Om bomber og slanger i Myanmar

---

For at naa mit fly mod Yangon var jeg noed til at vaere klar klokken 4.00, og tilstraekkelig selvindsigt gjorde at jeg valgte at holde mig vaagen indtil bussen gik. Jeg tror aldrig at jeg igen vil befinde mig saa beruset i Yangon lufthavn, men foerstehaandsindtrykket var tosset idet at al stroem gik lige da jeg ankom. Senere da Jeg havde fundet et sted at bo (mahatmabandoola guesthouse) og faaet sovet en del var det tid til at veksle dollars. Den officielle regerings-exchange-rate er 1 dollar til 6 kyats mens sortboersen i Yangon tilbyder 1 dollar til 1225 kyats. Min sortboershaj var en inder med kun et oeje, som sad i et moerkt rum. Stort set hele bymidten i Yangon er bygget af englaendere i 1920'erne, og alle kolonibygningerne er haebloest forfaldne hvilket er med til at give byen sin helt egen stemning. Der er moskeer, kirker og tusindvis af stupaer - byen er et miskmask af minoriteter med isaer Indien staerkt repraesenteret..
Dag 3 i Yangon sad jeg paa mit hotelvaerelse med udsigt over sule-pagoda da der pludselig lyder et kaempe brag. Altsaa ikke bare saadan kanonslag-hoejt, men et virkelig fucking tungt og rungende brag. Jeg kigger ud af vinduet og kan overhovedet ikke se hvad der foregaar, saa jeg loeber ind og spoerger ejeren af gaestehuset hvad det var. Han slaar det hen, og siger at jeg ikke skal taenke paa det. Senere finder jeg ud af at det var en bombe placeret foran Mahatmabandoola garden, som ligger cirka 100 meter fra mit vaerelse og 20 meter fra sule-pagoda. Bomben saarede 4 personer og ifoelge regeringen er den enten sat der af buddhistiske munke eller af karen-tribe-minoriteten. Enhver lokal du spoerger er dog ikke i tvivl om at bomben var plantet af regeringen for at saa splid, og for at have en undskyldning til at ransage private hjem. Til historien hoere ogsaa at politiet fandt en bombe mere, som mirakuloest blev demonteret af en heroisk soldat 5 minutter foer den var sat til at spraenge.. Den politiske situation i Myanmar er mere end ustabil, og landet ligger paa en smuk 2plads (delt med irak) over mest korrupte lande i verden. I 2006 besluttede regeringen at bygge en ny hovedstad, som sjovt nok er lukket land for udlaendinge. Befolkningen er grundlaeggende utrolig paranoid. Hvis du bliver fanget i at fremme demokrati bliver du faenglset med det samme, og efterretningstjenesten er overalt, men hele historien om regeringen og hvorfor jeg valgte at rejse i Myanmar staar beskrevet nederst paa siden ...


Fra Yangon tog jeg til Bagan. Stedet har over 4000 stupaer spredt rundt i landskabet og bortset fra enkelte gedehyrder var der ikke et oeje i miles omkreds. Det var yderst surrealistisk. Jeg rejste rundt med en canadier som havde skrevet bacheloropgave om myanmar, saa blev ogsaa lidt klogere i Bagan. Foerste dag besluttede vi at leje cykler og tage rundt og se templer. Jeg koerte og snakkede med Daniel da det lige pludselig gaar op for mig at der ligger en 1,5 meter lang slange foran mig ! Da cyklen var en gammel havelaage var jeg noed til at lave en tegnefilms-opbremsning med foedderne i jorden, hvilket gjorde at jeg nu befandt mig en halv meter fra slangen.. Den loeftede sit hovede op mod mig, men besluttede saa at bevaege sig vaek og ind i en hytte... Senere spurgte jeg om slangerne i omraadet var farlige og fik svaret "green ones are ok!".. Den her slange var naesten sort, og Bagan er kendt for at have en stor koncentration af giftige slanger +en ret daarlig statistik vedr. doedsfald fra slangebid.. Saa dagen efter besluttede vi at tage rundt i hestevogn i stedet.... Vi tog vi op til Mt. Popa som er et bjerg med mange aander bosat (saadan lidt olympen-agtigt).. Selvom de fleste burmesere er buddhister tror de stadig paa nat-aander, som er en folketro brugt til at forklare daarlig hoest og saadan. Vi var saa heldige at se den aarlige festival til aere for aanderne i en lille landsby. Man ofrer til et alter, (landsbyens aand var en statue af en androgyn figur med en oel i haanden) og saa er der musik mens maend danser rundt med en frugt, mens de er klaedt ud som kvinder og lader sig besaette af aanden. En sjaelden gang imellem besaetter aanden en af tilskuerne, noget der er frygtet meget. Det lyder saert -og det er det...

