Sol, Srand, sand, snorkling, shakes og skildpadder

---

De mange s'er er meget benævnende for tiden i Filippnerne. Efter fantastiske Malapascua rejste vi videre til Bohol eller rettere en brofast ø, Panglao. Det er fortrinsvis her de turister, der tager til Bohol, bor. Jo, der var en del flere turister, men det udmøntede sig mest i, at der var en del restauranter og til børnenes glæde lidt souvenirbutikker. Vi skulle lige vænne os til flere turister, men det var fint med lidt mere liv og valgmuligheder, når vi skulle ud og spise. Standen var samtidig lækker, og der var masser af plads. Største "problem" var, at her var swimmingpool, og så fik Hannes højt elskede strand jo konkurrence. Heldigvis elsker børnene at snorkle, og der er jo kke så mange fisk i poolen, så vi kom og en del til stranden?. Udover badning og afsnorkling stod den også på sightseeing. Vi besøgt bl.a. De imponerende "Chocolate Hills", der er 1268 bakketoppe af en højde på 40-120 meter. De bliver kaldt Chocolate Hills, da de i slutningen af den dry season bliver brune som chokolade. Vi fik også set tarsier, der er et lille abelignende dyr med kæmpe øjne (jf. billedet nedenfor.

På Bohol blev vi også præsenteret for en filippinsk delikatesse. Efter middagen kom en mand rundt og solgte, hvad der lignede at være blødkogte æg. Vi nøjedes heldigvis med at kigge på, for det viste sig at være æg med kyllingefostre, der godt var kogt en smule. Velbekomme!

Efter Bohol rejste vi videre til Siquijor, der historisk er en ø præget af mystik og trolddom. Mange Filippinerne tør ikke at besøge øen, da de frygter, hvad de kan blive udsat for. Der er efter sigende mange troldmænd og healere på øen, men det er nu ikke noget man mærker som turist medmindre man opsøger det. Havde besluttet os for at de sidste 5-6 dage skulle tilbringes i luksus, så vi havde fundet et super og originalt sted i nowhere - ja det er det meste ad øen faktisk. Igen en superlækker strand, få mennesker, det klareste vand og en marinepark lige uden for stranden, så det var bare om at tage snorklen på og komme i gang. Tiden gik med total afslapning - der blev læst bøger, sejlet i kajak, snorklet, spillet bordtennis osv. Det eneste bekymrende ved sådan et sted er, at det stort set er skærmet af for lokalbefolkningen. Gætter på, at nogle af gæsterne aldrig kommer "udenfor murerne" og oplever det rigtige Filippinerne, udover at de har været nødt til at benytte sig af offentlig transport (færge) for at komme dertil. Udenfor hotellet var en lillebitte landsby, der bestod af nogle enkelte huse, en restaurant, tre kiosker og et karokee-sted , der havde fordelt sig på begge sider af den landevej, der skar gennem byen. Nu var der ikke ligefrem meget trafik på øen, så en del af landsbyens liv blev levet i vejsiden eller nærmest på landevejen. Den lille restaurant gik hen og blev vores favoritsted. Super hyggeligt på sin simple måde. 6-7 borde og plasticstole på et cementgulv under et halvtag og ud til landevejen. 3 generationer knoklede hver aften for at servicere gæsterne på bedste vis. Menuen var barbeque, som de tilberedte på en lille grill i vejkanten i skæret fra en valgplakat. Totalt charmerende. Udvalget og kvaliteten af drinks og frugtshakes var imponerende, så vi frygtede at deres blender, der - vel ikke overraskende - arbejdede på højtryk, skulle afgå ved døden inden vi forlod. Det skete heldigvis ikke. Vi nåede også en tur rundt på øen en dag, ligesom vi en anden dag tog på snorkeltur til Apo Island. En sejltur på næsten 2 timer, men det var det hele værd, da vi kom til at snorkle med skildpadder. Ja, vi måtte jo kompenseres for de manglende hvalhajer. Skildpadderne var helt tætte på os (eller måske i virkeligheden omvendt). Umiddelbart kunne man godt blive lidt forskrækket, når man kom tæt på dem, da nogle af dem var på størrelse med Marcus og Laura, men de er jo vegetarer?Hvor er de iøvrigt bare elegante, når de harmonisk glider gennem vandet, og hvor ser de søde ud, når de stikker deres lille hoved over vandet for at trække vejret.

Nu står "bare" et par dage i Singapore tilbage før vi igen sætter fødderne på dansk jord igen....

Fantastiske tre måneder. Vi kommer sikkert til at få lidt udfordringer med at omstille os til dagligdagen igen. Dels skal Jobs, skole, madlavning, tøjvask mv på skinner igen, dels skal forældrene vænne sig til at undvære de mange drinks og al vinen, Anna og Laura skal på en "kold tyrker" hvad banana shakes angår (det har været en dårlig dag, hvis ikke de har fået 4-5 stykker) og Marcus skal affinde sig med, at man ikke kan drikke sodavand i uanede mængder.

---