Day thirty – Year seven

---

Vi skal aflevere nøglerne til lejligheden senest kl. 10 i dag, men der er ikke ret meget tilbage at pakke, så da vi har spist render vi ned et par gange og får pakket bilen ordentligt. Derefter kører vi over til den sure dame og får afleveret nøglerne. Hun er ikke i godt humør, men den er da i det mindste ikke helt så gal denne gang…
Vi skal køre til Gardasøen i dag, en tur på 2-3 timer. Vi kommer af sted lidt over 9 og ankommer lidt over 12. Der står i papirerne at de har siesta fra 12-15, men vi prøver at gå ind i receptionen. Der viser sig at være rigtig lang kø så de lukker nok ikke foreløbig. De gjorde de heller ikke. Da vi står i køen kommer der nogle danskere ind og snakker dansk til en af dem i receptionen, så vi beslutter os for at blive stående i den side af køen der dog tager noget længere tid.
Da vi kommer til får vi plads #208, der viser sig at være en plads i anden række til søen. Der er en sti imellem os og første række, der er sådan nogle specielle pladser man betaler ekstra for, mens der lige ud for os også er en sti, så vi kan se vand ud af alle 3 døre i teltet. En helt perfekt plads, den er dog lidt lille, men når først teltet står der og bilen er parkeret er der ingen problemer. Der er også plads til bord og stole ude foran teltet med rigtig god udsigt.
Vi har det begge meget varmt så jeg går i krig med at puste den store luftmadras op (for første gang på turen) med en lille pumpe vi har købt. Da jeg har pumpet omkring 420 tryk og det kun lige kan ses der er kommet luft i den, kommer naboen over med en kæmpe pumpe og ikke mange minutter efter er det i orden. Nogle lidt snakkesagelige naboer, men det går fint med det tyske, selvom det sikkert lyder forfærdeligt for det trænede øre. De har 3-400 km. til pladsen så det synes det var lidt meget vi havde kørt over 6000 og stadig havde lidt over 1500 hjem. Det er også lidt meget…
Vi smutter i søen hvor pladsen har en såkaldt ”stony beach”, det er der vist ingen grund til at forklare, andet end at der også er noget græs på stranden, men stenene fortsætter hele vejen ud så det var helt perfekt med luftmadrassen. Da vi har ligget og daset på det i noget tid går vi de 20 meter tilbage til teltet og smider luftmadrassen og går over til poolen. I modsætning til Bibione er poolen rigtig stor her - 1400 kvadratmeter. Omkring en tredjedel er børnepool, så er der en tredjedel med omkring 1,60 dybt og en tredjedel med 1,20 eller sådan noget. Så går der en bro over samlingen mellem to af dem (det er sådan 3 cirkler) mens der mellem de andre to er nogle trappetrin og nogle gelændere så børnene ikke vælter ud i det dybe. På trappen er der så også nogle huller i bunden hvor der kommer en masse bobler op så man kan sidde på trappen i et boblebad. I børnepoolen er der lavet 3 øer ude i vandet som er lavet af samme materiale som bunden og så er der pustet luft ind i dem så man kan ligge ude på dem eller glide i vandet eller hvad man nu har lyst til. Det er rigtig godt fundet på. Børnene samler sig på den ene hvor der er ekstra luft i så man kan glide hen over den og ned i vandet mens de voksne ligger på de andre og slapper af.
Senere kører vi en tur for lige at finde ud af hvad der er i nærheden. Vi har set nogle skilte mod et terme meget tæt på og spurgte også hende i receptionen hvad det var for noget hvor hun anbefalede det. Der ligger en lille by, ude på en spids der går ud midt i søen, der hedder Sirmione. Det er omkring 4 kilometer fra hvor vi er. Det er så i denne by det omtalte varme bad ligger, så vi finder en parkeringsplads og går ind i byen. Også i denne by er der næsten ingen biler. Der er en vej der går ind, så de lokale kan komme ind med deres biler. I den ene ende er der en lyskurv og godt halvvejs i den anden ende er der så det tilhørende lys. Der står så et skilt om at man skal slukke motoren når man holder for rødt og der er også rødt helt vildt længe. Byen vrimler med små butikker vi prøver at se bort fra, men kommer da ind i et par stykker af dem inden vi til sidst finder badet. Det ser meget fornemt ud og der er ingen priser nogen steder. Vi går ind i receptionen og spørger efter en prisliste og får en lille folder. Det koster så 48 Euro pr. person. Hold da kæft… Det viser sig efter lidt nærlæsning at prisen kan presses ned til 29 Euro hvis man ”nøjes” med 5 timer hvilket i vores tidsregning er rigeligt, plus man skal komme på en hverdag. Vi kommer lidt rundt til de forskellige butikker og køber en ret dyr is ved en isbod hvor der er sygeligt meget at vælge imellem. Det viser sig så at isen er kæmpestor, og de bare gemmer de mindre varianter et andet sted så man helst skal tage en ”mellem” ud af de 3 de skilter med… Men de blev da spist og smagte også rigtig godt. Vi sad på en bænk ved vandet og spiste mens folk rundt omkring os fodrede gråspurve i hænderne. Det ser rigtig sjovt ud, de flyver lige op i kigger ned i hånden og hvis du prøver at snyde dem flyver de bare ned på jorden igen og venter. Hvis man har noget i hånden lander de på fingrene, napper brødet og flyver væk mens de andre 10 eller sådan sidder og venter på mere… Det er første gang jeg har set en gråspurv flyve med så stor præcision og nærmest stå stille i luften.
Vi går videre til et sted hvor vi havde set en masse restauranter for at prøve at finde en favorit til at spise på senere i aften. Vi finder et par stykker og sætter os også et sted ved vandet hvor der er placeret to skamler helt ude ved kanten hvor man så kan sidde med fødderne i vandet og nyde udsigten mens de små bølger skvulper ind på kanten. Vi havde glemt kamera og kunne også godt bruge et bad så vi kører hjem selvom klokken er blevet mange.
Da vi er kommet tilbage viser der sig at være optaget ved alle pigernes brusere, og tilmed kø på omkring 4 personer, så vi springer over (ja, jeg skulle altså ikke i pigernes, men alligevel) og tager noget andet tøj på, pakker kameraet og kører til Sirmione igen.
Vi går ind på en restaurant hvor Thea havde set man kunne få noget salat til hovedret så den tog vi. Det viste sig at være et lidt fint sted hvor man f.eks. ikke selv drysser parmesanost på pastaen, de spørger om man vil have det og så drysser de det så på… Lidt specielt. Ikke desto mindre serverer de gerne pizza og cola.
Da vi har spist går vi ind i en lille biks vi havde kigget på tidligere for at finde en scapbog, hvor vi starter i den så dyre ende så hun tror det er til et bryllup. Det lykkedes dog at finde en der er passende som så bliver vores 7-års-dags-gave til hinanden.

---