Paa Roadtrip Taupo og Tongariro

---

Rejsen mod oest

Vi drog afsted fra Blaabaerfarmen i Rotorua, med foerste maal at tage paa opdagelse sydpaa, nemlig omkring Taupo, der er en aelgammel vulkansoe. For 1000 aar siden (vidst nok) gik vulkanen i udbrud og det kaempe krater blev fyldt med vand, hvilket nu udgoer den her kaempe soe midt i landet. Paa vej mod soen tog vi forbi Huka Falls, et imponerende men ganske lille vandfald, dannet ved at Waikito floden snaevrer ind. Desuden tog vi forbi en af de mange varme kilder, der ligger i denne region samt Aratiatia daemningen, hvor vandet fra Lake Taupa et par gange om dagen lades loebe frit ud i Waikito floddalen. Et meget flot syn.

Vejret var perfekt i en uge og vi besluttede, at vi ville udnytte det og tage paa vandretur paa en af verdens flotteste vandreture. Tongariro NP huser tre primaere bjerge/vulkaner... Tongariro der er det mindste, Mt. Doom (fra Ringenes Herre) der er det sejeste, og Ruangapehu der er det stoerste med en hoejde paa 2,7 km vist nok. Vi skulle vandre rundt om det sejeste paa to dage, en tur paa omkring 40 km.

Det startede som en rigtig flot tur, vi var taget afsted fra en rasteplads ved Lake Taupo, omkring kl 5 om morgenen. Da vi naaede ned til NP'en begyndte solen af gryne bag det mytiske Mt. Doom. utrolig god start. Vi faar placeret bilen i Whakapapa village hvor ruten begynder og efter de foerste ni kilometer, har vi moedt ti mennesker hvoraf fem var danskere, de foerste danskere vi har moedt her.

Efter de foerste ni kilometer begynder det ogsaa at blive mere taaget og mere skyet, og den ellers saa flotte udsigt forsvinder en del. Dette udvikler sig til et vaere blaesevejr, hvor folk maa kravle hen ad bjerget i frygt for at blaese ud over kanten. Efter en del kaempen, kommer vi dog over toppen, sadlen i mellem tongriro og Mt. Doom, og hvor nedtur begynder. Landskabet er utrolig flot, men de primaere sighst er fuldtsaendig forsvundet i skyer. Vi kommer ned til omraadet hvor vi kan stille vores billige souvenir telt op. Blaesten har fortaget sig en del og det lykkedes os at faa sat teltet op, dog i frygt for at det hurtigt omkommer igen. Der ligger en hytte nerved man kan leje sig ind i, men man skal betale inden man tager ud paa turen, og desuden, saa skal teltet afproeves. En parkansvarlig kommer dog ned ved aftenstid for at sige at vi er velkomne oppe i hytten, hvis vejret bliver ved som det er.

Det er oploeftende at hoere, men paa det tidspunkt har vi puttet os og fem minutter senere kl. 19:05 er vi begge faldet i en saa dyb og dejlig soevn, som vi ikke har kendt mage til paa vores tur.

Dagen efter vaagner vi ved en seks tiden ved at teltet... har det fint😊 Vi skynder os at pakke ned saa vi kan komme videre paa vores tur. de foerste 9 km gaar fint. Der er utrlig flot og anderledes i det omraade vi vandrer, men stadig ligger taagen som en dyne paa landskabet. Men efter lidt Scroggin (rosiner chokolade og noedder) begynder vejret at slaa over i haard vind med masser af regn...
Turen var i alt rigtig god, men pga. vejret fik vi en helt anden tur end vi havde forventet.

Efter vores noget vaade eventyr i bjergene drog vi mod oestkysten - hawkes bay, for at tilbringe de sidste to dage inden vores naeste ophold hos en wwoof-vaert. En smuttur forbi Napier, hvor alverdens arkitektinteresserede valfarter til for at kigge paa byen, der blev genopbygget i art-deco stil efter et jordskaelv i 30'erne. Hvert aar holder indbyggerne en fest hvor de klaeder sig ud i fine kjoler og koerer i smarte biler. Vi saa nu kun bygningerne - hvilket ogsaa var meget fint.

Vi overnattede paa en strand naer en af verdens eneste fastlandssulekolonier. Vi saa dog ikke meget til sulerne, hvilket kraevede en mindre vandretur paa 12km. Med Tongariro i frisk erindring var entusiasmen for at vandre koelnet lidt. Derimod tog vi paa Hawke's Bays farmers market hvilket var en stor fornoejlse for maven og smagsloegene. MMM. Laekre frisklavet oste, smagsproever paa marmelade, honning, italiensk passionsfrugtis osv. osv. Efter et par ophold paa en god cafe, hvor der blev brygget en fantastisk kop kaffe, tog vi afsted mod Mangarara Station.

---

Photos

Geotermisk hotspot
Flotte pinke og gule farver skyldes svovl og andet godt der kommer op fra undergrunden.

Den ekstra taa
Efter 40km viser grusumhederne sig, ogsaa selv om man har oekologiske foedder

Paa farmers market
De gror champignonger!