Mandalay er stoevet. Stedet er en underlig blanding af burmesisk, indisk, nepalesisk og tibetansk kultur der blandet sammen i stoevet giver byen praeg af cowboyfilm-kulisse. Der var et sted kaldet "mandalay rum station" (ahaha) og hver anden bil er en jeep, og der er absolut ingen attraktioner i byen, men rigtig meget laekker mad. Paa grund af at regeringen taender og slukker for elektriciteten hele dagen lang er der mange vejside-kokkener over aaben ild. Isaar de indiske chapati-stands var pisselaekre +man kunne spise sig maet for 3 kr. Der er dog en del opfindsom mad, feks er burmeserne helt tossede med dybstegte kyllingehoveder paa spyd (med naeb og det hele)..


Fra Mandalay tog jeg derefter med en colombiansk pige mod nord for at trekke. Der er en 60 km lang tur fra en Kalaw til Inle Lake som vi tilbagelagde paa toenhalv dag.. Det var nok hoejdepunktet af turen - guiden var en inder som kunne fortaelle om alt vi moedte paa vores vej, naturmedicin, dyreracer osv.. Vi besoegte tonsvis af landsbyer som alle var forskellige stammer der levede af at dyrke jorden i omraadet - det lignede lidt schweiz med bloede graesbakker. hver landsby har en borgmester som skal rapportere til regeringen og hjaelpe med at inddrive skat og maegle uenigheder. Paa trods af fattigdommen og manglen paa elektricitet saa det virkelig ud til at fungere. Der var gratis skoler i alle landsbyerne og en jordemoder til raadighed som ogsaa kunne raadgive om fordelene ved kun at faa 3 boern fremfor 11. Fordi landskabet er kuperet er det umuligt for boenderne at faa lavet de noedvendige overrislingssystemer til at dyrke hvide ris. I stedet dyrkede de saa brune ris som giver daarligere markedspris da hvide ris er set som "finere". Men faktum er, at levealderen i landsbyerne er taarnhoej, og alle beboerne var staerke og tynde. De er istand til at fortaere kaempe maengder ris hvorefter de kan gaa op og ned af bjerget med 50-60 kilo last paa ryggen hele dagen lang. I en af landsbyerne levede der 15 albinoer, et produkt af arrangerede aegteskaber og at de ikke blander blod med de andre stammer. For dem var forklaringen at de var genfoedte europaere! Alle albinoerne doer af hudkraeft naar de bliver 40-50 , men igen er det bare et faktum man accepterer (okay de oedelaegger lidt levealder-statistikken).. Favoritbeskaeftigelsen i landsbyerne er det maanedentlige lotteri. Vindertallet er de sidste 3 cifre i den thailandske valutakurs den foerste dag i maaneden!..Dvs at alle kan vaere dealere og chancen for at vinde er 1 ud af 999. Vindernumrene finder de ved at naerstudere de sidste 10 aars vindernumre og proeve at regne sammenhaengen ud. Det er meget syret - og vi hoerte om en del skaebner hvor lotteriet havde oedelagt deres oekonomiske situation.. De spurgte mig om et lucky number - jeg sagde 42 :-) .. Som det ser ud nu er landsbysamfundene dog ikke en holdbar loesning hvis man kigger paa baeredygtighed. Landbruget foregaar ved slash&burn som betyder man faelder urskov og braender den for at bruge omraadet til dyrkning indtil 5 aar senere hvor mineralerne er vasket ud, og man faelder et nyt stykke urskov. Indtil for 20 aar siden var der tigere og bjoerne i omraadet - hele bestanden draebt nu... Paa en bustur saa jeg en lastbil fyldt med teaktrae cirka hvert 5 minut - urskoven bliver ryddet for at saelge traet videre til - vestlige lande.. En burmeser fortalte mig grinende at toemmeret skulle til Europa (reminder -vi har handelsblokade mod Myanmar).. Over 80%!a(MISSING)f indbyggerne i Myanmar lever i landbrugsomraader og mange unge bliver holdt fast da de har vaeret tvunget til at hjaelpe i familielandbruget uden at faa en uddannelse..
Morgenmad den ene morgen var iovrigt spejlaeg krydret med myrer. Jeg ved ikke helt om det var bevist - de var alligevel spredt paent ud over aegget ! I loebet af turen bevaegede vi os ikke paa noget tidspunkt paa en vej, vi saa ingen biler men masser af oksekaerrer. I 2007 var der store demonstrationer som startede med at vaere mod oliepriser (regeringen havde haevet prisen ustyrligt) - men demonstrationerne udviklede sig til at vaere pro-demokrati-demoer ledt af munkene. Benzinpriserne er dog stadig for hoeje og traktorer osv er ubrugelige da det ikke kan betale sig. En kurioesitet var iovrigt at alle de lokale omraader havde deres egne cerutmaerker. Saa mellem 500-1000 forskellige typer haandrullede cerutter, allesammen vidtforskellige.

