De foerste dage i Bangkok


Advertisement
Thailand's flag
Asia » Thailand » Central Thailand » Bangkok
February 10th 2010
Published: February 10th 2010
Edit Blog Post

Hej allesammen!

Beklager, det har taget saa laenge at opdatere bloggen, men der har simpelthen vaeret saa meget at opleve, at vi slet ikke har haft tid.
Det er praecis en uge siden vi ankom til Bangkok paa vores foerste faelles store rejse, og det har simpelhen vaeret fantastisk indtil videre. Da vi ankom til Bangkok var det sent aften lokal tid og vi havde paa det tidspunkt rejst i naesten halvandet doegn, saa vi fik ikke meget mere ud af den foerste aften end at faa noget af spise og lige skabe et lille foerste indtryk af byen, der dog mest af alt sov da vi ankom. Dagen efter startede vi dagen med at skifte guesthouse, da vi oenskede at komme laengere helt ind i centrum af byen. Vi valgte at bo i omraadet omkring den beroemte turist/backpacker gade Khao San Road, hvor der er liv og fest i gaderne doegnet rundt. Gaden er fyldt med barer, gadekoekkener, boder, restauranter og ivrige Tuk Tuk chauffoerre der proever at lokke dig med paa en tur. Der spilles live musik paa barerne og der stroemmer med mennesker alle doegnets 24 timer. Vores yndlings omraade ligger dog i gaderne omkring Khao San, hvor der er lidt mere chilleren, men at stadig virkelig fedt og hyggeligt. Det er ogsaa paa en af disse gader vi har fundet vores yndlingsguesthouse med virkelig soedt personale og fine, billige vaerelser.

Dagene er herefter blevet brugt paa at udforske alle de mange ting byen har at byde paa. Vi har vaeret paa kaempe markeder, der saelger stort set alt mellem himmel og jord. Vi har set det fantastiske Wat Pro (stedet med den liggende Buddha), hvilket var et fantastisk syn. Det er en hel anden form for udsmykning end vi kender fra den vestlige verden, saa man havde virkelig foelsen af at opleve noget for aller foerste gang. Vi har sejlet med bus-baade op af den store flod, der opdeler Bangkok. En virkelig fed transportform, der bringer dig hurtigt gennem byen, da man slipper udenom alt det trafik der ellers praeger resten af byen. Det er ogsaa en transportform som mange thailaendere bruger som et dagligt transportmiddel, saa man oplever ogsaa et kig ind i hverdagen for thailaendere.
Vi har spist paa primitive gadekoekkener, placeret midt paa gader og straeder, hvor man sidder ved smaa plastikborde og stole, mens man nyder et dejligt og vildt billigt maaltid. Maden er lavet i det fri, og bliver serveret for dig i loebet af faa minutter. Ved mindre gadekoekkener, hvor der ikke er sidepladser, kan man se paa mens de steger nudler med kylling, aeg og groentsager sammen til en dejligt ret. Disse steder kan man faa et maaltid for mellem 30-40 baht, cirka 5-6 kr.
Vi har besoegt Chinatown, hvor alt simpelhen eksplodere i farver. Her kan man koebe alt fra grisehoveder, hele aender, toerrede slanger og soeheste og paa restauranterne kan man faa en bid med specialiteten hajfinder. Butikker bugner af forskellig kinesiske specialiteter man aldrig har oplevet foer, lavet af noget man aldrig havde troet folk ville lave mad af. Gaderne er fyldt med gadekoekkener, der goer det naesten umuligt at gaa der. Her sidder familiet paa hjoerne og nyder et maaltid, mens der hen af gaden staar kaempe spande med saebevand, hvor det brugte service bliver samlet eller vasket op loebende.
Her blev Tamar forelsket i en hund, hun spottede i en kvindes taske, der fik hendes dyreorienterede aeggestokke til at jamre. Lige siden har hun haft den ide, at vi sammen skal faa os en hund, som vi kan samles om at passe. Hun proever ihaerdigt at overtale mig, mens jeg (som allerede er hundeejer) proever at forklare hende hvor stort et ansvar det er at have en hund, samt at det ikke er et valg der boer tages impulsivt. Hun har heller ikke helt gennemtaenkt det faktum, at hunde ikke er tilladt i hendes lejlighed, saa det ville vaere mig der hang paa den stoerstedelen af tiden. Desvaerre Tamar - jeg har en hund og har nok i den!
Vi har drukket kolde oel og dejlige drinks paa fede barer, fyldt med baade turister og thailaendere. Vi har danset med thailaendere, der hyggede sig storslaaet og bare var glade og synes det var fedt at vi gad danse med. Vi har festet med en gruppe soede fyre, der var i gang med et polterarbend, og som vi hyggede os gevaldigt med.
Vi har faaet komplimenter af lokalbefolkningen for vores bleghed (hvilket da ved Gud ikke er noget vi har oplevet at faa komplimenter for foer), da det her hedder: jo blegere, jo bedre! De misunder lys hud og spidse naeseknogler og butikker saelger creme der reklamerer med at lysne huden og der er lavet cremer med det formaal at lysne farven paa brystvorter(!). Saa naar man vandre gennem gaderne med ligblege ben, kan man glaede sig over at lokalbefolkningen faktisk misunder det - det er kun de andre turister vi er til grin overfor.
Vi har oplevet kaempe shoppingcentre, der var fuldstaendig uoverskuelige, og hvor man skulle bruge flere dage, hvis man ville se det hele af dem alle. Vi har faaet billig fodmassage, der er aaaaah saa dejligt, men dog ogsaa kan kilde lidt:-)

Mange siger, at man enten elsker eller hader Bangkok. Baade Tamar og jeg er ikke i tvivl - vi elsker det!

Skrevet af Amanda.







Additional photos below
Photos: 58, Displayed: 25


Advertisement



Tot: 0.086s; Tpl: 0.018s; cc: 7; qc: 57; dbt: 0.0512s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.2mb