En stille stand

---

Det er som om øjet er en linse der viser sindets problemer i forstørret udgave når man ser dem på det lærred som livet omkring en er. Som en videokanon der kanonerer mikroskopiske billeder op på et enormt lærred, sådan at de små problemer der er inden i ens sind virker helt altoverskyggende når de bliver set igennem øjet, men i virkeligheden stadig har form af små bobler der nok skal springes uden at man lægger mærke til det. Pludselig er de væk og øjets bedrag forbliver ubemærket. Så man må huske at sige til sig selv at øjets linsefunktion ikke må styre ens liv, at man ikke skal leve igennem det man ser med sit bedrageriske syn, men også ofte lukke øjnene og mærke efter hvad det egentlig er der ligger derinde i sin rå og uopblæste form, måske er det så slet ikke så svært.

Den sidste uge har været den bedste uge jeg har haft i Paris. Det har været en uge fyldt med gode oplevelser og møder. Jeg har følt at jeg var hjemme i Paris og virkelig mærket fremgang. Det er lidt ærgerligt at jeg ikke fik skrevet en blog mens jeg red på bølgen for lige nu er jeg blevet ramt af den rekylbevægelse der ofte kommer efter en optur. Det er ikke som en regulær nedtur, bare en følelse af stilstand og venten på den næste optur. I går var jeg ude og se en koncert med Figurines og det var virkelig en god koncert som for en stund fik mig til at glemme de bekymringer der ellers rumsterer lidt derinde for tiden. Måske skyldes det også lidt at jeg ikke har fået skrevet noget ned mens jeg var i den glade tid, har ikke fået noget ud og jeg har en teori om at der godt kan ophobe sig nogle ting i den bagerste del af ens hoved mens man er glad og oppe som så kommer frem når der ikke lige er den store optur, men bare lidt stille tid. For det har virkelig været en uge hvor jeg bare følte mig glad hele tiden, når jeg er vågnet har det været med en følelse af at dagen nok skulle blive dejlig og dermed en rigtig god følelse i maven, som helt har erstattet den uro som man ellers nemt føler når man er alene et sted.
Der er 10 dage til, at jeg skal til Berlin og besøge Vibe og det har jeg i den sidste uges tid ikke følt var ret længe, men lige pludselig synes 10 dage som rigtig lang tid og jeg glæder mig bare så meget til lige at blive taget lidt ud af den rutine som jeg har bygget op her, synes egentlig at det er en ret fin rutine som jeg har fundet en god ro i, men lige nu virker den lidt meningsløs og tom, ligesom hele stilstanden jo gør.
Så i dag er bare en dag på lavt blus hvor jeg ikke har lagt nogen planer og bare vil flyde lidt rundt for mig selv og måske få tænkt tingene lidt igennem og forhåbentlig finde ud af at jeg bare skal have det bedst mulige ud af de kommende 10 dage i stedet for at se dem som en forhindring.
Der er rigtig mange personer som jeg savner meget for tiden og de føles langt væk lige nu, jeg glæder mig helt utroligt meget til at se dem igen og føle at de er tæt på. Selvom det først bliver til Jul er det ikke så slemt.
Jeg ved at man ikke kan forvente at hver dag er en fest og det har jeg ingen problemer med, som udgangspunkt er jeg jo også i Paris alene og dermed har jeg sat mig et sted hvor ingenting er givet og hvor der ikke lige er en person med mig som gør mig glad når vi er sammen og dermed kan få mig til at skubbe de svære ting til side. Jeg skal selv bearbejde de situationer som ikke er nemme og det er jeg også glad over, og nærmest stolt af at jeg har haft så dejlig en uge. Det har vist at det slet ikke er umuligt at finde gode ting ude i verden på trods af aleneheden.
Jeg er på et stadie hvor jeg føler at mange ting skal afgøres inde i mit hoved inden for kort tid og det er kun naturligt at det hele ikke bare virker nemt og lige til, men så må man også bare lige sige til sig selv at verden ikke skal reddes i dag eller i morgen og at mange ting vil falde på plads af sig selv. Jeg har lært af livet at problemer der i nuet virker uoverstigelige ofte viser sig at være små og selvfølgelige i eftertiden.
Jeg er lige blevet inviteret til middag i aften og dagen skal nok være dejlig i sidste ende.

---