Politik

Det staar slemt til. Landet er styret af en militaerjunta - 50 maend primaert militaergeneraler som ejer alle store firmaer i landet og som er fuldstaendig ligeglade med landets indbyggere. Militaerstyrken er paa 492,000 mand -ud af en befolkning paa 42 millioner. Voldsomt!. Hvis du bliver fanget i politisk aktivitet bliver du faenglset med det samme. Overalt gaar der stikkere rundt - man kunne maerke den paranoide stemning alle steder. En dag sad jeg paa et theahouse med en anden turist og vi kom til at snakke om general Than Swhe. Pludseligt forstummer al snak omkring os , og alle har opmaerksomheden rettet mod os. paa busserne var der tilfaeldige politirazziaer og hvis du har glemt dit burmesiske koerekort bliver du anholdt. Enten bestikker du dig vej ud af situationen -ca 100$. Hvis du ikke kan det, er din familie noed til at skaffe 500 $ til et koerekort - et belob der kan tage aaerevis at tjene - de fleste indbyggere er droenfattige. Der er . Menneskerettigheder er en by langt vaek, feks er infrastrukturen omkring "turistomraader" langt bedre end i resten af landet da regeringen ganske enkelt tvang tilfaeldige indbyggere ned til 15 aars alderen til at bygge veje osv.. Store dele af landet er lukket af for turister medmindre du tager med regeringens eget rejsebureau og besoeger "udvalgte byer".. Jeg saa enkelte grupper af "package-tourists" men generelt var der meget faa turister og heldigvis var langt de fleste klar over hvad de havde gang i - og proevede at mindske beloebene der gaar til regeringen.. Overalt hoerer man vanvittige historier som viser de vanvittige levevilkaar.

• For et par aar siden blev en af generalernes koner koert ned af en knallert i Yangon. Saa derfor er det ikke tilladt at koere knallert i byen laengere.
• NGO-arbejdere er ikke tilladt at arbejde i lokalomraaderne hvilket betyder at man er noed til at hyre lokale. En NGO-arbejder anslog at cirka 40%!a(MISSING)f noedhjaelpen naaede frem hvor den skulle. Resten forsvinder i bureakratiet og korruptionen. Da Nargis-orkanen ramte landet i Maj , lukkede regeringen lufthavnen for noedhjaelpsarbejdere. Shit - jeg har helt glemt at skrive om stormen. Naah -google det! Anslaaet 140,000 mennesker doede! 95%!a(MISSING)f alle boliger i de ramte omraader blev blaest omkuld. Og man er stadig ikke tilladt at besoege de ramte omraader som turist. Den FN-noedhjaelps-ris som militaerjuntaen fik lov at uddele valgte de saa at saelge..
• Aids er udbredt i landet, men ingen ved hvor meget, eller i hvilken omraader.
• Den oficielle danske politik er en handelsblokade sammen med EU og USA som er ment til at udhule militaerjuntaens oekonomi. Det hjaelper dog ikke ret meget naar landet handler frit med Indien og isaaer Kina - De eneste ramte er de lokale firmaer. Juntaen saelger naturgas, aedelsten og teaktrae - Mens de lokale firmaer er fanget i bureakratiet, og maa lukke hvis ikke de har de rette forbindelser i regeringen.
• En af de sidste dage i mandalay sad jeg i en cykeltaxa da en knallert koerte op bag i os og foeren faldt af. Maaske var det fordi vi korte midt paa en stor highway uden lys paa - men anyway det er farligt at vaere blandet ind i trafikuheld da man hurtigt kan ende i faengsel - saa vi skyndte os at komme vaek! Det var virkeligt craazy - jeg haaber ikke han kom slemt til skade.

Men hvis andre har lyst til at rejse til Myanmar har jeg en masse gode informationskilder og raad// Paa trods af de deprimerende facts er Myanmar et mega spaendende land at rejse i, saa laenge man er en "ansvarsfuld turist" wow.
Jeg har lagt nogen billeder fra turen ud paa facebook!

---