Advertisement
Published: January 6th 2009
Edit Blog Post
I nat kom Anton ned og ville ligge mellem Mona og Thomas, hvilket bare ikke fungerer med en dobbeltdyne. Anton får det altid for varmt og smider dynen i løbet af natten, og så kan vi andre ligge og fryse. Han lå så uroligt, at Thomas kravlede op til Anna i ”kahytten”, som vi kalder ”tagboksen”.
Vi skulle køre langt i dag og de første ca. 20 km. vidste vi jo ligesom var en værre gang bjergkørsel. Denne gang havde vi dog inderbanen og vidste, hvad vi gik ind til, så det var ikke så slemt. Resten af turen var ret lige og ret kedeligt. Vi havde dog en del blæst, der fik camperen til at gynge en del.
Vi tog afsted fra campingpladsen kl. 8.30 og ankom til den nye i Oamaru kl. 14 efter 329 km. kørsel og et frokost- og indkøbsstop.
Campingpladsen ligge op af en dejlig park, hvor der er en god legeplads og en sti næsten helt ind til byen. Efter en kop kaffe gik vi gennem parken ind til byen for at se i turistinformationen, hvad der sker i byen. Det er ikke det helt store, næsten ingenting faktisk. Byens attraktioner er to pingvinkolonier, en
med de små blå pingviner og en med de noget større guløjede pingviner (ca. 65 cm høje). De kommer dog først i land hen mod mørkets frembrud (ca. 19.30 for de gule og ca 21.15 for de blå). Der er flere forskellig guidede ture, men vi var ikke sikre på, at vores børn ville kunne holde sig vågne til kl. 23 på en fornuftig måde. De guløjede kan man selv besøge ganske gratis, mens de blå kun kan ses på guidede ture. Desuden er der et besøgscenter, hvor de har nogle unger mm., man kan besøge i dagtimerne.
Efter en gang frikadeller, der er børnenes yndlingsmad for tiden, tog vi ud for at se de guløjede pingviner. Vi tog afsted ved 19-tiden, for de begynder at komme i land før det bliver mørkt. På vej derud kørte vi op af den hidtil stejleste gade vi har været oppe af. Camperen var i 1. gear og vi sad og var noget bekymrede for, om vi overhovedet kom op, men det gjorde vi heldigvis. Der var en del andre, der også var kørt ud for at se pingviner, så der var en anelse kaotisk på P-pladsen eller der vil sige vejen endte
bare blindt med en vendeplads, hvor en taxa, dog havde valgt at parkere. Heldigvis har Thomas efterhånden så meget styr på camperen, at han uden større problemer fik vendt camperen, så vi kunne parkere den i kørselsretningen, når vi igen skulle derfra.
Stranden var spærret af oppe fra skrænten af, for ikke at forstyrre pingvinerne, da de eller ikke kommer i land. Der var dog lavet fine udsigts steder, så man kunne stå og kigge på pingvinerne. Heldigvis havde vi husket vores kikkerter, så vi kunne se dem noget bedre. Thomas og Mona synes det var ret fascinerende at se på, at de kom i land. Der var også et par pingviner, der allerede var kravlet op af skrænterne. Det er imponerende, hvor højt de kravler op.
Der var en dame, der er en del af ”pingvinvennerne” og er med til at registrere pingvinerne mm. Hun var meget ivrig efter at fortælle om pingvinerne og kunne bl. a. fortælle, at pingvinerne desværre var blevet forstyrret (nok af et menneske), mens de havde unger, så 6 ud af 7 unger var døde. Pingvinforældrene kom ikke i land til dem og så fik de en virus, de døde af. Ungerne var sendt til obduktion for at de kan lære noget mere om pingvinerne.
Børnene synes desværre hurtigt, at pingvinerne var kedelige at kigge på og blev noget urolige. Vi var glade for, at vi ikke havde booket os på en tur. Hvis de havde været i humør til det, ville vi være fortsat ned til de blå pingviner, men det var stemningen slet ikke til. De var for trætte og utidige, så vi kørte tilbage ved 20-tiden. De blå pingviner tager vi så i morgen i løbet af dagen, hvor der så ikke er så mange at se, men sådan må det jo være. Vi så jo også et par blå pingviner i går, da vi var ude at sejle kajak.
Advertisement
Tot: 0.135s; Tpl: 0.01s; cc: 11; qc: 61; dbt: 0.061s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2;
; mem: 1.1mb