"I'm going to Miami..."


Advertisement
Published: March 7th 2009
Edit Blog Post

Der var en, der var to, der var 3....Eller der var 5, der var 3, der var 4, skulle man måske nærmere sige. Der har nemlig været en MASSE bøvl omkring turen til Miami. Folk der ville med, folk der lige pludselig ikke ville med, billettter der ikke kunne ændres osv. Det korte af det lange er at (efter aflysninger og omrokeringer) Hassan, Hamza, Zabina og jeg tager til Miami i morgen. Drengene er fra Egypten og Zabina er fra Sverige og de er alle meget søde og nogle jeg er sammen med en masse herovre. Så det blir en hyggelig tur, glæder mig rigtig meget, specielt når man ser vejrudsigten!
Jeg syns sgu også jeg fortjener en ferie, for der har været meget stress omkring vores midterms herovre. Det har sådan set været en meget hyggelig periode, for vi har mødtes en del på kryds og tværs of læst sammen, men det der med at huske ALT udenad, blir jeg altså aldrig god til...
Men nu skal jeg passe på med at disse skolen for meget, for har (omsider) opdaget hvor sej skolen egentlig er. Der foregår så mange spændende ting hele tiden. I sidste uge var der en meget kontroversiel politiker på skolen og snakke om hvorfor multikulturalisme skal ud af USA. Han blev mødt med en del kritik af det overvejende antal studerende på AU, der er demokrater og derfor ikke deler hans holdninger. Der var også en Nobelprisvindende Burmanesisk (?) munk, der holdt fordrag. Meget spændende og politisk alt sammen, dog valgte Nadja og jeg (i selskab med to modvillige fyre) at tage til fordrag med Miss USA om spiseforstyrrelser! I starten kunne vi ikke rigtigt tage det seriøst, men hun viste sig faktisk at være intelligent og have nogle gode og stærke holdninger. Så man kommer vist ikke så langt med fordomme. Og nu har vi i hvert fald fået en rigtig All-American oplevelse!
Lørdag aften var Nadja og jeg på shopping- og spisningstur i Georgetown, mit nye yndlingskvarter i DC. Georgetown er meget hyggeligt og europæisk, men også turistpræget og rigt - så rigt, at metroen ikke engang kører forbi her, man skal tage en bus for at nå frem!
Nu er min kuffert pakket helt færdigt. jeg skal jo også kun afsted om en halv time!



Additional photos below
Photos: 4, Displayed: 4


Advertisement



Tot: 0.034s; Tpl: 0.01s; cc: 9; qc: 19; dbt: 0.0168s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1018.7kb