Kære venner, familie, kærester, kollegaer, bekendte og andre nysgerrige.
Velkommen til vores fælles fortælling om vores rejse til New Zealand.
Det er snart cirka 20 år siden, familien Andersen med 4xM forlod New Zealand efter næsten 2 år at have boet i landets største by. De fleste (dvs. alle pånær Marianne) har været derude på genvisit, men det er første gang hele familien skal rejse sammen derud.
Der er store ting i vente, blandt andet en tur i luftballon, paragliding, rafting, et par fisketure og ikke mindst en masse flot natur. Nårrrhhh ja.. også lige det faktum at skulle leve sammen 4 voksne mennesker i 4 uger i én bil.. For dem der kender os, vil dette sikkert allerede nu kunne bringe et smil på jeres læber... Men mon ikke det hele kommer til at gå :) Humor kommer vi i hvertfald ikke til at mangle... :)
Det bliver nok primært Marianne og jeg der kommer til at opdatere jer alle med billeder, videoer, beretninger og kommentarer gennem turen. Men vi håber og glæder også til at få feedback fra jer alle sammen.
Ha' det godt alle sammen, og vi ses igen om 4 uger :)
/Morten
A trip down memory lane D. 16/2: Efter et par dage i Snapper-Paradise (efter Fars mening) gik turen fra Coramandel til Auckland – eller rettere en times kørsel nord for Auckland ved Snells Beach, hvor vi skulle besøge nogle gamle naboer (Rob og Robin) fra vores tid i NZ. På vores tur gjorde vi holdt ved en meget speciel café. Temaet var engelsk ”kitch”. Her fik vi en rigtig god toast, og så gik turen ellers videre. Det var et glædeligt gensyn med Rob og Robin. Jeg har ikke set dem i 22 år, så det var lidt sjovt at gense dem. De solgte for tre år siden deres hus i Auckland (på den vej, hvor vi også boede) for at flytte uden for byen og nyde det stille liv. De har i sandhed fundet en
... read moreSå blev det min tur til at få en på opleveren. Sammen med 11 kiwier havde jeg booket en halvdags snapper-fisketur fra Coromandel. Det blev en fantastisk oplevelse, dagskvoten er 9 snappere, og 20 min før tiden udløb, havde jeg fuldt hus og måtte stoppe fiskeriet. Fiskeriet foregår lige opad af de mange kæmpe store muslingefarme, idet muslingerne afgiver ekskrementer som tiltrækker snapperne. Der er strenge krav i New Zealand, f.eks. koster det 250 NZD, hvis ikke snapperen minimum er min 28 cm lang. Kiwierne siger faktisk, at fiskeri kontrollen i dag, er mere magtfuld end politiet, så det var med at overholde reglerne. Det skal bruges kæmpe stykker med madding, som sættes på en kanske speciel måde, som jeg fik lært via en dvd, som tilfældigvis var i det hus vi lejede i Pohara. Det
... read more14/2: Papamoa Beach – Coromandel Vi fik heldigvis lov til at vente med at tjekke ud af vores dejlige hytte indtil kl. 11. Det var svært at forlade den terapi-virkende udsigt, men afsted skulle. Vi skulle hente Morten i Tauranga Airport kl. 14.40, så indtil da havde vi tid til at opleve Tauranga, som er en forholdvis stor by. Vi fik set marinaen, industrihavnen og kigget (lidt mere) butikker. Pappa ville rigtig gerne spise forkost på Burger King, så det gjorde vi. Herfter tog vi ud i den lille lufthavn. Her nød vi en kop kaffe, mens vi ventede på Mortens fly. Vi kunne stort set stå på landingsbanen. Da Morten kom ud af flyet, stod vi og vinkede som om vi ikke havde set hinanden i 100 år. Prikken over i-et havde været, hvis vi
... read moreDet har altid været en drøm for mig, at opleve en ægte Stillehavs ø, sådan lidt i stil med det man ser i Robinson, dog under lidt mere ordnede forhold, og dog uden der bliver alt for kommercialiseret. Derfor vidste jeg, da rejsen igen gik til New Zealand, at jeg måtte bruge nogen dage til at finde sådan en, da New Zealand nok er det tætteste ”land” man kommer disse øer. Derfor havde jeg hjemmefra udset mig Cook Øerne, som min destination, som ikke er så kendt og opskruet som Fiji eller så dyr som Tahiti. Den er dog heller ikke helt ukendt, hvilke jo også har noget at sige, da jeg gerne skulle kunne betale mig fra at komme dertil J. Efter billetten var købt fra Auckland til hoved øen Rarotonga, gik det lidt op
