Advertisement
Published: September 24th 2016
Edit Blog Post
2016-09-23-a
Det var en meget stor overraskelse at komme op til en bil med frosne ruder. Det forsvandt dog helt af sig selv inden vi kørte. Efter en god nattesøvn, vågnede vi her til morgen op til is på bilen! Det har tilsyneladende frosset, der var et pæt lag is på ruderne, vi slap dog for at skulle skrabe is af, da det var tøet inden vi kom afsted. Før morgenmaden var jeg lige i receptionen og spørge, om der lå en besked (det vidste jeg der gjorde, Solvejg og Preben havde været forbi i går og lagt en besked), mens jeg stod der kom der én og spurgte receptionisten, om de havde en isskraber! Hvad de ikke havde, men et kreditkort er en fortrinlig isskraber, sagde jeg så til ham. Inden vi forlod motellet, fik vi bestilt overnatning i Saint George og så drog vi eller mod Zion National Park. Der lå sne på de højeste bjergtoppe mens vi drog sydpå. Undervejs tankede vi i Mt. Carmel, og mens Kurt fyldte benzin på stod jeg og kigge på to store fugle der kredsede langt ude. Jeg synes den ene kredsede lidt anderledes en kalkungribbene, den virkede også større og når den drejede så man så undersiden, synes jeg at kunne se noget hvidt. Det kunne således tyde på, at det var en californisk kondor, men den
2016-09-23-i
På de øverste bjergtoppe lå der sne her til morgen. Her lige syd for vores motel. var for langt væk til en sikker bestemmelse.
Rigtig flot tur, både inden vi nåede parken og det stykke vi kørte ind til besøgscenteret, undervejs kørte vi gennem en længe tunnel, da vi skulle ind blev vi stoppet af en ranger, der gav os et stykke plastikrør og bad os aflevere det til rangeren på den anden side af tunnelen. Karen gennemskuede tricket, da der kun var kørsel i den ene retning. Plastikrøret var således tegn til den anden om, at vi var sidste bil, så nu kunne de begynde at køre fra den anden side. Skide smart ordning i stedet for en lysregulering. Da vi nåede frem til besøgscenteret, viste det sig, at vi var for sent ude. Alle P-pladser var optaget, der kørte masser af biler rundt, hvor man febrilsk ledte efter et sted at parkere. Det var helt vildt. Vi kørte op til det historiske museum og fandt en lille plads mellem en anden bil og en autocamper og det lykkedes Kurt at bakse bilen ind, så der var ¾ m i begge ender. Vi tjekkede lige at de to biler kunne komme derfra, det mente vi godt de kunne. Mens vi stod og pakkede rygsække
2016-09-23-j
Naturreservaterne har alle nogle meget fine markeringer af, hvor reservatet begynder. Stedet, hvor man betaler, kan godt ligge mange kilometer inde i reservatet. med mad og andet udstyr, kom der flere biler, hvorfra der blev spurgt om vi var på vej ud. Vi måtte skuffe dem med at sige nej, vi var lige ankommet.
Fra P-pladesen tog i en gratis shuttle (man må nemlig ikke køre op i dalen uden tilladelse) helt op i bunden af dalen, hvorfra vi gik en dejlig tur. Køreturen var flot, dalsiderne var så høje, at vi kiggede op på kanten gennem tagvinduerne! Vi gik en flot tur op gennem dalen, klippesiderne er så høje, at man får ondt i nakken, hvis man skal gå g kigge op på kanten (efter kondorer), der var en del vand i floden, men ikke mere end en del besøgende fortsatte op gennem flodlejet. Der var en del vestlig gråegern, og men vi sad og spiste frokost kom der én, som nærmest kravlede op på mig for at få noget af min mad! En hel anderledes oplevelse at gå denne tur end de øvrige vi har gået (eller kørt). Men meget, meget smuk; undervejs så vi også to amerikanske vandstær, men de har ikke kunnet se noget under vandet, da det var hel brunt. Flotte sommerfugle så vi også, men mest
2016-09-23-b
Parti fra reservatet, bemærk i øvrigt, at vejbelægningen har en farve der meget fint matcher bjergenes farve. af alt så vi mange mennesker, det var helt vildt, af og til gik man nærmest i kø! Så mange mennesker har vi ikke oplevet andre steder, men det skyldes måske, at Zion er forholdsvis lille og let at komme til. Vi tog bussen nogle stoppesteder (6.) ned og gik så ned til næste stoppested (5.), hvor vi kunne få en kop kaffe, mens vi sad i delvis skygge og nød udsigten og tilværelsen som helhed. Klokken var nu over tre, så vi kørte tilbage til bilen. Da jeg steg ind i bussen var seks unge mænd ved at falde over hinanden for at lade mig sidde på deres plads i den overfyldte bus. I første omgang afslog jeg, men de blev ved med at insistere, så jeg ikke kunne undslå mig. Amerikanerne er altså meget høflige, det har vi konstateret mange gange. Vi fortsatte så mod Saint George, hvor vi uden problemer fandt frem til motellet. De er ens alle sammen indvendig og efter at vi havde tømt bilen, gik Karen og Kurt en tur ned i byen, mens jeg oploadede dagbogen og billederne fra i går, det glippede jo i aftes.
Da Karen og Kurt kom tilbage,
2016-09-23-k
Kalkungrib i sit rette element, smukt svævende mellem høje bjergtoppe. havde de en kæmpe pizza med, som vi delte som aftensmad. I morgen kører vi så så lang sydpå vi kan nå, det bliver stort set en køredag.
PS.: Karen har lige læst en besked fra Solvejg, der fortalte, at Panguitch i aftes blev raseret af en tornado der ødelagde huse og biler, så det var godt vi ikke boede inde i selve byen men 10 km syd for. Jeg tjekkede lige på nettet, og ganske rigtigt der var billeder af totalt raserede huse. Mon ikke det har været i forbindelse med det uvejr vi oplevede på vejen hjem fra Victor.
Advertisement
Tot: 0.329s; Tpl: 0.012s; cc: 12; qc: 57; dbt: 0.1426s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb