De sidste pipperier

---

Nu begynder de sidste dage for alvor da jeg har sendt Elizabeth hjem efter en helt fortryllende uge sammen med hende, jeg har sidste aften på arbejdet i aften og derefter er den sidste, men meget vigtige opgave for mig at tage ordentlig afsked med mit Paris. Mange af de ting jeg gør i disse dage, gør jeg for sidste gang, dog ikke at sidde her på min lille stamcafe som jeg holder meget af, her vil jeg vende tilbage til som noget af det sidste jeg gør, for det er så meget Paris for mig at det fortjener en plads blandt de sidste farveller.
Jeg havde i går en rigtig dejlig aften på arbejdet, selvom jeg i starten kom til at fokusere på hvor kort tid der er tilbage endte det med at jeg virkelig nød at slutte af med min favorit kollega, Ulrik, den store sorte franske ungkarl som jeg så ofte har følt varme ved. Han har en utrolig udstråling over for mig og jeg er begyndt at tro på at han virkelig godt kan lide at arbejde sammen med mig, da jeg kom ned efter min fyraftensøl og skulle sige farvel til ham havde jeg overvejet hvad jeg skulle sige men han kom mig i forkøbet og sagde blot, ”une plaisire” - en fornøjelse, og gav mig et enormt sort og stort knus som bare slog luften ud af mig, jeg blev nød til blot at konstatere endnu engang at usagte ord kan erstattes og forstærkes af blikke, attitude og den stilhed der følger dem, men hvor har det været fedt at arbejde sammen med en fyr som ham. I løbet af aftenen skete der mange dejlige ting, vi hyggede og der var ikke for travlt og ikke for sløvt, så tiden gik stærkt. En af stamkunderne, Mark, som jeg har talt en del med, fortalte mig da jeg sagde at jeg kun havde en vagt tilbage at han var rigtig ærgerlig over at jeg rejste, og han sagde at jeg for ham at se var den mest sympatiske bartender og dermed hans favorit. Det var bare små ting som jeg bed mig fat i og de betød en masse og var ærlige og sagt uden det berømte bar blink som ellers giver det meste et overfladisk præg.
Jeg har jo haft fødselsdag og det endte med at blive en af de bedste fødselsdage jeg kan huske, ved hjælp af Elizabeth og god tid og en dejlig by. Vi hyggede bare derhjemme og tog rundt til nogle af de gode steder hvorefter vi sluttede med at spise ude på den dejlige italienske restaurant som blev opdaget sammen med Johanne, Krista og Farmor.
Det har været vidunderligt at modtage små beskeder hjemmefra, fra alle jer der har skrevet, uanset om det blot har været en enkelt gang eller flere, og jeg har lært så utrolig mange ting af at leve her alene i Paris, hvoraf en af de vigtigste er erkendelsen af hvor meget dem man holder af derhjemme betyder for mig.
Jeg vil slutte denne korte beretning fra mine sidste dage i Paris og vende tilbage med et sidste brev i en af de sidste dage før jeg drager til Vibe i Berlin og hygger lidt inden vi vender hjem til det jyske som efterhånden også er så dejlig tæt på.
Det bliver utrolig dejligt at se jer alle igen og jeg tror at julen i år bliver fantastisk.

Kærlig hilsen Jeppe

---