Tasmanien

---

Foerst og fremmest: undskyld for den meeeget sene opdatering af min blog! Jeg har stort set levet i et telt de sidste 3 uger og internet har vaeret svaert at faa fat paa!



Jeg tog til tasmanien den 13. marts, efter at have booket The Overland Track. Mit foerste indtryk af de lokale startede allerede paa vej i flyet: jeg sad ved siden af et aeldre aegtepar, og der gik ikke mere end 2 minutter foer damen, Shelley, begyndte at tale om sine boerneboern... typisk! Samtalen gik frem og tilbage og det endte med at jeg blev inviteret til deres hus for at spise aftensmad og drikke te! Folk paa disse kanter er tydeligvis meget gaestfrie og venlige, det er herligt. Jeg tog hjem til dem en aften to dage efter at have snakket med dem, og blev der i et par timer. De boede heldigvis ret taet paa centrum i Hobart.



Paa shuttlebussen fra lufthavnen til Hobart (tasmaniens stoerste "by" med 180.000 beboere) faldt jeg i snak med en hollandsk backpacker som tilfaeldigvis skulle overnatte paa det samme hostel som mig! Det er altid dejligt at have nogen at foelges med, og vi fik hurtigt en halv dag til at gaa i Hobart. Vi saa et virkelig fedt museum, MONA (Museum of Old and New Art) og tog et par dage senere ud til Cascade Breweries, som brygger dejlig oel. Og der var smagsproever.



Jeg fik fatisk hurtigt set hvad der var vaerd at se i Hobart, saa jeg valgte kun at overnatte der i 4 dage. Da jeg var over 400km vaek fra Cradle Mountain, (Nationalparken hvor jeg havde booket The Overland Track til d. 20) besluttede jeg mig for at tage derover i god tid. Jeg fandt et godt sted paa motervejen som forbinder Hobart med byen Launceston (200km nord fra Hobart), for at finde et lift. Busbilletterne var simpelthen for dyre. Der gik ikke mere end 5 minutter foerend jeg blev samlet op af et universitetsstuderende indenfor landbrug. Heldigvis for mig skulle de hele vejen til Launceston og vi snuppede da ogsaa lige en kop kaffe paa vejen. Da det var min foerste hitchhiking-oplevelses i Australien, blev jeg overvaeldet over hvor nemt det var. Kort sagt: I was hooked!

De to universitetsstuderende skulle lidt laengere nordpaa end Launceston, saa de satte mig af i centrum af byen. Jeg havde planlagt at overnatte en enkelt nat i der, men de vidste ikke helt hvor der var hostels. Jeg proevede mig lidt frem og fandt en Irish Pub paa den modsatte side af den parkeringsplads hvor jeg blev sat af. Jeg gik ind, bestilte en stor Guinness og spurgte bartenderen hvor jeg kunne overnatte. Han sagde, at de havde nogle vaerelser ovenpaa, og jeg var mere end velkommen til at overnatte paa et enkeltvaerelse for 25 dollars. Det var en super god aftale og gav mig endda gratis entre til de tre lokale bands som skulle spille der SAMME aften. Jeg tillader mig at sige, at jeg slog 5 fluer med et smaek; En stor guinness, et sted at overnatte, tre rock/indie/country livebands. Jeg stod op tidligt naeste dag for at tjekke ud og betale, men baren var rimelig forladt. Jeg fandt en rengoeringsdame, som tog imod min betaling imens jeg forklarede hende hvor jeg havde planlagt at tage hen. Hun tilboed mig, at finde et stykke pap saa jeg kunne lave et skilt, som ville goere det lettere for mig at hitchhike til Cradle Mountain.

Jeg fandt hurtigt ud til "motervejen", som ledte i retning af Cradle Mountain og blev samlet op af en mand som var igang med en sygeplejerske uddannelse. Han kunne kun bringe mig ca. 40km taettere paa mit maal, men gav mig en hurtig lille rundvisning i sin hjemby - det var sjovt endelig at komme lidt vaek fra civilisationen og ud paa landet. Jeg fik adskellige lifts derfra, og rejste omkring 20-30km af gangen. Ikke lige saa effektivt og hurtigt som en bus, men jeg sparede over 500 danske kroner. Totally worth the extra hours. 60km fra Cradle Mountain blev jeg samlet op af en mand. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og det viste sig at han havde foedselsdag samme dag som mig. Han sagde, at han var ejer af en "Tasmanien Devil Park" ( LINK http://devilsatcradle.com/ ) og tilboed mig at slaa mit telt op i hans baghave et par naetter. Vi drak et paar oel samme aften med resten af de ansatte i parken og snakkede uafbrudt frem og tilbage! Aftenen spurgte en fyr ved navn Chris mig om jeg ikke havde lyst til en gratis guided-tour i parken med fodring af de tasmanske djaevle - selvfoelgelig takkede jeg ja! Det var en helt uforglemmelig oplevelse, og det var sikkert aldrig sket, hvis jeg ikke havde hitchhiked. Fordelene er utaellelige!





Jeg startede The Overland Track den 20. februar. Det er en distance paa 65-85km alt afhaengig af hvilken vej man tager - normalt tager den cirka 5-8 dage at gennemfoere. Man baerer selv rundt paa sin backpack, vand, mad, telt, sovepose, liggerunderlag etc. Min taske vejede omkring 17kg + 4 liter vand. Morgenmad: Havregryn med koldt vand. Frokost: Couscous med salt, peber & marrocan spices. Aftensmad: Couscous, pulver kartoffelmos, dehydrated minced meat. Alt i alt en laekker blanding, lidt kedelig i laengden. Det var vigtigt at holde vaegten paa min backpack saa lav som mulig, saa daasemad var ikke en mulighed!

