Advertisement
....ja, nu ligner der jo mere det, vi havde forventet af Florida - 30 grader i luften og 24 i vandet! Uhhmmmmm!! Vi er nu i Naples - på The Gulf Coast, altså ud til den Mexikanske Golf.
Det var sjovt i Miami med bølgerne i gaderne, meeeen det ville have været trist at skulle trækkes med i den uges tid, vi netop havde sat af til badeferie. Herovre er luften frisk og tør og det er sommer! Men inden der skal knyttes ord til sommerbillederne, skal der også lige fortælles om en stor oplevelse inden ankomsten hertil.
På vej fra Miami her til Naples kørte vi gennem Everglades.
Everglades - hvad ser man straks for sig...Propelbåde i fuld fart gennem endeløse kanaler ml. sivene i et gigantisk sumpområde.... På denne tid af året er sumpområderne ikke så våde endnu, men nogle airboats fik vi skam at se ... og høre!! De gigantiske propeller larmer vildt og er jo på ingen måde gode for det fine dyreliv, de suser rundt omkring! Men de er meget brugte og der er utallige tour-vendors i området.
Der er et element mere, der hører med til billedet og det er Alligatorer. Det
var da også i håbet om at se en, eller måske et par stykker af slagsen, at vi tog ind i Everglades National Park. I ventetiden på den bustur, som vi bestemte os for, spadserede vi lidt rundt om det lille Visitor Center, der lå lige ned til en flod. Der var masser af fisk, en skildpadde minsanten, rigtigt flotte fugle og DER...den første alligator. Helt stille lå den ude i floden. Jeg var klar til at afskrive den som en del af de menneskeskabte omgivelser ... så tæt på stien...o.s.v....indtil den flyttede på sig! 1,5 m alligator - ikke nogen rekordholder, men alligevel - den var god nok - og altså ikke i bur! Og nu da øjnene havde vænnet sig til synet, kunne vi konstatere, at der var 10-15 stykker lige omkring det sted, hvor vi gik rundt.....Så blev der holdt lidt ekstra øje med Sebastian. Alligatorer er generelt ret fredsommelige, meeeen kast lige et blik på de tænder - og så var der altså mange mødre med unger - og man ved jo, at man skal være varsom med den slags! :-)
Sebastian havde nu også af sig selv stor respekt for dem, men var heldigvis ikke
skræmt og ville meget gerne se mere og flere...
Vores tur gik i åben (altså uden vægge :-) bus fra Visitor Center til et tårn et stykke inde i parken. Fra tårnet var en forrygende udsigt. Når man ellers kunne løsrive sig fra synet af de dusinvis af alligatorer, der lå rundt om tårnet var det helt fantastisk at se horisonten rundt på et enestående område. Det er et kæmpe areal - USA's eneste subtropiske, fredede område. Parken er knap 2.500 km2, hvoraf ca. 80% er "Wilderness". Det er fladt - meget fladt, 6 meter over havoverfladen. Et helt utroligt dyreliv. Store fiskehejrer, som vi kun sjældent ser hjemme, var der utallige af. Der siges at samles op mod 100.000 fugle i sæsonen (maj-oktober)! Fuglene, herunder naturligvis de ca. 15 arter af vadefugle, er meget afhængige af vandtilførslen til Everglades. Denne er til gengæld truet af den menneskelige indgriben i Floridas vandløb. Everglades er under pres og bekymringen for, hvor meget der bliver tilbage til de næste generationer er nok reel nok.
Vi fik en dejlig tur og alligatorer - nej, vi fik ikke set et par stykker - vi fik set godt og vel 100!! Omkring vejen
Coool fugl
men nok også en lidt for stor mundfuld lå de tæt - i nogle tilfælde i rabatten, når vi kørte forbi. I et tilfælde, hvor chaufføren standsede for kameraernes skyld, lå der to så tæt på, at jeg sværger, der ikke var mere end en armslængde ml. mit ben og den første tand!
Efter det adrenalin-rush gik turen så herover til golf-kysten i håb om bedre vejr og med planer om lavere gear.
Vejret er i den grad overbevisende og stedet gør det unægteligt lettere at geare ned. Hvor Miami tiltrækker de hurtige og hippe, kan det om Naples fortælles, at det angiveligt er den by i verden, der har det laveste indbyggertal pr. golfbane. ;-) Der er nok nogle af jer golfende læsere, som godt kunne nyde en uge, eller to, her i området, hvor Golfklubberne ligger som perler på snor!
Det skal retfærdigvis siges, at den herlige strand ikke hører til Naples, men til Paradis-øen Captiva, som ligger ud for Ft. Myers. - lidt nordligere end Naples. Hvis nogle af jer påtænker en Florida-ferie, så drop Miami, Naples, Tampa o.s.v. og find et sted på Captiva, eller dens større søster-ø Sanibel! Wauuu!! Smukkere palmeøer med lækrere strande og bedre badevand skal man lede meget
længe efter! Øerne er iøvrigt yndede mål for entusiaster indenfor strandskaller, muslinger og konkylier! Der kan findes de mest fantastiske af slagsen og vi fik da også en fin høst, synes vi selv. :-)
I morgen holder vi lidt strandmæssigt lavere profil. Vi fik heldigvis passet godt på børnene i forhold til solen, men vi voksne blev mere end "medium rare" i dag. Det er ikke slemt, meeen der er også andet der trækker her - mere om det næste gang.
Advertisement
Tot: 0.14s; Tpl: 0.01s; cc: 11; qc: 50; dbt: 0.0437s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
tove og soeren
non-member comment
oplevelser
kaere allesammen I faar da set alle afskygninger af USA og vi glaeder os sammen med jer over jeres oplevelser Men nu er vi begyndt at glaede os til I kommer hjem igen knus og kram !!!