Day twentyfive – Venice without the tourists

---

Vi sover længe i dag. Vi har fem kvarters kørsel til Venedig, men der er rigtig mange vejen GPS’en ikke kender i området deromkring så det bliver til næsten halvanden time inden det lykkedes, dog uden de store problemer. Vi kører helt ind til Venedig hvor der er et stort parkeringshus som udenfor sæsonen skulle være til at få plads i. Vi kører også lige ind og får at vide vi skal op på taget. Pladserne er meget smalle og italienerne gør sig ikke ligefrem umage med at parkere pænt, men det lykkedes at ramme.
I stueetagen er der en turistinformation så vi går ind efter et kort og spørger også til billetter til bådene. Da vi skal betale virker mit VISA ikke. Hun prøver igen og der er stadig ikke noget liv. Jeg ved jeg har tastet den rigtige pinkode og vi har ikke Theas med. Jeg har cirka 1000 kr. i kontanter, så vi betaler kontant og går ud til pengeautomaten og tester. Out of credit… Vi ringer hjem og får et nummer på banken hvor det så viser sig at det er blevet spærret automatisk fordi vi har brugt over x kr. på 30 dage. Der bliver dog lukket op med det samme og der viser sig at være hul igennem igen. Dejligt.
Der er ingen biler i Venedig. Politi, ambulance, håndværkere, skraldemænd og alt andet man kan forstille sig foregår med båd. Vi så endda et containerskib med kun plads til en container, selvom den godt nok stod lidt skævt… Når de skal renovere en bygning sætter de stilladset fast på selve bygningen så det slet ikke rører vandet, og murbrokker osv. Bliver transporteret væk i små dybe både. Selvom der slet inden trafik er, heller ingen knallerter eller cyklister eller andet er der alligevel en del larm, men man tænker ikke over det før man lige pludselig er gået ad en lille vej hvor der slet ingen mennesker er og der bliver bomstille.
Vi tager båd #1 som vi har læst skulle være den bedste til lige at se byen. Umiddelbart er det næsten samme rute alle både tager, langs Canal Grande og evt. ud til Lido, det eneste forskellige er så hvor mange steder de stopper. #1 stopper næsten alle steder og sejler også helt ud til Lido. Vi står på vej første stoppested, man stiller sig i en slags tømmerflådehus hvor der så er et hus for hver båd for hver retning, så når man først står der skal man bare vente på båden og tage med. Først kommer der dog en båd med en meget autoritær italiener der siger det samme igen og igen og turisterne bakker mens der vælter en masse lokale på båden. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvad der foregik, men det var i hvert fald godt nok, for lige efter kommer der en båd mere, med en væsentlig mere venlig fyr på, og mens de fleste andre står og venter på at han nærmest skal give dem lov til at gå på fordi ham den anden var så mærkelig hopper Thea på og tager de to forreste pladser. Vi sidder så der hele vejen til Lido, hvilket er et sted mellem 3 kvarter og en time. Vi anede ikke hvad Lido var, andet en at det var en ø og endestationen, så da det viser sig at ligne alt det andet, måske med et par træer mere vælger vi at blive på båden og tage den tilbage til Markuspladsen.
Da vi kommer tilbage til Markuspladsen kigger vi lidt på de forskellige attraktioner der, Markus-kirken, Dogepaladset og Campanilen. Duerne flyver stadig ligeså lavt og hurtigt her som jeg husker det, og uden det overhovedet var meningen har vi også fået en due i fuld fart med på et af billederne der. Vi går ikke rigtig i dybden med noget af det, men går i stedet videre ad de mange små gader, hvor vi hurtigt finder noget middagsmad. Thea går på toilettet mens de laver maden og fortæller bagefter at det var fine forhold og jeg nok hellere også lige måtte smutte derud inden vi går. Med forventningen om guldhaner og marmor over det hele kommer jeg så ud på et ganske almindeligt nusset restaurant-toilet og kan ikke lade være med lige at kigge ind af åbningen til dametoilettet, men det er det samme. Vi snakkede vist lidt forbi hinanden…
