2. del af Thailand

---

Efter en lang bustur ankom vi til Bangkok kl. 6 om morgenen. Ifølge busplanen skulle vi være blevet sat af ved Khao San road. Men da vi steg af bussen, var vi ikke helt det rigtige sted. Jeg gættede på, at vi var i nærheden, men ingen af de irriterende taxi og tuk tuk chauffører ville hjælpe os (der var jo ikke penge i det). En af dem var så fræk at pege i 2 retninger på samme tid og så grine af os. Men vi tog bare vores baggage og gik i den retning de fleste af de andre passagerer gik. Heldigvis gik der ikke lang tid, før vi kunne kende området og vi fandt Khao San road igen. Næste problem var, at det nu var blevet peak season pga. jul og nytår. Derfor havde ingen hoteller plads til os. Efter at have vandret rundt i et godt stykke tid, fandt vi dog endelig et sted, der havde plads og vi tog det med det samme. Resten af dagen blev brugt på søvn og afslapning, hvilket er nødvendigt efter disse busture.
Grunden til at vi igen var i Bangkok, var at vi skulle mødes med nogle af Camillas venner og fejre jul med dem. Dem skulle vi dog først mødes med den. 22 og vi havde derfor dagen inden fri. Den brugte vi på at besøge stedet, hvor mit jakkesæt blev lavet. De skulle se det på, så de kunne lave de sidste justeringer. Vi besluttede at gå, så vi ikke blev snydt af flere tuk tuk chauffører. Efter en lang gåtur og lidt stedforvirring fandt vi stedet. De fandt min bestilling frem og jeg kunne med det samme se, at det ikke helt var det, jeg havde bestilt. Foret inde i jakken, var ikke hvad jeg havde bestilt. Først mente de, at jeg ikke havde bestilt det, men da de fandt den originale seddel frem, stod min bestilling der godt nok. Derefter ville de kompensere for det, ved at give mig 5 slips oven i. Men hvad skulle jeg dog bruge 5 grimme slips til? Så efter lidt diskussion sagde jeg: ”Giv mig det rigtige, ellers vil jeg have rabat” og med det samme svarede manden: ”Okay okay! No problem, we fix it. Easy easy” Baaaah, der er intet som er nemt når det har med penge at gøre i den by! Nå men næste aften fik jeg dog også leveret mit jakkesæt til hotellet og så var det ude af verden.
Den samme aften skulle vi mødes med Camillas venner. Jeg var lidt nervøs, da jeg aldrig havde mødt nogen af dem før. På mødestedet dukkede de alle sammen op, alle 8 personer. Men midt i forvirringen trådte Jakob, Camillas kæreste, ud og prikkede Camilla på skulderen. Sikke en overraskelse og sikke et gensyn for de to. De havde ikke set hinanden 3 måneder og havde derfor savnet hinanden meget. Camilla blev meget overrasket og det samme gjorde jeg. Det var rigtig godt lavet! Sikke en julegave for Camilla haha! Det viste hurtigt at være en rigtig hyggelig flok og efter lidt mad, tog vi direkte i byen. Dem fra Danmark, var alle fra sjælland og kendte hinanden på kryds og tværs. Heldigvis var der dog nogen, der ligesom mig, ikke kendte hinanden og derfor virkede det ikke så internt. Der var også 2 søstre fra Thailand, som skulle fejre jul med os. De var diplomatbørn og havde lige boet i Norge i et stykke tid. De snakkede derfor godt engelsk og forstod samtidig lidt dansk. De blev kaldt May og Moe. Det viste sig hurtigt at May havde taget rollen som arrangør og derved fik vi set en lidt anden del af Bangkok, end vi havde tidligere. Vi endte på en meget fin natklub under et hotel. Der var folk til at åbne døren i vores taxi og enkeltvis føre os ned til klubben. Vi blev ført ind i hvad der lignede en meget eksklusiv klub og fik vores eget VIP bord med tjener. Det hele virkede lidt for fint til en flok unge backpackere fra Danmark. Det blev ikke mindre underligt da jeg lige skulle på toilettet. Her var der ansat en mand til at tænde og slukke vandet, give os papir til at tøre fingrene og samtidig give os en massage. Ja mens jeg tørede mine fingre, så gav han mig lige en massage og knækkede mig 6 forskellige steder. Jeg var lidt konfus og gav 5 kroner i drikkepenge. Se det er service!
