Velkomme til Indien...

---

Hej venner
Saa er vi ankommet til Madurai. Vi skulle have vaeret her smaa 24 timer tidligere, men saadan skulle det ikke vaere. De sidste to doegn har jeg oplevet det som de fleste jeg har talt med priser og elsker at hade Indien for. Vel ankommet til Mumbai internationale lufthavn efter 16 timers rejse moedte vi en mand ved navn Pradu i transferbussen til indenrigsterminalen. En helt utrolig venlig SAP programmoer fra Nokia Danmark der bor ved soerne. Vi sludrede og han hang ud med os mens vi ventede paa at vores afgang til Madurai skulle komme paa tavlen. Det gjorde den saa bare ikke... Efter et ihaerdigt detektiv arbejde finder vi ud af at stoerstedelen af Air Indiens indenrigsflyvende piloter strejker paa 3. dagen uden udsigt til aendringer. Pis. Det var sjovt nok tophistorien paa den indiske version af CNN, som vi sad og saa paa, dog uden lyd og uden at forstaa andet end Air India og tallene 800 og 1600. Tallene viste sig saa at vaere en forcast paa antal aflyste flyvninger inden konflikten ville blive loest.. 4 skranker senere takker vi ja til den eneste mulighed de kan tilbyde som er et fly til Chennai, som ligger 8 timers buskoersel fra Madurai. Lang historie kort, ingen flyvere at faa i Chennai og en besked fra Air India om at de vil refundere billetten naar vi kommer hjem, baseret paa en underskrift og to stempler placeret paa min udskrift af min rejseplan fra Gmail. Oeh ok. En lang travetur i middagsheden og en heltisk taxatur senere naar vi rutebusstationen, hvor vi venter i 4 timer, saa vi er sikre paa at ankomme til Madurai mens det er lyst.
Selve busturen var bemaerkelsesvaerdig, mest paa grund af at passagersektionen er adskilt fra foererhuset med en doer saa at deres loefte om en luksusbus med aircon kan opfyldes. Forestil jer at vaegne midt om natten, kigge igennem glasset ud til foererhuset og se det fuldt oplyst,, gardiner der blafrer for helt aebne vinduer, hoej musik og en landevej der forsvinder under bussen med ca 200 km/t.
Naa. Vi overlevede, fik lidt soevn og naede busstationen, hang ud indtil det blev lyst og fandt et fint hotel. Har nu faet sovet og faet mad, hvilket er helt ubeskriveligt dejligt ovenpaa en hektisk transfer. Chris fortaeller at det i hans bog kan betegnes som en udfordrende start paa rejsen, saa det at jeg staar ednu, betyder vel at jeg er klar til mere 😊
Vi er blevet inveret til at bo hos Pradu en dags tid, hvilket vi tager imod. Regner med at stoede paa ham after vi har besoegt bjergbyen Ooty om et par dage.

Billeder af galskaben foelger snarest, nu paa tempelvandring!

Kh

Den rejsende onkel Mag

---