Livet i Cambodia

---

Bumle bumle bumle

De sidste dage har stået på flere længere busture rundt i Cambodias jernbanefrie landskab (de har nemlig en bambusbane). Efter ferskvandsdelfiner i Kratie kørte vi videre nordpå mod grænsen til Laos, og endte i byen Ban Lung, en yderst kedelig grå provinsby med en cykeludlejning og et lokalt marked. Overnatningsreservationen havde de endnu engang kludret rundt i, men en seng fik vi da til sidst. Første attraktion var en cykeltur ud til en cirkelrund vulkansk sø, med det klareste vand, perfekt til svømning. Da vi kom derud i regnvejr havde vandet skiftet farve til flaskegrønt, hvilket ingen rigtigt havde en empirisk forklaring på, men alle var enige om at det ikke var nogen god ide at lade os bade, så hjem cyklede vi, og punkterede på vejen. Til trøst fik vi velsmagende indisk aftensmad, hvor de glemte at opkræve betaling for en portion naan brød til 1,5$, så en god afslutning blev det.

I Cambodia er vandet altid klarere på den anden side, så næste dag tog vi på scootersafari (med chauffører) rundt til 3 vandfald, med rig mulighed for badning, men desværre ikke hopning fra klipper. Vi blev hældt af i en minoritetslandsby inden scooternes røde lys forsvandt bølgende ind i bushens aftenmalede buskas.

Etniciteten i den 300 mand store landsby var cambodiansk, men så afskåret fra omverdenen, at de havde deres eget sprog, som Soluy ikke kunne forstå. Ikke et nedskrevet sprog, kun talt. Få kunne Khmer (cambodiansk hovedsprog), og ingen kunne engelsk. Efter lidt handel med deres hjemmelavede antikviteter stod det os også klart at skolegang ikke var noget man brugte her, for da de skulle lægge 30 og 11 sammen tilkaldte de omkring 20 personer fra landsbyen, og selv da kom de ikke frem til det rigtige. Men de var glade for at vi købte deres varer. Trods deres matematiske svagheder/mangler, så havde de bygget et helt omklædningsrum med 4 brusere ud af et vandfald og nogle bambusrør, og ellers bygget en hel landsby op med forretning, guesthouse, scooterskur og hvad der ellers hører til, alt sammen bygget på pæle af hensyn til de jævnlige oversvømmelser. Scooterskur og gæstehus var dog et og samme i dette tilfælde, med grise, der mest af alt lignede vildsvin, til at bo i hulrummet under huset. Det hus hvor vi skulle tilbringe natten i amerikanske militærhængekøjer med indbygget myggenet!

Vores mission var at købe alkohol til festmiddagen, så vi drog afsted til stedet hvor man købte alting, og fik anvist 2 krukker i forskellig størrelse, med et publikum på 30 byboere, der ville vide hvad stornæserne nu lavede af løjer. Vi købte selvfølgelig den store, som vi åbnede, og som til stor forbløffelse indeholdt ris og harsh, men vi fik et bambussugerør på en halv meter med i prisen. 10 kg.'s krukken var der pant på, og vi måtte ikke tage den med ud af landsbyen. Fangsten bragte vi tilbage til gæstescooterhuset, mest båret af de indfødtes opmærksomhed. Udover Soluy, så havde vi også en guide der kendte minoritetsgrupperne lidt bedre, og han fortalte os at vi havde købt Magic Rise Wine. Magisk fordi at man hælder vand, gerne flodvand, i krukken, og efter 20 min. så har man vin. En lille association til Jesus. Lunken flad øl blandet med vand beskriver nok bedst smagen, men måden den var serveret på, og ansigtsudtrykket på de indfødte, der smagte den gjorde det muligvis til en af de bedste lokale drinks vi har får ind til videre. Konkurrerende mod den nepalesiske Roxy, den cambodianske øl Kingdom eller Anchor og nepalesisk the.
Mad og drikke førte hurtigt til fællessang, hvor vi fik fyret danske klassikere af som "Ved Du Hvad Hun Sagde" af Rollo & King og "Mona Mona Mona", og hørte lokale stamme- og Khmer sange. Under sangen var tusmørket faldet over de små bambushuse, og så vågnede byens børn, for nu stod den på diverse fange- og danselege i en temperatur man kunne holde ud. Af latteren blev vi draget, og snart var vi en del af fornøjelighederne til stor fornøjelse for ung og gammel. Det var rart ikke at føle sig som turister, men i stedet blive taget imod som ligemænd og kvinder. Morede sig, det gjorde vi et par timer, før det var tid til at vise hængekøjerne opmærksomhed, og de fleste af de andre i gæstehuset (mest drenge 14+ der ikke var gift endnu) var da allerede i bananstilling. Vi nåede dog ikke at røre køjerne før mændene i bananstilling fór ud på gulvet, og Soluy fortalte os at en af stammens kvinder var død efter længere tids sygdom, og at det var ensbetydende med at der skulle festes hele natten. Stammen havde den holdning, af det var en glædelig ting når ånden blev befriet fra legemet. Og det varede da heller ikke længe før der lød dejlig musik i natten. Amalie og Mathias drog afsted med Soluy som nysgerrige turister, for at tage del i ceremonien, der skulle vare hele natten.

