlag. Smart!

Vi gik lidt rundt i de små gader mens vi ventede på at det blev mørkt. Ca. kl. 18 startede lysshowet. Larios gaden var fuldstændig oplyst. Følte næsten at man gik i en katedral. Også juletræet på Plaza Constitución var flot. I det hele taget er udsmykningen ret farverig. Man kunne fornemme, at det ikke kun var turister der var på gaden. Der var mange spanske familier på gaden, og sikke mange selfier, og gruppe billeder der blev knipset.



På Larios gaden var også masser af gadekunstnere. Mindede lidt om Ramblaen i Barcelona.


Additional photos below
Photos: 13, Displayed: 13


Advertisement



Tot: 0.302s; Tpl: 0.012s; cc: 9; qc: 49; dbt: 0.0503s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 3; ; mem: 1.1mb