På hesteryg og minigolf

---

Det har regnet det meste af natten, så vi var lidt spændte på, hvordan vejret ville blive i dag. Det var koldt da vi stod op (vi gætter på ca. 15 grader) og det blæste rigtig meget. Anna og Anton skyndte sig på hoppepuden for at nå at lege med Maja og Markus, inden de skulle videre nordpå. Mona fik booket en ridetur til hende og Anna fra kl. 11-12. Thomas havde planer om at inspeksere det geotermiske anlæg for området, men da Anton hørte det blev han slemt skuffet. Så i stedet blev det til 2 x 18 hullers minigolf for drengene.
Mona og Anna havde en rigtig dejlig ridetur ud over marker og bakker op til et udsigtspunkt, hvorfra man kunne se Lake Taupo. Det blæste meget, men de fik kun enkelte dryp. De red over marker med både får og køer. Der var kun fire med på turen ud over to guider, så det var rigtig hyggeligt. Monas hest Buddy var dejlig nem at ride og de fik travet et par gange, hvorimod Annas hest Blue ikke rigtig ville følge med de andre, så de gled lidt bagud indimellem. Selvfølgelig blev en af instruktørerne hele tiden bagerst. Anna er allerede klar til, at de endnu engang skal se, om de kan komme ud at ride.
Anton fik slået Thomas i minigolf hele to gange, så han var også godt tilfreds.
Anna og Mona havde betalt for en times ridetur, men de var ikke tilbage før 12.45, de kom måske heller ikke helt afsted kl. 11, men 1½ time fik de i hvert fald redet. De betød også at Thomas og Anton ventede en del på dem, da de skulle hentes.
Et hurtigt indkøb blev klaret på vej tilbage til campingpladsen, hvor frokosten blev indtaget.
Vi havde fået at vide, at der var en times gåtur ud til vandfladet Huka Falls. Dette ville vi bruge eftermiddagen på. Vi kom afsted kl. 14.45, med to børn der ikke var helt oplagte. Solen kom pludselig igennem og det blev helt vildt varmt. Vi havde taget alt for meget tøj på. Vi kom af med noget af al tøjet i Monas rygsæk og fortsatte vores tur. Det var en noget bakket tur, hvor vi noget af tiden gik langs floden, der har en hel fantastisk, nærmest grøn farve, og noget af tiden gik højt oppe over den. Ca. kl. 16.30 var vi endelig ved vandfladet. Anton mente bestem ikke det havde været turen værd at gå så langt for at se det. Men det var imponerende på sin egen måde. Ikke så højt, men meget voldsomt og brusende(op til 250.000 l i sekunded) , og en flot farve. Heldigvis var der en lille kiosk (på parkeringspladsen, man kunne have kørt til), hvor vi købte en is. Det hjalp gevaldigt på humøret. Efter et par bidder af sin vaffelis, spyttede Anton pludselig sin ene fortand ud på jorden. Det var alligevel sejt at tabe en rokketand ved Huka Falls, blev vi hurtigt enige om. Opløftet af tanken om et natligt besøg af tandfeen, et nyt smil, der skulle prøves af og en konstant fremvisning af det nye hul var med til at sætte et ganske andet tempo på vejen tilbage, der føltes meget kortere. På vej tilbage fik vi også lige mærket på det varmevand, der flød fra en varm kilde ned i floden. Vi var dog ikke tilbage på campingpladsen før kl. 18.10. Vi var alle lidt trætte og varme, så hele familien tog en tur i poolen. Den var dejlig varm både i det store bassin og endnu varmere i det lille spabassin. Vi blev der dog ikke så længe, da vi jo også skulle have lavet lidt mad.

---