Arrowtown – en lille perle med en skamfuld fortid


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » South Island
June 25th 2008
Published: June 29th 2008
Edit Blog Post

Så kom der sne! Stadig ikke helt nok til ski, men nok til at gøre landskabet hvidt og vinteragtigt. Med blå himmel og sol kørte jeg fra Queenstown i dette smukke landskab og videre til en lille by, der er udråbt til historisk vigtig og lidt af en perle, så det måtte jo ses. Endnu engang overdrev guidebøgerne - og Vicki, der havde anbefalet turen forbi Arrowtown - ikke. Det var et vildt hyggeligt sted med gamle huse fra dengang guldgraverrusen hærgede i området tilbage i midten af 1800-tallet. Mange af husene er bevaret, så der er virkelig tale om en gåtur med lidt historisk vingesus, når man går gennem byens hovedgade. 100 meter uden for byen ligger en gammel kinesisk beboelse, som er lidt af en skamplet for byen i den forstand, at den var bosted for en række kinesiske arbejdere, der kom til byen for at arbejde som guldgravere. De var inviteret under guldrusen, men var ikke velset i byen og levede derfor ret isoleret i deres egne små selvbyggede huse uden for byen. Det må have været sindsygt koldt!

Det der skulle have været et hurtigt ’stop-over’ på vej mod Wanaka, blev lidt længere, fordi byen og landskabet var så smukt. Jeg besluttede mig for en hiking-tur på en af den mange stier uden for byen, men denne gang var spontaniteten ikke helt smart. Det endte med, hvad man kan kalde sne-hiking, hvilket ikke er anbefalelsesværdigt i løbesko og jeans:-)


Advertisement



Tot: 0.105s; Tpl: 0.01s; cc: 8; qc: 43; dbt: 0.0772s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb