Advertisement
Published: July 21st 2009
Edit Blog Post
20-07-2009: Så er det sidste hele dag i USA inden turen går hjemad til København tirsdag. Det blev til udtjekning efter morgenmaden på Woodland Hills hotel og kurs mod Universal Studio, som vi har hørt så meget om, og som drengene meget gerne vil se. Efter den megen sol søndag kunne vi nu heller ikke tåle at ligge mere ved stranden. Denne gang var det Hanne, der var lige ved at blive for rød. Formiddagen startede ved indgangen til Universal City - det er jo en hel by! Vi lægger hårdt ud med ”House of horror”. Jeg troede ikke, jeg kunne skræmmes, men da der kom mærkelige ”uhyrer” med knive og truende adfærd får man sig nogle chok. Shrek filmen, som man så med 3-D briller, stolene hoppede og sprang og man fik vand blæst i hovedet, når det passede ind i filmen, var rigtig, rigtig godt lavet. På samme måde var Simpson hallen et mesterstykke. Man var i en virtuel rutchebane og blev kastet rundt i en simulator med tilhørende tegnefilm, så man følte, man blev slynget rundt i hele universet. Det bedste vi længe havde oplevet. De store oplevelser fortsatte i lind strøm, men den guidede tur rundt på
Universal
Det er jo en helt lille by! hele Universals område var godt nok imponerende. Man kører rundt på lokationerne, hvor der er optaget berømte filmscener gennem snart et århundrede. Vi kørte over en bro, mens broen braste sammen (for at reetablere sig selv igen, mens vi vendte rundt!), vi så hajer fra filmene Jaws spise en dykker ude i vandet, robotter som bevægede fuldskala biler, oplevede stormflod komme væltende, jordskælv i en undergrundsbane, området til optagelserne af ”Desperate housewifes”, westernbyer, det gamle rom og meget mere. En tur på 45 minutter, hvor tiden flyver af sted, og man rigtig fik sat filmene i relief. Specialeffekter var et andet område vi også var meget interesseret i at se. Rigtig underholdende instruktører med involvering af gæsterne. Meget livagtig deltagelse i spisescenen fra ”The nutty professor”, hvordan der skæres i armen på en deltager og baggrundslyd til forskellige scener. Nikolaj var næsten ikke til at slæbe med hjem, for vi skulle nå det hele - det blev også til Jurassic Park og Terminator 2 (3-D med fuld action!). Så kunne vi tage af sted med god samvittighed og nå at tjekke ind på hotellet ude ved lufthavnen. En sidste aftensmad og ompakning af bagagen, så vi kunne have alle tingene
Waterworld
Masser af stunts og speciel effects. hensigtsmæssigt, inden den sidste søvn i vandret stilling kunne finde sted. Afslutningen på turen bliver nok først, når vi er på nettet igen i København. Tak til alle, som har fulgt med og kommenteret. Drengene syntes nogle gange, der er skrevet lidt for meget ”andre ikke gider læse om”, men vi håber, I bærer over med det, da vi ville gemme det som rejsebeskrivelsen for en rejse ud over det sædvanlige - det er der vist ingen tvivl om over hele linien. Hilsen fra de 4, som fuldt ud tilslutter sig USA som et fantastisk rejseland! PS Billederne kommer senere, for vi har travlt med at tjekke ud og komme hen til lufthavnen. Vi glæder os til at se jer alle sammen igen!
Advertisement
Tot: 0.139s; Tpl: 0.011s; cc: 5; qc: 45; dbt: 0.0632s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.4mb
Anker Birker
non-member comment
God tur hjem.
Hej Alle i burhøns. Håber i har haft en god tur, nu vil jeg tage hjem fra Australien, torsdag d. 23/7 til Connie, og så vil vi tage til Los Angeles, derefter vil vi drage nord på og ellers ind og runde Grand Cannyon, og så tilbage til Los Angeles hvor rejser fra d. 9/8. Så nu vil vi se om vi kan finde jeres fodspor i Hollywood. M.v.h. den gamle Burhane.