På besøg hos Komodo-varanerne

---

Ganske enkelt fantastisk. Mindre kan ikke beskrive vores tur ude og se Komodo-varaner.

Vi startede dog med nogle udfordringer. Vi er gået i total feriestemning, hvilket betyder at også hjernen åbenbart er slået fra. Og det blev den måske også inden afrejse, da vores søde genboer SMS’ede efter et par dage, at vi havde efterladt bilen ulåst og i øvrigt også med åbentstående vindue! Det har de heldigvis fikset nu. Men tilbage til vores afrejse mod Flores – en ø, hvorfra man sejler ud for at besøge de to øer, hvorpå Komodo-varanerne lever. Vi boede på Bali en ½ times kørsel fra lufthavnen, og med sidste indcheckning ½ time før afgang, måtte det være fint, at vi tog afsted fra hotellet 2 timer før afgang. Vi regnede os derfor frem til, at det var passende at tage af sted kl. 7. Sad i taxaen på vej mod lufthavnen, da det kl. 7.20 lige pludselig op for Hanne, at vi skal flyve kl. 8, og dermed være checket ind kl. 7.30!!! Hvad var gået galt – vi har åbenbart begge ikke kunnet finde ud af at regne. Chaufføren speedede op og trykkede hornet i bund, men det er reelt nok begrænset hvor mange minutter man kan vinde på den konto i et større trafikkaos. Nåede lufthavnen kl. 7.34, hvor vi kastede os ud af taxaen, flåede bagagen ud og igangsatte et verdensrekordforsøg i forhindringsløb på vej mod afgangshallen. Hanne nåede at snuble over en kant og lå så lang hun var med 15 kg. rygsæk ovenpå. Derpå forsøgte hun at forcere en låst glasdør alt imens security-vagterne forsøgte at navigere hende gennem den åbne, måtte kaldes tilbage til security, da hun spænede igennem uden at få hendes håndtaske gennemlyst, idet hun alene var fokuseret på målet – indcheckningsskranken, som hun så heller ikke kunne finde blandt de relativt få indchekningsskranker, der var. Heldigvis er punktlighed ikke i højsædet i Indonesien, så vi kunne lige nå at danne bagtrop i køen.

Vel ankommet til Flores blev vi hentet af vores guide og kørt til havnen, hvor” vores” båd ventede på os. Intet luksus, men rigtig fin båd. 2 fine kahytter og en hel del plads på dæk. Tilmed masser af betjening. Udover vores guide og kaptajnen, var der tre indonesere til at servicere os. Og det blev vi. Vi fik den mest fantastiske mad, og mellem måltiderne blev der serveret banan- og mangosmooties, frisk frugt, banan- og ananas fritter mv. Samtidig tog besætningen stort hensyn til, hvor og hvornår vi ville bade, snorkle mv. Første stop på turen var øen Rinca efter 2 timers sejlads. Rinca er en af to øer (den anden og mest kendte er Komodo), hvor Komodo-varanerne findes. Der er 3000 varaner i alt på de to øer, og øerne er ret store, så der er ingen garanti for at se dem (varanerne altså!). Tanken om, at deres bid er så giftigt, at det er/kan være dødelige er lidt skræmmende. Derudover kan de lugte blod på helt op til 15 km’s afstand. Der er nogle der overlever, at blive bidt, hvis de kommer under lægebehandling hurtigt – og det kan kun ske på Bali – 2 timers sejlads og 1 times flyvning væk! Ham der ejede bureauet, vi havde købt vores tur ved, havde overlevet at blive bidt, så for nogle lykkes det altså at komme i behandling i tide. Men nu er det ikke kun Komodo-varanerne man skal være bange for, for på øerne findes også flere slags giftslanger….. Allerede da vi kom i land på Rinca lå en varan og solede sig foran os. De ser nu meget fredelige og dvaske ud, når de slænger sig i solen, men de kan bevæge sig ret hurtigt. En ranger fulgte os rundt på en gåtur på en mindre del af øen. Han udgjorde fortroppen og vores guide bagtropen i vores lille følge. Begge udstyret med en lang kæp, så de kan skubbe til varanerne, hvis de kommer for tæt på. Vi så en hel del varaner, men langt de fleste befandt sig omkring rangerstationen, fordi de kan lugte mad og affald der. Tilbage på båden sejlede vi videre og der blev kastet anker ca. 200m ud for en lækker strand med fantastisk snorkling. Da der både var et stykke ind til land og samtidig en del strøm, måtte Marcus og Laura til Lauras store fortrydelse finde sig i at svømme rundt omkring båden, mens Carsten og Anna tog på en lang snorkeltur. Laura fik dog lov at komme ud og snorkle en mindre tur bagefter. Hun er super god og elsker det, mens Marcus helst vil være fri. Båden lagde for anker for natten og efter at have spist hyggede vi os med kortspil mv. med vores guide. Vi gik alle relativt tidligt til ro. Hanne overvejede om skulle iføre børnene redningsveste, da de gik til køjs, hvis nu….det er jo et uland, så kan man være helt sikker på bådens stand?!. Men hun besindede sig – ellers var hun nok blevet omtalt i ”nabolaget" de næste 10 år! Tidligt næste morgen sejlede vi til Komodo og gik en rigtig fin tur med en ranger. Vi så flere varaner i det fri. Marcus var i øvrigt lettere utryg og ikke i sit sædvanlige hopla på vores tur rundt på begge øer. Således brillerede han med - da han på et tidspinkt synes vi kom lidt for tæt på en varan - at skynde sig tilbage til og kline sig op af rangeren, som stod et par meter bag os andre! Resten af dagen brugte vi på at bade og snorkle forskellige steder – alt sammen ud for de mest fantastiske strande. I øvrigt var sejlturen mindst lige så stor oplevelse som varanerne. Det var sindsygt smukt – vi sejlede rundt mellem en masse store og små øer, hvor man på stort set alle kunne se en række fantastiske uberørte strande. Alt i alt en fantastisk oplevelse. Anna har syntes det hele har været fedt (måske med undtagelse af maden), Laura har holdt mest af snorkle- og badeturene, og Marcus er i virkeligheden nok mest glad for at det er slut med at gå rundt og ligefrem opsøge/eftersøge de skræmmende Komodo-varaner.

---