... read moreEfter 3 dage med afslapning, strandturer, og en masse sol, var det nu blevet tid til at komme videre. Pohara var et rigtigt dejligt sted, som i de dage, vi var der, viste sig fra sin absolut bedste side. I dag gik turen over bjergene (eller det hedder nok bare bakker i New Zealand) og ned langs Tasman Bay til Picton, som er bedre kendt for sine færgeruter til nord øen, og for sine fisketure, som er, hvorfor Papa har fået indlagt to overnatninger her. Vejen hertil var super flot, og vi måtte flere gange gøre stop. Dog var det sidste stop mindre frivilligt, da en politibetjent stoppede Papa, for at køre 112 km/t, hvor man måtte køre 100!!!!! Er MEGET glad for, at det ikke var mig, der blev stoppet, da jeg sikkert var blevet
... read moreEfter en uge med fuld knald på og masser af indtryk, har hele familien nydt godt af to dages total afslapning her i vores lækre hus ved Pohara Beach. Dagene er gået med en masse forskelligt: Mor og jeg har ligget og leget grillkyllinger ude i haven, og jeg har fået soleksem, så alt er, som det skal være (der er virkelig skruet op for UV-indekset hernede). Pappa skulle have været på fisketur, men sov desværre over sig, da han havde forsøgt at stille vækkeuret efter new zealandsk tid på mobilos, som kørte efter dansk tid. Vi har været på shoppingtur i hippiebyen Takaka, hvor mor gik shop-amok (det er jo ikke for sjov, hun er tidligere flipper), og Morten var et smut ved den lokale frisør. Vi har gået og løbet ture ved vandet og
... read moreEfter en hyggelig aften i Westport, var det dagen, hvor vi skulle afsted fra den lidt kolde og våde vestkyst til Golden Bay, og Pohara Beach, hvor vejret er kendt fra at vise sig fra sin gode side. Dagens køretur gik gennem en masse bjergkørsel, og en del regn, men efter 280 kilometer og sidste bakketop, viste den solbeskinnet bugt sig fra sin bedste side. Her i Pohara Beach, har vi lejet et ”lille” hus på cirka 130 kvm, hvor der er albuerum til alle. En stor terrasse med plads til alle solsider samt en stor gril til Papa. Eftermiddagen og aftenen stod i afslapningens tegn i den lille by, og selvom klokken nu er 20.00 lokal tid, er solen først ved at slippe huset, og vores middagsbord udenfor. De næste dage står på afslapning alene,
... read moreEfter hyggelig morgenmad sammen med Marianne og Jørgen, pakkede vi sammen efter 3 dage i Franz Josef. Dagens etape bød på ca. 290 km blandet kørsel med mål i Westport. Undervejs blev der spist frokost i det fri (der var til at komme til for sandflies), og vi gjorde holdt i Hokitika – hvor der sælges smyker lavet af den specielle new zealandske grønne jadesten – og ved de smukke og specielle Pancake Rocks. Derudover blev sovet en del i bilen, da både Morten og jeg var mærket fra gårsdagens adventure. Vi ankom til Top 10 Holiday Park, med kun 100 meter til stranden, i Westport sidst på eftermiddagen. Og så blev der ellers slappet af for alle pengene med kølige drinks, champagne, gå- og løbeture på stranden og en god gang spaghetti med kødsovs. I
... read moreLørdag d. 4. feb. bød på heldagsrafting for Mortens og mit vedkommende. Vi vågnede begge tidligt med sommerfugle i maven, og jeg var særligt spændt, da det var første gange, jeg skulle stifte bekendtskab med rafting. Mor og far kørte os ud til stedet, hvor vi skulle mødes. Her fik vi uddelt udstyr og fik det taget på. Herefter kom der en helikopter og samlede os op (og alt udstyr) i hold. Efter ca. 8 minutters fantastisk flyvetur, blev vi droppet af midt i Whataroafloden midt i INGENTING. Her blev båden klargjort, og vi fik en masse instrukser vedr. sikkerhed og dagens rute. Under disse instrukser gik det op for mig, at det ikke var en ”begyndertur”, jeg havde meldt mig til – og som Morten havde bildt mig ind det var. Det viste sig at
... read moreMan ved, man er i udkants-NZ når: - - Der er bush ligegyldigt, hvor man kigger hen - - Man ikke kan høre andet end floden og fuglene - - Der går høns rundt i haven - - Der på vejen er skilte, der viser, man skal passe på ikke at en kiwi over - - Der ikke i miles omkreds er det, der minder om mobilsignal - - Den nærmeste by, der ligger 10 km væk, ingen butikker har – og først fik vej dertil i 1999 - - Man skal smøre sig ind i myggebalsam fra top til tå for at gå udenfor uden at blive ædt på af myg og sandflies Vi har også fået dagen til at gå med andet end at fundere over ovenstående statements… Da vi ikke skulle køre et
... read more