Titicaca

---

I morges pakkede vi vores ting og satte dem til opbevaring på hotellet. Vi fik tidlig morgenmad og blev samlet op af en minibus der kørte os hen til en rigtig bus, der skulle køre os til Titicacasøen.
Busturen tog et par timer over Altiplano med bjergene til den ene side og søen til den anden. Vi kunne godt have brugt et par fotostop undervejs, men det var nok ikke så let med en hel bus turister. Vi kom til Taquina strædet der deler den nordlige og sydlige del af Titicaca søen. Her skulle vi over. Bussen skulle med en pram og passagererne med små både. På den anden side gik det videre med minibus til Copacabana. Nu var det kun os og vores guide - Alan.
Copacabana stranden i Rio er opkaldt efter Copacabana i Bolivia. Det var en præst som fik det samme syn i Rio, som han havde haft i Bolivia. Derfor opkaldte han stranden i Rio efter byen og stranden ved Titicacasøen.

Uden for kirken i Copacabana, kan man købe miniature af ting, man ønsker sig i virkeligheden (bil, hus, restaurant, penge, eksamensbevis, etc.). Når man så har set Bolivias skytsengel La Virgen de Copacabana vil man få opfyldt sine ønsker. Desværre var hun ikke fremme, men altertavlen var fantastisk flot alligevel. Man måtte vist ikke tage billeder i kirken, men da mange andre fotograferede sneg jeg mig til et enkelt, uden blitz forstås.

Vi blev sejlet til Soløen (Isla del Sol) med en lille båd. Her spiste vi en lækker middag med lokale specialiteter. Der var kæmpemajs, og bønner på størrelse med valnødder, flere slags kartofler - nogle hvide og meget faste andre orange, aflange og søde. Hertil fik vi kingfish, småfisk og kylling samt stærk sovs.
Så det blev til endnu nogle kulinariske "first time try", også for Tania og Cristina.
Efter frokosten vandrede vi over øen. Det var let at miste vejret hvis vi kom til at gå for hurtigt. Undervejs så vi nogle Inkaruiner, der havde været et helligt sted for inkakongerne. De havde haft soveværelser med tæpper af alpaca og viscuna. Der var sindige åbninger hvor lyset kunne spejle sig i væggene der havde været beklædt med guld.

Vi fulgte inkastien og mødte børn, æsler og lamaer undervejs. Mange ville sælge tæpper, huer, smykker, men vi havde efterhånden købt nok, så vi gav dem noget frugt i stedet. Tania og Cristina klarede vandreturen i fin stil og kom først frem til den "Eccolodge" hvor vi skal bo. Her er utroligt lækkert. Husene er sol opvarmede via et drivhuslignende arrangement med tykke sortmalede mure som vi kan åbne vinduet ud til, så kan man på den måde kan regulere varmen i huset. Udsigten er enestående, vi ser de højeste tinder; Illampu og Ancohoma omkring 100 km væk men alligevel ser de ud til at være ret tæt på. Vi kan se ned på Måneøen (Isla del Luna), hvor der kun måtte bo jomfruer i inkatiden.
Efter en lækker aftensmad prøvede jeg at tage nogle billeder at bjergene i månelyset. De blev desværre ikke gode, men jeg fik udpeget Sydkorset, som er den sydlige halvkugles pendant til Nordstjernen.

---