Day eight - Shawn the Sheep


Advertisement
Spain's flag
Europe » Spain » Catalonia » Barcelona
May 22nd 2009
Published: May 24th 2009
Edit Blog Post

Vi stod op kl. halv 8 men måtte ikke køre før kl. 9 så vi gav os god tid. Det hele er også meget nemmere når det er lyst og teltet er tørt. Da vi tjekker ud her er der ikke noget ekstra gebyr for noget som helst, så det var rigtig fornemt. Vi havde i går købt et grønt får (ja…) til at sætte på bilen i går, vores første tur-klistermærke udover det vi har fra Düsseldorf. Vi glemte desværre at købe et i Paris, det var ellers planen vi skulle have klistret bilen til, men vi prøver alligevel. Der var rigtig mange biler i området der havde et får på bagklappen, så vi tænkte det måtte være noget lokalt og købte et i grønt på en tankstation - Vi kalder ham Shawn. De fleste var enten hvide eller sorte, men grøn passer jo så fint til bilen 😊 Vi fik en snak med manden i receptionen da vi tjekkede ud, han fortalte at det var en slags kamp internt i Spanien i de forskellige regioner der er startet fordi alle skulle have en tyr på bilen men egentlig hørte det mest til Madrid så det første der kom frem var et æsel, efter da er der så kommet flere til for hver af de enkelte regioner.
Han fortalte også at det i går havde været en strejke og de butikker der var åbent fra morgenstunden havde de været rundt at lukke tidligt så der ikke var nogen der havde åbent.
Vi kører af sted og har en rimelig kort tur foran os. Det var overhovedet ingen trafik på vejene og det var motorvej hele vejen. Solen bager ned som der efterhånden er tradition for når vi kører. Vi kunne meget ofte ikke se en eneste bil hverken foran eller bag os, og når der var flest var det fordi der lige var 3 der var overhalet og en lastbil foran, sådan var det hele vejen så det var en rigtig afslappende tur. Nærmest midt ude i ørkenen havde de så lige sat en spritkontrol op, måske i anledning af at der nok har været nogen der festede i går aftes i forbindelse med strejken. De stoppede ikke rigtig nogen mens vi kørte forbi, men vi skulle fra 120 og ned til 40 km/t på rimelig kort tid, så de kunne sikkert se det hvis man var lidt fuld. Det var lidt som om vi kørte på en bjergkæde hele vejen men det var ikke nogen slemme stigninger, de vildeste var på 7 %, men man kunne hele tiden se en masse forskelligt ned til begge sider.
Da vi rammer campingpladsen er det fra start helt tydeligt at det er en anden klasse. Vi havde set det var første klasse, hvor de andre vi har været på har været 3-stjernede.
I receptionen sidder en tysker der taler rigtig godt engelsk og hun virker heller ikke besværet men det spanske så det er et rigtig godt indtryk fra starten. Vi får et kort over pladsen hvor hun krydser de reserverede af så kan vi gå rundt på hele pladsen for at finde der hvor vi gerne vil være. Det tager nok lidt over en halv time for vi går lige det hele rundt og finder så den vi vil have. Vi går tilbage til receptionen og bliver tjekket ind. Hun får så vores nummerplade, så kan deres kamera ved indgangen aflæse den og åbne porten og lukke os ind og ud automatisk. Smaaart…
Alle pladserne har haft ”opvarmede toiletter” f.eks. hvilket jeg tit har spekuleret over hvad betyder for der har alle steder været et tag med nogle toilet- og bade-faciliteter under hvor der på ingen måde var sluttet radiatorer eller noget til. Det her var noget andet. En bygning simpelthen! Det var lunt derinde og det er tydeligt der bliver gjort rent mange gange om dagen. Badene er også med rigtige vægge (med klinker) helt ned til gulvet så der ikke løber vand på tværs af alle båsene bare fordi der er en enkelt der er i bad. Hylden i badet er ikke placeret så den bliver drivvåd og så videre… Det er lavet i blå og gule farver, så klinkerne på den ene væg er gule med blå fuger imellem, på den anden væg er det så blå med gule fuger. Skandinavisk pænt er det bestemt ikke, men det er gennemført, elementerne er nye i stedet for det der gamle noget hvor der er to haner ved vasken en kold og en varm, så kan man selv hygge sig med at blande og det er meget rent over det hele.