Bagefter går vi uden egentlig at være klar over det til Rialtobroen der er den første bro der blev bygget over Canal Grande hvor der før 1591 var en træbro, og før da en færgeforbindelse. Helt frem til 1854 var det den eneste bro over kanalen der strækker sig over 4 kilometer formet som et omvendt S og nærmest skiller Venedig i to. Der er stadig tydeligt præg af at vandet er en del af dagligdagen da der i dag kun er 4 broer over kanalen på den 4 kilometer lange strækning så der er langt at gå hvis man ”lige skal over”. Derfor er der mange steder stadig ruter over vandet med traghetti, der er nogle lidt større gondoler der hele dagen sejler frem og tilbage over kanalen. Rialtobroen er meget bred, på midten går en bredtrappe mens der er butikker på hver side, på den anden side af butikkerne er der så på begge sider også en trappe. Det er her byens handelscentrum er.
Vi må have gået længe efterhånden, klokken er snart fem og Thea vil meget gerne med gondol også. Vi spiser en is ved vandkanten lige ved markedet, hvorefter vi finder en svindler der sikkert ikke er bedre eller værre end de andre og bliver enige om en tur på cirka 45 minutter for 100 Euro. Han sejler først gennem en meget smal kanal hvor vi steg på ud til Canal Grande hvor han sejler os forbi Det Gyldne Hus, hvor en stor del af facaden førhen var dækket af guld, nu er det svært at set forskel på dette og de over 100 palæer der ligger langs Canal Grande. Han sejler os forbi nogle andre steder han også fortæller om, umiddelbart kan jeg kun huske Kasinoet som han fortalte fik en del penge til byen, markedspladsen hvor de lokale handler fisk, frugt og grønt samt de små enormt stille ”sideveje” han sejlede ind ad, hvor han var nødt til at råbe inden han drejede om hjørnerne for at sikre at der ikke var en på den anden side. Mange af disse var det også kun gondoler og små både der måtte sejle ad. Hele vejen var der både hægtet til langs husene, nærmeste ikke med en eneste ledig plads, men det svarer også til vores biler så det er ikke så mærkeligt der er mange af dem. Mange steder kunne man se hvordan vandet var ved at æde bunden af bygningen op, og kun meget få steder var det fundamentet man kunne se ved vandoverfladen og ikke bare bunden af murstenene. Nogle steder havde de også muret den nederste halvdel af en dør til for at der ikke skulle trække mere vand ind, og forhaver så vi kun en enkelt af. Det hus er der sikkert også en historie bag siden der har været råd til en have.
Vi lander samme sted som vi startede klokken 18, og bliver enige om at spise hjemme men lige tage ind til Markuspladsen og kigge vinduer en tur mere. Vi går til nærmeste båd-stop og tager en lidt hurtigere båd til Markuspladsen hvor vi finder de dyre gader. Da vi går forbi for hvad vi til at starte med troede var første gang omkring klokken 7 eller halv otte er butikkerne ved at lukke, men det viser sig at vi allerede har gået der en enkelt gang uden at tænke videre over det. Endnu en gang er vi lykkelige over at vi er her udenfor industriferien for der var rigtig mange mennesker i dag og det var kun i nogle enkelte kroge og i gondolen at der rigtig var fred. Jeg kan stadig have svært ved at forstå hvor larmen kom fra…
Vi går ikke rigtig ind i nogle butikker og tager bagefter en båd tilbage til parkeringshuset hvor vi efter lidt bøvl med automaten kører hjemad. Vi er tilbage klokken 22 og går direkte ned i byen og får en pizza til aftensmad hvorefter vi går udmattede i seng.

---

Comments

[mudd]

Lidoen
Det var jo på Lidoen, vi boede på camping Casavio. Lidoen er så vidt jeg ved den smalle halvø, hvor spidsen er færgehavn for færgen til Venedig. Det er den vej, du er kommet til Venedig som barn. Pu-ha, hvor har det bare været tæske romantisk at sejle i gondol...........