White Wonder


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » South Island » Akaroa
June 18th 2008
Published: June 18th 2008
Edit Blog Post

Mama has bought herself a really nice set of wheelsJ. Jeg er simpelthen rullende. Efter et par dage på gåben i Christchurch, som er en rigtig skøn by med ret med at byde på, har jeg nu kastet mig ud i den udfordring, der hedder at spejlvende sin hjerne for at kunne køre i venstre side. Jeg havde først fuldstændig udelukket den mulighed, men da de forskelige optioner for transport og deres fordele og ulemper blevet stillet op, så var det det eneste rigtige for mig. Man kan selv bestemme farten og retningen - og der er ingen 20-årige britiske fyre med på turen, som skal vise deres uafhængighed fra mor, som de lige har forladt for første gang nogensinde. Lidt ret til fine fornemmelser har man da vel lov at have, når man har passeret de 30:-).

De er dog ikke finere, end jeg på min ferie af backpacker-standard er ganske økonomisk i mit valg af transportmiddel. Syv ugers ferie levner ikke plads til fine luksusvaner, som at køre i biler af Peugeot 307 standard, så nu er jeg simplethen blevet lejer af intet mindre end Jucy Rental Cars’ El Cheapo model, som i mit tillfælde er en ganske dejlig hvid Nissan Sedan med 160.000 new zealandske kilometer under hjelmen, og skal vi gætte på... 20 år+ på bagen. Og som et ekstra feature er den beskidt, for så er den nemlig endnu mere El Cheapo, for så sparer man på vandetJ. Men skidtet kører ganske fint og for at kommer lidt mere på talefod med køretøjet, har vognen allerede nu fået navnet White Wonder. Og den er lidt af et wonder. Ikke mindst fordi den er udstyret med automatgear, hvilket ganske betragteligt nedsætter behovet for den tidligere nævnte spejlvending af hjernen.

Så White Wonder og jeg er nu taget på eventyr i det skønne new zealandske landskab. Første stop er Akaroa på Banks Peninsula øst for Christichurch, som er en lille havneby, der både er og ligger ualmindelig charmerende med udsigt til både vand og bjerge. Derudover er husene delvist franskinspirerede, fordi franskmændene tilbage i historien havde et settlement her på stedet. Det blev dog i første omgang opdaget af intet mindre end James Cook på en af hans rejser til landet i syd.
Jeg bor i en af de historiske bygninger på den lille bys hovedgade, og det er utroligt, så veltilpas og velkommen, man kan føle sig, når man er så langt væk hjemmefra. Der er kun nogle få andre beboere på det lille hostel, så der hygges med rødvin omkring brændovnen, når mørket falder på allerede ved 17-tiden, og når man så ’trækker sig tilbage’ for at sove, så kan man da lige hælde lidt varmt vand i varmedunken til sengens fodende, hvis kulden er for slem;-)



Additional photos below
Photos: 4, Displayed: 4


Advertisement

Varmedunken er klarVarmedunken er klar
Varmedunken er klar

og den er noedvendig...!


Tot: 0.102s; Tpl: 0.012s; cc: 15; qc: 44; dbt: 0.0636s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb