Advertisement
Published: September 21st 2018
Edit Blog Post
Efter adskillige dage i nord med støvlerne på, var det tid til at tage sydpå, tilbage til Honshu, hvor den stod på sightseeing i den gamle kejserhovedstad Kyoto.
Kyoto er alt det kulturelle og gamle Japan man kan forestille sig. Med over 1000 templer og 500 shrines, store som små, går man ikke mange meter før et nyt dukker op. Templerne er typisk japanske pagoder, med tag i mange lag hvor snuderne vender op, folk der beder en stille bøn, lys tændt for at mindes, flotte indgraveringer med japanske tegn, indhyllet i idylliske gange japanske haver og selvfølgelig en tyk, tyk røg og duft af røgelse til at binde det hele sammen. Der er store imponerende af slagsen, hvor størstedelen af menneskene naturligvis samles, men det er endnu større fornøjelse at slendre rundt uden destination, i de små gader og støde på de helt små, ældgamle af slagsen. Uden pøblen.
Indbyggerne i Kyoto gør en stor ære i at bo netop dér, kvinder og mænd går klædt i kimono, og går sammen med geishaer rundt i bybilledet, på ligefod med folk i jakkesæt og arbejdstøj. Et meget sigende billede på Japan - det nye og det gamle der lever
hånd i hånd. Noget de ikke tænker over men er tydeligt for turister.
Vi fandt ud af at en gade i Kyoto, Pontocho, af Lonely Planet er kåret som den hyggeligste gågade i Sydøstasien. Det må naturligvis undersøges! Med en vis portion skepsis, men en endog forholdsvis god erfaring på dét område, må jeg dog konstatere at den lever op til navnet. En lang, meget smal gade fikse med små restauranter og sake-vandhuller, der ikke ser ud af noget om dagen kommer til live når natten falder på. Rislamper i alle størrelser og farver lyser den gamle gade op, der dufter af de mange bordgrille der findes på restauranterne, Sensei kokkene kan ses gennem de små vinduer, og sidegaderne, med tilhørende sidegader gør at der hele tiden er et nyt sted at opdage. Så vi gjorde det eneste rigtige... Startede i den ene ende og kom halvfulde ud i den anden side (det skete vist mere end én gang).
Næste stop på ruten er Hiroshima. Et stop man ikke kan komme udenom. Til alt held er nemmeste vej via Shinkansen, eller "Bullet train". Japans højhastighedstog. Og hold da op, at blæse gennem byer og bjerge med 320kmt kilder
lidt i maven. Generelt må man bare tage hatten af for deres hele deres tognet. Det kører til tiden, hver gang, skrønen med at man kan stille uret efter det er ikke helt ved siden af - det kører på sekundet! Hiroshima blev in a blink of an eye udslettet under 2. Verdenskrig da den verdens første atombombe blev detoneret 600m over byen. 80 000 døde med det samme, 130 000 efterfølgende af skader eller sygdomme. Skræmmende. Til alt held blev området ikke radioaktivt, og byen kunne blive genopbygget igen. Det er da også imponerende at se en spændende stor by, med store bygninger, og tænke på at det hele var jævnet med jorden for 50år siden.Der er oprettet en kæmpe mindespark, med forskellige mindesmærker. Der er en tyst og trykket stemning i parken, alle er tavse, og mange lokale kommer der dagligt for at mindes.
... og nu er vi lige landet på Okinawa hvor den står på ø-eventyr og en masse kvalitetstid med noget blåt vand.
Ha' det bra gnaggere!
Advertisement
Tot: 0.406s; Tpl: 0.014s; cc: 11; qc: 55; dbt: 0.3479s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
Big Brother
non-member comment
Konichiwa broder... Sikken en historie, sikken en kultur, sikken et folkefærd og hold da op nogle bygningsværker - de er sku dygtige de små skævøjer:-) Men puhaa, sikke en frygtelig tid de var igennem under krigen og tænk at de kunne rejse sig fra total udslettelse og det det der står i dag - og så på så relativt kort tid - fantastisk:-) 320 km't igennem en stor by i "Chimpansen", det må alligevel have været helt specielt, man kan vel ikke nå og se alverden på sin vej? Jeg gad godt og slentre ned ad Pontocho med dig bror, det lyder skide hyggeligt - i sær det med og komme ud små bedugget i den anden ende, kommer det helt af sig selv eller er det selvforskyldt? Glæder mig til og se billeder fra Yaeyama, that's my kind of vacation;-) Forsat RIGTIG fed tur brormand (heldigvis er din ferie snart slut - for os)... For som Japanerne ville sige: Owari ga yoi toki wa, subete ga yoidesu...