Farvel til Sydøen

---

Vi var kommet hele vejen fra Queensland og bestemte os for at køre et godt stykke ned til Kaikoura, hvor hovedattraktionen var store kaskelot hvaler. På vejen tog vi et smut forbi Mt. Cook, med 3754 meter det højeste bjerg i New Zealand, hvilket vi havde kunnet se fra luftballonen knap 300 km derfra i Queenstown.
Bjerget så flot ud på afstand, men der var ikke det store at se oppe ved selve bjerget. De omkring liggende spejlblanke søer er derimod en kæmpe oplevelse, og vi kunne bruge rigtig lang tid ved disse.
Herefter fortsatte vi ned ti Kaikoura hvor vi havde købt billetter til at komme ud og se hvaler. Claus glædede sig til turen, hvorimod Britta mest af alt gjorde det for hans skyld. Det var ikke billige billetter, så vi var glade for at vejret lovede godt. Da vi ankom til stedet var der en Seriøs Søsyge Advarsel, men vi mente ikke det ville være et problem for nogle af os. Vi kom ud på båden og tog ud mod det dybere vand. Vi skulle sejle i en times tid før vi ville komme ud til dybere vand, og bølgerne blev hurtigt pænt store. Vi nåede ikke lang ud før de første par japanske turister havde brugt de første søsyge poser. De fandt hvalerne ved at stikke højtalere i vandet i ny og næ, og kunne høre hvalerne på lang afstand. Kaptajnen kunne åbenbart høre 4 hvaler, men vi sejlede rundt i en times tid uden de kunne lokalisere dem. På dette tidspunkt havde en af besætningsmedlemmerne travlt med at servicere de efterhånden mange passagerer der havde brug for nye poser og papirsservietter. Det var virkelig hyggeligt, og der bredte sig en herlig dunst på båden fra de mange fyldte poser. Nu syntes vi ikke længere det var skægt, og vi ville virkelig gerne tilbage til fastlandet. Fik man ingen hvaler at se ville man få 80% af pengene igen, og nu havde vi sejlet i næsten 2 timer og nød mildest talt ikke turen, så vi håbede faktisk på at vi ville få vores penge igen. Vi sejlede et kvarters tid tilbage mod Kaikura, da skipperen pludselig gassede vildt op da man havde spottet en hval. Efter 5 minutters dødssejllads kunne vi gå op på dækket og så kaskelothvalen. Det er et kæmpe dyr der kan blive op til 18 meter langt, og veje op til 50 tons. Det var ikke meget man fik af se af det store dyr, og mest af alt var det de karakteristiske luft sprøjt den af og til sendte et par meter op i luften. De ville kun være oppe ved overfladen i 10 minutter, så det var med at være på pletten når chancen var der. Det store øjeblik kom hvor kæmpen igen vendte ned mod dybet, og vi fik et godt blik af halen da den dykkede. Samtidig havde man spottet to mere, så vi fortsatte hen og så et par stykker til. Alt i alt var vi skuffet over oplevelsen, hvor vi troede man ville komme tættere på og se mere af dyret. Desden reklamerede firmaet med at der også var store chancer for at se op til 10 forskellige hvaler, spækhuggere, delfiner og andre dyr, men dette så vi intet af. Det var en dyr oplevelse, og vi fortrød at vi havde brugt penge på det. Men vi så verdens største pattedyr - hele 3 gange.

---

Photos

Queenstown
Et blik ud over søen ved Queenstown, inden vi kørte videre

Lake Pukaki
På vej op mod Mount Cook var der lige tid til et stop ved Lake Pukaki

Mt. Cook
New Zealands højeste bjerg, Mt. Cook, til højre

Sikken køretur
Turen fra Mount Cook langs Lake Pukaki og ned mod Lake Tekapo var en fantastisk køretur

Blikstille
Lake Tekapo var blikstille, og Mt. Cook kunne spejles i søen

Skrid!
En stor han vogtede sæl flokken, og sørgede for at skræmme turristerne væk når de kom lidt for tæt på

En flok dræbersnegle
Det vrimlede med sæler på klipperne, men de lignede mest af alt kæmpe dræbersnegle

Fornærmet?
Han så godt fornærmet ud med næsen i sky, så Claus kom ikke for tæt på

Flere sæler
Britta skjuler sig bag et par buske

Toppen af isbjerget
Det er ikke meget man får af se af hvalen, når den endelig kommer op til overfladen

...vi alle ventede på
Sidste blik af hvalen inden den forsvandt ned i dybet

Var det dét?
Vi var ikke alt for imponerede