Vores plads er så ikke med græs, men med et eller andet sten/sand-halløj, sådan er de alle sammen, og da vi skal til at slå pløkker i kan vi se det er mere sten end det er sand. Det er næsten umuligt at finde et sted hvor de vil gå i, så vi laver en halv løsning hvor teltet kan blafre lidt, men det er ok. Samtidig er det så bøvl med strømmen fordi de har været så dygtige bare at lave det som europæiske stik i stedet for det der campingvognsstik, men det introducere så problemet med at jord-stikket ikke er en tredje pind med nogle dippedutter i siden - ligesom på køleskabe og el-kedeler og sådan nogle ting når man køber dem. De er runde med ikke helt ligeså brede som de danske, så vi har ikke noget der passer i og imens bliver maden varmere. Jeg skal huske at sige at vi har lånt en køletaske der kører på 12v af far og Irma. Vi har testet den inden ferien på en tur til Odense, men det blev ikke rigtig koldt i den, kun en smule koldere en omgivelserne, så det var bare meningen den skulle bruges til vand, rugbrød og pålæg der ikke behøver i køleskabet, men på turen fra Paris til San Sebastian viste det sig at den sagtens kunne køle uden køleelementer i, den skal bare have et par timer til at få sit køleelement ned i temperatur, så selvom vi har 25 grader er der fin køleskabstemperatur i den, så vi gør som regel det at vi sætter strøm til som det første og tager så stikket ud af bilen og stiller den i skyggen med strøm til. Efter at have kørt en tur efter en Bauhaus der var et skilt til og have skilt vores ledninger ad 3-4 gange åbner deres supermarked efter siesta så vi kan købe et stump ledning så det passer sammen. Det bliver så uden jord, men det må gå indtil videre. Da det hele er sat op får vi slæbt tingene ind i teltet og beslutter os for at kigge nærmere på alting.
Vi går en tur rundt på campingpladsen, med væsentlig mindre tøj på end vi plejer omkring kl. 17, det er rigtig blevet sommer, selvom det er overskyet. Jeg kommer en tur i den lækre pool, men får desværre ikke overtalt Thea til at gå med. Senere henter vi noget nem mad og spiser hjemme. Da vi har spist må det være tid til at få skrevet hjem. Vi går lige forbi receptionen på vejen og spørger hvornår det er godt at tage ind til Barcelona, hun siger vi nok skal vente til mandag og vi får togplan og en masse brochurer med tilbage, rigtig fint. Vi går begge over til et caféområde der ligger i midten af pladsen hvor der er gratis trådløs internet (første sted hvor man ikke skal give over 100 kr. for en enkelt dag). Jeg tror jeg skal have sendt en masse billeder hjem mens jeg skriver dagbog og ligger den på nettet men det går enormt langsomt, så jeg får næsten ikke lagt nogle hjem. Jeg ved ikke lige hvad vi skal stille op med det. Indtil videre har en jeg kopi af dem alle liggende i en USB-pind som jeg så altid har i min pung. Mens der stadig er kopier på computeren, i kameraet og på en ekstern harddisk. Helt galt kan det vel ikke gå. Efter lidt tid går Thea i seng og jeg bliver og får ordnet det sidste og kommer så tilbage ved halv ti-tiden. Det har også været en lang dag.

Advertisement



Tot: 0.065s; Tpl: 0.015s; cc: 6; qc: 46; dbt: 0.0345s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb