Day thirtytwo – The hottest day


Advertisement
Italy's flag
Europe » Italy » Lombardy » Milan
June 15th 2009
Published: June 20th 2009
Edit Blog Post

Vi skal til Milano i dag og vil gerne også nå nogle andre ting så vi står op kl. 6 - føj da… Klokken lidt over syv er vi klar til at køre, så efter cirka 2 timers transport fandt vi et parkeringshus i en kælder et sted inde i byen. De fleste steder skulle man betale en eller anden homie i en refleksvest, den ene mere skummel end den næste, så vi tog parkeringshuset. Vores må også have været den ældste og den billigste bil i hele huset, men han parkerede den da pænt ved siden af en Lamborghini…
Vi går først til domkirken (Duomo) og går en tur hele vejen rundt om den, det er Milanos stolthed med nyrestaureret facade, 135 spir og 3400 statuer. Det ser helt ekstremt ud. Fra pladsen kan man se det meste, men fra bagsiden kan man se en guldfarvet figur meget højt oppe man ikke kan se fra den anden side. Vi ser en interessant butik der ser lidt lukket ud og da vi kommer over er den lukket. Den åbner først klokken halv 3 om mandagen. Lad os håbe det ikke gælder dem alle sammen.
Efter at have nået turen rundt om kirken går vi ad gågaden Vittorio Emanuele II der er navngivet efter Italiens første konge, men spørg endelig ikke hvem Emanuele 1 var… Butikkerne er på ingen måde turistprægede som de har været alle andre steder vi har været. Det hele koster en milliard og ekspedienterne ligner det halve. Vi finder noget mad, men har ikke meget mod på ret meget af det, så vi går i La Rinascentre der er det center hvor der forhåbentlig er nogle butikker for dødelige. Det står klart fra første øjekast inde i centeret at det er det ikke. Hele stueetagen ud af de 8 etager er med parfumer og lignende. Mange af stederne står der én ekspedient ved en meget stor fornem stand, men de sælger kun ét produkt. Vi tager lige alle etagerne, om ikke andet bare for at blive lige overrasket hver gang man kommer endnu en etage op for at se de store mærker i gulv og sølvtekst og fornemt anrettede produkter og tøj. Der bliver ikke sparet på noget. Kun øverste etage er til at komme i nærheden af. Her ligger en lille biks lidt i retning af Magasin’s Mad og vin-afdeling med en masse specialprodukter. Så er der en frugtafdeling og lidt andet. Thea låner lige toilettet hvor man nok ville forvente rigtig fine forhold, men det var helt almindelig kedeligt.
Efter ikke rigtig at have fundet noget interessant går vi tilbage til domkirken hvor der også er en gågade mere kaldet Galleria Emaniele II. Det er lagt som to gader der krydser i midten med glastag over hele begge gader og så butikker på begge sider, alle med skilte ovenfor med samme skrift, selv McDonalds har været nødt til at gå på kompromis med deres logo og ændret farverne. Vi finder os en cola og tanke op på over snakker lidt om at tage hjemad. Klokken er omkring 12 og vi ville gerne nå en masse andet også. Vi ender med lige at gå hen til domkirken igen for at se om vi kan komme ind. Vi tænker dog ikke over at Thea har shorts på og gider ikke gå tilbage til bilen efter bukser så vi ender med at gå tilbage til bilen.
På hjemvejen går vi forbi en masse store butikker også, heriblandt Armani/Casa der er en (eller vist nok flere) kæmpestore bygninger, kun med Armani ting. Chokolade, blomster, møbler, sko, café og restaurant. Alt sammen Armani. Klokken er 13 da vi kører hjemad efter en gang pinlig hjulspin på vej op ad den stejle skråning ud af parkeringshuset. Der er af en eller anden grund ikke var noget som helst dækkene kan holde fast i… Vi leder lidt efter nogle outlets. Der er skilte mod dem mange steder, men når man så kører mod skiltningen farer man meget hurtigt vild for de forsvinder bare igen… Vi rammer et center der hedder Auchen men det var bare et shoppingcenter. Lidt efter finder vi et center der hedder Le Grande Male hvor der er en kæmpe skobutik med sko til os begge til noget billigere priser end vi er vant til i turistområderne og i de store byer. Vi bliver enige om at køre tilbage dertil i morgen hvis ikke vi finder en god outlet. Thea finder dog 4 par sko hvoraf vi køber de 2 med i denne omgang.
Vi finder også en outlet med Levi’s og lidt andre mærker. Bukserne koster lige over 100 Euro ellers har de nogle på tilbud til 40 eller sådan noget, det viser sig så at være arbejdsbukser - Fedt… Vi kører vist bare hjem.
Da vi kommer tilbage til pladsen køber vi os noget dyrt internet. Vi får 2 timer med timer på så den ved på sekundet hvor meget vi har brugt. Svært. Vi gemmer det til senere og skynder os i stedet i poolen efter den klart varmeste dag vi har haft på turen. Selv den iskolde bruser inden vi går i er en fornøjelse.
Da vi kommer tilbage kigger vi lidt på hvor man kan finde motorvejshoteller og finder frem til en i Hannover hvor vi reserverer et værelse så vi kan overnatte på vej hjem.
Bagefter kører vi til Lazise der er en lille middelalderby også med mure hele vejen rundt bortset fra ud til søen. Rigtig flot sted. Vi finder en restaurant med dansk menukort hvor vi sætter os med udsigt ud over søen. Vi sidder lige hvor alle går forbi så der er en masse at se på og godt gang i byen. Lige hvor vi sidder holder der en klovn til der laver ballondyr eller hvad det nu hedder. Han kan umiddelbart kun lave en blomst til pigerne og et sværd til drengene, en enkelt gang lykkedes det ham at lave en puddelhund så måske laver han bare det andet fordi underne så ved hvad de får.
Da vi har spist kigger vi lidt rundt i den meget turistprægede by. Vi havde egentlig troet det var ligeså roligt som Sirmione, receptionisten sagde også der var mange danskere i Lazise men vi troede ikke det var noget der på den måde kunne præge hvilket butikker der lå i sådan en lille by. På den måde er Sirmione bedre - der finder man ikke en restaurant hvor tjeneren kan sige ”tusind tak”…
Vi har set et par hjemmesider man kan kigge på for at finde outlets i norditalien bogen, men det er slet ikke til at finde hvilken side vi så det på så vi bruger vores internettid på at google lidt. Vi finder 2 outlet villages begge indenfor en time herfra så vi vil køre til dem i morgen. Så slipper vi for at rende rundt efter alle outlet skiltene hvor der så ender med kun at være 3 mærker i en butik man har været en halv time om at finde.
Inden vi går i seng åbner vi alle dørene i teltet og lukker kun fluenettet til, vi har haft omkring 26-27 grader i teltet de sidste aftener når vi er gået i seng. Så måske kan det hjælpe med noget af det vind der ikke er her…


Additional photos below
Photos: 9, Displayed: 9


Advertisement



Tot: 0.067s; Tpl: 0.011s; cc: 9; qc: 48; dbt: 0.0348s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb