Goodbye and see you soon

---

Så er mit eventyr i New Zealand slut - taskerne er pakket (med nød og næppe - skulle lige have proppet et halvt får derned:-), jeg har sagt farvel til Vicki og Tom, og flyet mod Los Angeles er boarded.
Efter et par dage med heftig regn, viste Auckland sig fra den flotteste side på min sidste dag, og jeg nød de sidste smukke syn ved vandet og gik op og ned ad de stejle gader blandt gamle viktorianske træhuse i bydelen Ponsonby og fik dermed taget godt afsked med et land, der virkelig har fået en stor plads i mit hjerte. Der er langt dertil fra Danmark - ja - med det er til gengæld meget mere end turen værd.

Det har været et spændende land at lære at kende, for selv om mange ting virker bekendte hjemmefra, man kan få uhyggelig god kaffe og man kan forstå sproget, så er det alligevel en anderledes kultur og mentalitet, der præger landet. Jeg har tidligere skrevet om Maoriernes kultur og synlighed i landet, men kiwierne er også dejlig anderledes på den måde, at de er meget laid back, både når det handler om at være gæstfrie, men også ifht. deres eget liv. Med så smukt en natur og de uanede muligheder for outdoor activities, er det mindst lige så vigtigt for mange new zealændere at værne om deres fritid som at sørge for at skabe en karriere. Med fare for at skabe stereotyper, for selvfølgelig er der også Gucci, Louis Vuitton og kæmpe designerboliger i NZ, så er det alligevel et land, hvor folk går meget lidt op i statussymboler og 'appearances' og tænker mere på at have det godt og nyde naturen. Uden at jeg har statistik på det, så tror jeg at flade sko udkonkurrerer stilletter med 10 mod 1, og de fleste kiwier vil til enhver tid foretrække barbecue i haven frem for cocktails på en fancy bar. Og valget af bil handler mest om, om den kan rumme kajak, cykel og ski for hele familien:-) Ja, det er lidt skarpt stillet op, men jeg tror I forstår pointen.

Så tre ugers fantastisk rejse i NZ incl. oplevelsen af at rejse alene er slut, og det både uden at blive sær (tror jeg) og blive indfanget af en obskur religiøs sekt, selv om muligheden (måske) var der:-) Og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har besøgt landet. Næste gang bliver det om sommeren, så de mange vandaktiviteter også kan udforskes. Så tak NZ og på gensyn. Og stor tak til Vicki og Tom for at have mig boende - og for de mange køreture til Auckland Airport.

---

Photos

Trans Himalayan Wisdom
Overvejer, hvad der var sket, hvis jeg havde taget imod 'indbydelsen'