Lysende orme

---

Vi kom afsted fra campingpladsen kl. 8.40. Thomas startede med at køre, da vi skulle igennem Auckland. For en gangs skyld rykke vi virkelig derudaf, god vej uden vejarbejde. Mona kørte også et stykke, men satte sig selv fra bestillingen, da vi kom til Hamilton, da vi ikke havde helt styr på vejen. Mona har bedre styr på kort, og Thomas er bedre til at køre i de store byer. Vi gjorde et stop til frokost, hvor vi sad og spiste i camperen, hvilket var ret hyggeligt
.
Ca. kl. 14 kom vi til Waitomo Caves, hvor vi kørte ind på campingpladsen. Vi havde da kørt ca. 240 km., hvilket er det længste stræk, vi endnu har taget.
Solen skinnede og det var bragende varmt. Børnene var klar til at hoppe i poolen, men vi blev enige om at tage hulerne først.
Først var vi i en drypstenshule, men en masse fantastiske drypsten. Guiden var selvfølgelig engelsk, hvilket er lidt træls for børnene. De var derfor allerede lidt brugte, da vi skulle i den anden hule, hvor der var en masse lysende orm. Vi fik desværre gentaget en del fra den første hule og kunne i virkeligheden have nøjes med den sidste hule, men bagklog kan man jo altid være. Den sidste hule havde en lille sejltur, hvor vi virkelig fik set mange orm. Det var som en stjernehimmel midt inde i den mørke hule.
Tilbage på pladsen var børnene ikke længe om at komme i poolen. Det er nu dejligt, at de har lært at svømme, så man af og til kan nøjes med at kigge på dem i stedet for at skulle med i vandet.
Efter en dejlig aftensmad fik de is, da de har klaret dagen så godt. Det må være deres december godterier, da chokolade ikke ligefrem er det, man har lyst til i denne varme. De har faktisk ikke skændtes i dag, hvilket ellers godt kan være et problem, da Anna nemt kommer til at kede sig, når vi kører. Anton er helt fordybet i sin PSP, men Anna har svært ved at lade ham være, når hun ikke lige ved, hvad hun skal lave. I dag har hun dog spillet Pixeline på turen, og så fik de begge en malebog, som de har brugt en del tid på.

---