Alt gik virkelig godt (jeg fandt ud af, at jeg var i meget bedre form end jeg troede), og klarede mig forholdsvist smertefrit igennem dag 1, som helt sikkert var en af de haardeste og stejleste stykker paa turen. Jeg moedte mange sjove mennesker paa vejen.. tykke og tynde, unge og gamle. Det var en helt fantastisk oplevelse at se naturen paa saa naert hold. Cradle Mountain National Park er kaempe stor, naesten 1650 km2, saa det er i hoejeste grad et meget uberoert naturrige. Jeg gik op og ned af bakker, bjerge, krydsede smaa og store floder og det lykkedes mig endda at bestige Tasmaniens hoejeste bjerg, Mt. Ossa!

Det var en haard tur. Det lykkedes mig at gaa hele vejen, i alt 95km, paa 4,5 dage. Det var en herlig personlig udfordring og jeg er vildt glad for at jeg gjorde det! Et fantastisk minde.



Jeg fik et lift tilbage til Hobart (var saa heldig at moede nogle paa The Overland Track som skulle samme vej og havde en bil), og jeg var heldig at faa et vaerelse paa det samme hostel, hvor jeg havde boet 10 dage tidligere. Det var dejligt at sove i en rigtig seng, og jeg sov det meste af formiddagen - jeg glemte naesten helt at det var min foedselsdag! Jeg var meget ivrig efter at komme ud af Hobart og se resten af Tasmanien, og jeg moedtes med 3 andre backpackers samme dag. Vi snakkede lidt frem og aftalte at vi skulle leje en bil og roadtrippe rundt i tasmanien de naeste 9 dage! Men nu var det jo min foedselsdag, saa det skulle ogsaa fejres. Det var mandag, men vi fandt en bar, Hotel Soho, som startede deres "Round The Clock" allerede klokken 5. Imellem 5 og 6 serverede de saaledes barmeals til 5 dollars og Steins til 5 dollars (en Stein er et 1-liters krus med oel, cider etc). Vi startede altsaa festlighederne allerede klokken 5 og sluttede aftenen af et sted i Hobart (jeg ved stadig ikke hvor vi var henne) i et stort hus hvor der var houseparty! Alt i alt en virkelig god foedselsdag.



Vi hentede bilen som vi havde lejet klokken 11. En dejlig stor Mitsubishi Magna Sedan 93'. Vi var mig, en tysk pige (26) ved navn Sandra, en britisk pige (23) ved navn Charlie/Charlotte og en Schweisisk gut (21) ved navn Simon. God mix! Vi fik koebt ind til 9 dage og fik proppet 4 backpacks, soveposer, liggeunderlag, tre telte ind i bagagerummet. Big Momma Magna skuffede ikke!

Vi startede med at koere sydpaa, da vi var blevet inviteret til barbeque hos en tasmansk familie som Sandra havde arbejdet hos. Vi fik endda lov til at laane noget af deres campingudstyr! Dagen efter koerte vi oestpaa, hvor vi saa Port Arthur (et naturligt faengsel), hvor fanger fra hele storbrittanien og australien blev sendt hen, hvis de havde begaaet adskillige forbrydelser. Turen derfra gik vestpaa, hvor vi foerst tog til Lake St. Clair (hvor jeg allerede havde vaeret, da det var der Overland Track sluttede). Dernaest tog vi til vestkysten for at se Queenstown og Strahan. Vores bil fra 93 havde ikke nogen CD afspiller, saa vi var desperat paa jagt efter kasettebaand! Vi var saa heldige, at vi i midten af Queenstown fandt en gammel musikbutik, som havde en hel kasse fyldt med gamle kasettebaand. Vi fandt GunsNRoses - Use Your Illusion 2, Deep Purple og Dire Straits - Communique. Mega sweet med nogle ordentlige rock-klassikere naar der ikke var noget i radioen! I Strahan lejede vi et sandboard, og surfede dagen lang paa store sandbanker. Har nogle ret gode billeder af det, som jeg laegger ud snarest!




Dagen efter koerte vi nordpaa og besoegte Cradle Mountain National Park (hvor jeg startede the overland track), hvor Simon og jeg besteg Cradle Mountain Summit. Godt med noget bushwalking igen!

Fra Cradle Mountain tog vi til Walls of Jerusalem, endnu en nationalpark oest fra Cradle Mountain. Vi saa et lille vandfald og gik i et utrolig frodigt skovlandskab. En hel subtropisk regnskov!

Derfra tog vi til tasmaniens oestkyst hvor vi for foerste gang saa nogle helt fantastiske strande! Bay of Fires, Wineglass Bay, Bicheno. Vi havde vejret paa vores side!



Jeg ville gerne skrive mere om vores tur, men jeg bliver noedt til at gaa! Skal ud og koebe ind med Simon som lige er landet i Melbourne. Jeg er blevet inviteret af ham og en fyr ved navn Kunda (Taiwan) til at komme med paa deres 5-dages roadtrip til Great Ocean Road og Adelaide. Jeg opdaterer bloggen asap!

Hej hej!

---