Den 22. gik turen mod Chiang Mai igen. Her skulle vi holde jul og nytår sammen med alle de andre. Camilla, Jakob og jeg, havde ikke samme bus som de andre. Efter endnu en 10 timers tur, ankom vi kl. 6 morgenen og måtte endnu en gang, selv finde vej til vores hotel. Hverken buschauffør eller taxachauffør ville hjælpe. Men det gik nu endnu en gang. Vi fandt hotellet og gik i seng. Vi blev dog vækket efter et par timer. De andre var ankommet og der var åbenbart ikke plads til mig på hotellet. Grunden var at Jakob lige pludselig havde joinet turen. Heldigvis for mig, betød det at jeg skulle bo ved May og Moe tæt på hotellet. Jeg fik mit eget værelse med stor stue, badeværelse og privat internetforbindelse. Udover det skulle jeg ikke betale for noget af det, Lækkert! Dagen inden juleaften, tog vi i shopping center og blev tildelt at være nisse for én af de andre. Derved kom der lidt julestemning over det hele. Vi skulle købe en lille ting til vores udnævnte og varte dem op indtil juleaften. Camilla og jeg var dog ved at blive lidt stresset over at skulle kordinere med 11 personer. Man kunne jo ikke gøre noget, før den sidste i gruppen var klar. Da vi havde rejst kun 2 personer i 3 måneder, synes vi det hele gik lidt for langsomt. Men det var dog hyggeligt alligevel.
Juleaften var noget anderledes, end hvad jeg havde prøvet før. Vi fik samlet flokken, fik en nissehue på og tog på restaurant. Her fik jeg 2 kedelige burgere og en øl. Det skal lige siges, at det var noget af nedgradering i forhold til mors gode mad! Men stemningen var i top og senere på aftenen dansede vi rundt om en palme mens vi sang: ”Højt fra træets grønnet op”. Vi sluttede med at synge ”Nu er det jul igen” mens vi løb gennem festområdet i Chiang Mai. Nøj de lokale kiggede som om vi var åndsvage. Vi sluttede aftenen af på natklub, hvor vi vidst også var centrum for opmærksomhed det meste af tiden! Anderledes og sjov juleaften!
Den 26. havde vi planlagt at tage 3 dage til Chiang Rai, som ligger nordøst for Chiang Mai. Fordi May kunne snakke sproget, fik vi en rigtig god pris for hele turen. Vi fik hotel og privat chauffør i 4 dage for lige omkring 400 kr. per person. Det kan vidst ikke gøres meget bedre.
Vores dage i Chiang Rai gik stærkt, da vi fuldt ud benyttede os af vores betalte chauffør. Han kørte os rundt som en rigtig lille turistgruppe og vi fik set alt fra det kongelige sommerhus med en fantastisk have, til en teaplantage og de lokale templer og markeder. Der var altid fuld fart på og jeg tror nogle gange, at vores chauffør fik stress af vores støjniveau. Men sjovt var det!
På vej tilbage mod Chiang Mai tog vi på Bamboo rafting. Dog vil jeg ikke kalde det rafting, men nærmere en stille tur ned af floden. Men været var fantastisk og vi fik lov til at styre bådene lavet af bambuspinde og snor. Som prikken over i'et, kunne vi springe i floden og glide med strømmen, sammen med bådene. Rigtig dejlig dag.
Den 29. var vi tilbage i Chiang Mai, hvor nytåret nærmede sig hurtigt! Desværre havde jeg fanget en bakterie på vores tur til Chiang Mai og jeg døjede med kraftig mavepine. Natten til den 31. var det værst og efter 3 timer med den værste mavepine jeg har prøvet, blev jeg kørt på hospitalet af May og Moe. Heldigvis gik det tilbage til normal smerte i 4. time og turen til hospitalet virkede lidt dum. Men det er altid bedre, at være på den sikre side. Nytårsaften kom og min mavepine var næsten gået over, så alle var gjort fint i tøjet og tog afsted mod byen. Vi spiste på en fantastisk mexikansk restaurant. Da vi kom ud, var de lokale i færd med at sende utallige lanterner op mod en skyfri himmel. Vi gik ud på en bro over åen og nød synet. Det var et fantastisk syn, som svært kan beskrives. Vildt flot og jeg ville ønske vi kunne indføre det i Danmark. Det ville være en dejlig opgradering i stedet for alt det dyre fyrværkeri. Omkring kl. 11 gik vi hen til festpladsen hvor der var proppet med mennesker. Man kunne næsten ikke bevæge sig. Vi gik på rooftop bar, som havde udsigt over pladsen og den officielle nedtælling til det nye år. Her stod på toppen af en bygning, med udsigt udover hele Chiang Mai og festpladsen. Da klokken nærmede sig 12 var stedet fyldt til bristepunktet og man frygtede nærmest at det ville brase sammen. Så kom nedtællingen: 10, 9, 8.... GODT NYTÅR!! og så brød fyrværkeriet ud over hele byen. Sikke et syn. Alting var lyst op af farver og vi kunne ikke stå et bedre sted, end vi gjorde. Selvom aftenen var perfekt og stemningen var i top, var jeg stadig skræmt over nattens mavepine og havde derfor ikke villet tirre min mave med alkohol. Det viste sig at være et godt valg, da jeg fik lidt ondt igen og blev nødsaget til at gå hjem og sove. Æv! Men sikke en aften! Selv uden de sene festligheder, vil jeg sent glemme den aften!
Camilla og jeg havde fra Danmark af, bestilt visum til Vietnam fra den 2. januar. Derfor steg vi på en bus tilbage mod Bangkok den 1. og derefter med fly til Ho Chi Minh City, Vietnam. Det var et sørgeligt farvel med gruppen, for vi havde haft en super tid sammen. Men vi skulle afsted mod Vietnam og den sidste del af vores rejse! Sikke et land, Thailand!

---