Advertisement
Published: January 5th 2009
Edit Blog Post
Dejligt med en morgen, hvor vi ikke skulle nå noget. Vi tog os god tid, men børnene havde lidt travlt med at komme op og sige farvel til danskerne og komme på legepladsen. Vi havde aftalt at lave lektier kl. 10, så vi kunne nå det, inden vi skulle spise frokost.
Kl. 12 satte vi kurs ned mod byen. Campingpladsen ligger ca. 300 m. over byen, så turen derned (ca. 10 min.) er dejlig, mens turen op igen tager noget længere tid. Kl. 12.30 blev vi hentet ved turistinformationen. Der var et ungt spansk par, der også skulle med på turen.
Turen ud til bugten Pohatu Bay var noget af en oplevelse på meget stejle og smalle grusveje, hvor der kun må køre 4-hjultrækkere. Guiden fortalte, at vejen var offentlig så folk kører af og til derud, uden at vide, hvordan de skal køre, så de havde haft nogle grimme ulykker, fordi bremserne var kørt alt for varme.
Vi skulle ud på hendes ejendom, der ligger ca ½ times kørsel fra byen. Engang havde de levet af landbrug, men da de ikke kunne det mere, måtte de finde alternative indtjeningsmuligheder. Hele området ved den bugt, de bor ud til er et
marinereservat, hvor alle dyrene er fredet. Der er en af de største pingvinkolonier i New Zealand med 1063 ynglende par pingviner. Engang var en flok frivillige med til at tælle alle rederne, hvilket tog 10 dage.
Vi kom ud til ejendommen, hvor vi fik redningsveste, pagajer og kajakovertræk. Vi gik ned til stranden, hvor vi fik en kort instruktion i, hvordan vi skulle gøre og fik indstillet kajakkerne, så pedalerne til roret passede til vores benlængder.
Det blæste noget, så hun sagde, det ville blive en lidt hård tur ud, men en dejlig nem tur ind igen. Det gik meget godt, børnene havde ikke fået nogen pagaj, så der var kun de voksne til at padle. Det unge spanske par havde lidt problemer, selvom de var to til at padle.
Der gik ikke længe før vi så en lille pingvin, der sad og krøb sammen bag en klippe. Desværre gjorde blæsten og bølgerne, at det ikke lige sådan var til at tage billeder. Vi så en del sæler, der lå og solede sig på klipperne og et par stykker i vandet også. Vi var inde og vende i et par klippehuler, noget der lige krævede, at vi havde styr på
at manøvrere med kajakkerne. Det blæste en del da vi skulle krydse bugten, så det gav en del bølgeskvulp, men det var rigtig dejligt, var vi alle enige om. Desværre så vi ikke flere pingviner. De er ude og finde føde og kommer først ind til land igen om aftenen.
Guiden har dog en pingvin i pleje, der er blind på det ene øje. Den så vi blive fodret med fisk, hvorefter den skulle en tur ned at svømme. Det ville den dog ikke rigtig, den blev ved med at kravle op på land igen. Sød var den nu den lille stakkel.
Da de bor midt i pingvinkolonien har hun også flere pingvinpar, der har lavet rede i hendes have i nogle trækasser, de nok har sat op til samme formål. Der var nogle små dunede unger i rederne, der endnu ikke var klar til at svømme.
Den slags pingviner, der er der, er verdens mindste pingviner, så de er ikke mere end 25-30 cm. høje. De har en fin blågrå farve og er ret søde at se på.
De har en del får på gården også, så børnene fik også klappet et får, samt se nogle haletudser, der var
godt på vej til at blive frøer.
Vi var tilbage i byen kl. 16.30. Vi var alle lidt trætte og tørstige, da vi ikke havde haft nok vand med. Vi fik en is at gå tilbage til campingpladsen på, og da vi kom tilbage, gik vi i gang med at lave mad. Vi fik spist tidligt, så der var også tid til en tur i poolen for børnene. Selvom det har været varmt i dag, var poolen dog ikke så varm, da den ikke er opvarmet. Alle mand var i bad og nu sidder vi her i camperen og er godt trætte. Vi er lidt spændte på, om vi kan mærke kajakturen i armene i morgen. Det var nu en god tur og hvor mange har lige prøvet at sejle havkajak i Stillehavet?
Advertisement
Tot: 0.129s; Tpl: 0.011s; cc: 7; qc: 56; dbt: 0.0733s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb