En dag på standby

---

I dag har været en dag i venteposition. Vi har virkelig følt os hensat til tiden i Bangkok, hvor vi også bare måtte vente og vente.
Vi startede med at sove længe og Thomas gik op og ringede til Apollo første gang lidt over kl. 9. En ny mand var mødt på arbejde, og han skulle først sætte sig ind i tingene, så vi skulle ringe tilbage om ½ time. Det blev vi så bedt om 4 eller 5 gange!
Vi endte med at få tilbudt en personbil (Toyota Camry), indtil vi kunne få en ny camper. Vi er så frustrerede over at sidde her, så det sagde vi selvfølgelig ja til. Den er selvfølgelig nemmere at komme rundt med, men vi har ikke noget køleskab (ikke engang en køletaske!) og vi skal enten overnatte i campinghytter, motel, bed & breakfast eller lign. Vi fik dog ikke at vide, hvor eller hvornår vi kunne få den nye camper, og prisen har vi heller ikke snakket om. Kl. 14 kom der en fra receptionen med besked om, at vi skulle ringe til Apollo. Bilen ville komme til os i aften, og vi skal hente en ny camper i Christchurch på fredag. Vi havde håbet på, at det var et sted sydpå, så vi ikke skal bruge så meget tid på at køre frem og tilbage. Vi er dog stadig desperate nok til at tage de ekstra kilometer det må give bare for at komme videre.
Børnene har egentlig hygget sig i dag. Der er blevet lavet lektier, spillet bold og vi har fået pakket vores drage ud, og den flyver faktisk rigtig fint, men er dog ikke af den bedste kvalitet. For at de voksne kunne få lidt ro til at planlægge de næste dage, ville vi leje cocarts/cykler til børnene. Igen var vi super heldige, at de fik lov til at køre på dem så længe de ville ganske gratis. De har ret ondt af os her på campingpladsen!
Vi fik lagt en plan og gik i gang med at pakke vores ting sammen. Vi har alligevel fået dem godt spredt ud over hele camperen. Vi er heldigvis ved at være i bund med maden, da vi jo ikke kan have så meget med i en alm. bil.
Bilen kom kl. 19, da vi var ved at være færdige med vores aftensmad. Den ser ok ud, men det bliver nu alligevel noget helt andet.
Desværre ser det ud til, at den camper vi skal hente i Christchurch er endnu ældre end den, vi sidder i nu, men vi vil nu alligevel ikke tage sorgerne på forskud. Nu glæder vi os til endelig at komme videre i morgen!”

---