Advertisement
Published: February 23rd 2012
Edit Blog Post
A trip down memory lane
D. 16/2:
Efter et par dage i Snapper-Paradise (efter Fars mening) gik turen fra Coramandel til Auckland – eller rettere en times kørsel nord for Auckland ved Snells Beach, hvor vi skulle besøge nogle gamle naboer (Rob og Robin) fra vores tid i NZ.
På vores tur gjorde vi holdt ved en meget speciel café. Temaet var engelsk ”kitch”. Her fik vi en rigtig god toast, og så gik turen ellers videre.
Det var et glædeligt gensyn med Rob og Robin. Jeg har ikke set dem i 22 år, så det var lidt sjovt at gense dem. De solgte for tre år siden deres hus i Auckland (på den vej, hvor vi også boede) for at flytte uden for byen og nyde det stille liv. De har i sandhed fundet en perle af et hus beliggende lige ud til vandet med den mest fantastiske udsigt. Rob tog os på en gåtur ned til vandet, hvor vi fik soppet lidt. Desværre gled jeg på nogle sten nede ved vandet og udsatte mig selv og mit nye kamera for en crash test. Kameraet bestod testen til UG med kryds og slange. Det
gjorde jeg desværre ikke helt. Et blåt mærke, lidt skrammer og nogle MEGET ømme ribben gik jeg derfra med. Hmm…, ikke så fedt. Heldigvis har de nogle gode smertestillende piller hernede, så dem spiser jeg med stor veltilfredshed. Til alt held er det sidst på turen, at det sker.
Dagen sluttede vi af med en new zealandsk BBQ på den skønne terrasse ved Snells Beach.
D. 17/2:
Efter en sen morgenmad var det tid til en guidet tur i lokalområdet med Rob som guide. Han tog os til en fantastisk lille by med mangle lækre butikker. Herefter viste han os nogle skønne og smukke strande omgivet af nogle store og dyre sommerhuse. Herefter kørte han os op til den lokale vingård, hvor vi med udsigt over strandene kunne smage mange dejlige vine. Da vi kom hjem fra turen, havde Robin lavet en lækker frokost af Fars selvfangede snapper, hvortil vi nød en medbragt rosévin oppe fra vingården. Livet bliver ikke meget bedre. Herefter var der kollektiv afslapning, badning og new zealandsk lammekølle til aftensmad. Morten forlod os sidst på eftermiddagen for at tage til Auckland og mødes med nogle kammerater, som var kommet over fra
Melbourne.
D.18/2:
Efter morgenmaden satte vi kursen mod downtown Auckland for at tilbringe de sidste af vores nætter i NZ. På vejen var vi inde til frokost hos Chris Bullen (min fars tidligere manager) og hans kone. Her fik vi en lækker frokost på terrassen under parasollen. Herefter kørte vi til vores hytte på campingpladsen i bydelen Avondale. Resten af dagen gik med at slappe af. Vi var alle tre ret brugte efter at have talt engelsk non stop i nogle dage – vi er alle ude af træning.
D. 19/2:
Denne dag var ret specielt for mig, da vi skulle ud og gense det hus, vi boede i herude, og derefter skulle jeg forbi og se min gamle skole.
Da vi ankom til huset på 8 Fancourt Street, kunne jeg genkende huset straks. Vi havde snakket med ejerne, som også havde huset da vi boede i det, så vi fik lov til at komme indenfor. Det var godt nok sjovt og mærkeligt. Mange møblerne var de samme, og der lugtede PRÆCIS på samme måde, som der gjorde for 22 år siden. Dog var alting mindre, end jeg husker det, men
det er nok meget normalt. Efter besøget kørte vil lidt rundt i nabolaget og endte ved min gamle skole. Her kunne vi heldigvis komme ind på skolens område, så jeg fik rig mulighed for at gå rundt og genopfriske minder. Det var igen en sjov og underlig oplevelse.
Da vi var færdige på skolen, kørte vi ud for at besøge endnu en af Mors og Fars venner, Richard. Her stødte Morten igen til os. Richard og hans ven Pete havde planlagt sightseeing og picnic for os. Vi startede med at lægge turen forbi One Tree Hill (som så ikke har noget træ længere), som er noget af det, jeg husker tydeligt fra da vi boede hernede – jeg fejrede bl.a. min 8 års fødselsdag der.
Herefter kørte vi op nord for Auckland til nogle dejlige strande og nogle fantastiske udsigtsposter – den ene 388 meter over havets overflade – med view ind over byen bl.a. Vi havde en lækker picnic ved en af strandene. Efter endnu et glædeligt gensyn, gik turen igen retur til vores. Her gik resten af dagen og aftenen med den sidste BBQ i denne omgang og med at få alle tingene til at kunne
være nede i taskerne igen. Her havde Pappa og jeg en udfordring, som vi selvfølgelig løste. Som B.S. siger: ”Det handler om at bevare fokus.”
Derudover har vi brugt tiden på at gøre status efter tre uger her i landet. Det kan være svært at huske alt det, man har set og oplevet. Noget kommer nok først, når man sidder derhejmme og ser de mange billeder igennem. Der er INGEN tvivl om, at vi alle fire har haft en fantaktisk tur, og at vi alle ønsker at vende tilbage hertil for at opleve endnu mere. Vi kan på det varmeste anbefale alle at tage herned. Det er en oplevelse for livet at rejse rundt hernede – intet mindre.
D.20/2:
Dagens program bød på shopping og sightseeing i Auckland indre by. Morten, Mor og jeg drog afsted med bybussen tidlig formiddag, mens Pappa blev hjemme for at slappe af og lade op til den lange hjemrejse.
Vi startede med at gå op og ned af Queens Street, som ligesom er hoved-shoppinggaden. Her fik vi kigget på OG købt en masse lækre ting - på SALE endda (jeg ELSKER udsalg). Nu er der heller ikke mere
plads i til mere i vores kufferter. Vi er lidt spændt på, om vi holder os indenfor vægtgrænsen, men Morten siger det nok skal gå, så det stoler vi på.
Efter shopping tog vi ind og spiste running sushi. MUMS. Herefter parkerede Morten sig på Mc D., og Mor og jeg tog op i Sky Tower, som er New Zealands højeste bygning. Vi fik begge konfronteret vores højdeskræk med 220 meter over havets overflade med bl.a. glasgulv i elevatoren. Hvilken udsigt vi havde deroppefra. Det var helt fantastisk. Efter nogen tid i de højere luftlag, besluttede jeg mig for at konfrontere min højdeskræk yderligere: At gå på glasgulv med direkte udsyn til 182 lodrette meter nedad. Det krævede godt nok en del overvindelse træde ud på glaspladerne for herefter at gå henover dem. MEN JEG GJORDE DET!!! Pyh… Jeg måtte også ned og sidde bagefter med en puls på 300.
Nede på jorden igen tog vi en kop kaffe og derefter bussen hjem til Pappa.
Resten af dagen gik med færdig-pakning, aflevering af bil og så ud i lufthavnen. Vi er alle triste over ”allerede” at skulle forlade NZ igen, for her så dejligt. Tiden er bare
fløjet afsted.
Until next time: Bye bye New Zealand, see you J
/Marianne.
Advertisement
Tot: 0.081s; Tpl: 0.021s; cc: 6; qc: 44; dbt: 0.047s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb