Advertisement
Published: July 11th 2009
Edit Blog Post
08-07-2009: Vi vågnede tidligt ved, at der stod nogle og snakkede ude på p-pladsen. Fint med sådan et vækkeur. Hanne hentede frisk kaffe og smoothies til at vågne på, og straks er vi af sted mod en KOA campingplads tæt ved San Francisco. Så skal vi ikke så langt den næste dag inden aflevering kl. 11. Intet at koble fra denne morgen. Vi kørte den skønneste tur i solskin og måtte stoppe ved Knigths Ferry på vej ind i lavlandet med skønne bakker. Der kunne jeg godt tænke mig at bo, hvis jeg skulle bo i USA. Længere henne så vi store plantager - igen måtte vi stoppe - denne gang for at finde ud af hvad det var for træer. Det var mandeltræer i kæmpeområder. Sådan nogle havde vi nu aldrig set. Undervejs måtte vi lige stoppe ved en frugt/grøntsagsbod og se hvad de havde at byde på. Friske brombær er heller ikke dårligt. Videre mod vores planlagte campingplads, som faktisk ligger i det store deltaområde mellem San Francisco og Sacramento. Vores sidste dag i Homie bruges på at slappe af, pakke og rydde op. Morten, Nikolaj og Christoffer har været ovre og kigge på den lokale bådehavn. Det kunne
jo være, at man kan leje vandski eller båd. Campingpladsen er lidt ’øde’. Al aktivitet foregår kun i weekenden, men de har dog swimmingpool. Det lykkedes dem, at leje en båd og af sted de tog. Imens blev jeg hjemme og slappede af. MEN det kunne dog blive for kedeligt, så jeg lukkede mig selv ude af vognen med nøglerne inde på bordet!!! Med hjælp fra naboen kom jeg dog ind efter at have prøvet neglefil, saks, skruetrækker og nøgler. Intet virkede så det var ind gennem vinduet (som HELDIGVIS ikke var lukket helt). Da jeg havde lukket døren for at få køling i vognen, var den ene lås faldet ned og havde låst døren. Lige lidt skriveri fra Christoffer og Nikolaj: ”Vi startede med at kigge på en lille fiskerbåd, men valgte ejerens båd - en lille 15” båd med 50 hk. Vi troede ikke vi kunne leje en med vandski, men bagefter fandt vi ud af, at vi kunne leje en lynhurtigt båd med 220 hk for 120 dollar. Øv, men vi havde en sjov tur med Christoffers båd undervisning. Den kunne vel sejle 35 km i timen, så vi kom ret meget omkring. Vi lavede nogle ”mand
over bord” manøvrer. Det betød, at Nikolaj hoppede i fra stævnen med rimelig fart, mens Christoffer vendte båden og hentede Nikolaj. Far måtte hive Nikolaj op i båden. Far var ikke i vandet. Bare vi snart skulle ud og sejle igen.” På de her breddegrader er det lige tilpas vejr for os - skyfrit og lun sommeraften, selv om Debbie i bådudlejningen sagde, at det kunne svinge rigtig meget i dette område. Specielt den 4. juli havde været et forfærdeligt vejr for dem. Vindforholdene kunne svinge voldsomt meget på ganske kort tid.
Advertisement
Tot: 0.073s; Tpl: 0.012s; cc: 6; qc: 24; dbt: 0.0541s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.3mb