16 timer via scooter, busser og Tuk Tuk og så var vi i Siam Reap, næststørste by i Cambodia, og kendt for Angkor Wat og de omkringliggende turistomsværmede templer. Vi fik en ny guide, fra Ministry Of Cambodia, Mr. Mot Samhang, og Soluy vendte tilbage til Phnom Penh for en dags penge. På cykel skulle templerne udforskes, da de er strøet ud over en pæn overflade, og de hidtil bedste cykler vi har lejet, med 24 gear virker! Men pga. Amalies hasarderede kørsel punkterede hun efter første tempel, og vi måtte henvende os til turist politiet der for afsted på scooter med det punkterede dæk, og senere kom tilbage med det lappet. Heldigvis var det tæt ved en masse hyggelige restauranter der havde dejligt varierende navne som "1", "2" eller sågar nr. "9", så vi valgte det mest spændende nr. nemlig "5" og fik os nogle ris og nudler. Lapning ordnet og mad konsumeret, så de to sidste templer besøgte vi, hvilket var en overvældende oplevelse for os alle pga. den omhyggelige konstruering med tons-tunge sandsten, minutiøst dekoreret fra top til bund med både hinduiske og buddhisme indgraveringer. De fleste af templerne er bygget af buddhister og senere overtaget af hinduister og derfor dekoreret med begge religioners symboler og guder, hvilket ikke gjorde det mindre spændende at opleve. Et træ forestillende en elefant gjorde heller ikke oplevelsen mindre interessant. På vej hjem var Mathias så uheldig at punktere, trods det at han havde cyklet meget nænsomt og let som en fjer.

Vi troede at vi skulle ud og bo i en 'Floating Village' men da vi ankom stod husene på pæle, og var i stedet en 'Flooded Village' hvor det kun er muligt at gå på landjorden i få måneder. Det var nærmest et lille Venedig, og trods det at de ikke pt. havde kontakt med fastlandet, så formåede de stadig at holde grise, hunde, katte, slanger og gekko'er i byen der rummede ca. 3000 og endda havde sit eget tempel på pæle. Byen lå tæt på en af de få ferskvandsmangroveskove i verden, som danner en smuk ramme om de farverige huse. I denne smukke ramme skulle vi tilbringe natten på sivmåtter under myggenet, men først skulle vi lige have en rotur i deres lokale robåde, til stor morskab for indbyggerne på begge sidder af de små vandveje. Selvom det virkede som om at familien nød at have selskab af de sjove udlændige, så var de lidt bekymrede for vores overnatning, så inden vi kom i seng tilbød de os tæpper, for som de sagde; det kunne godt ske at temperatren ville falde helt ned til 28 grader celsius!

Soluy havde engang arbejdet på sin tantes krokodillefarm, så den måtte vi ud og se, men på vej derhen stoppede vi foran et ganske normalt hus. Ikke til at skelne fra de andre huse af størrelse eller pragt, men omme i baghaven var der et par bassiner og 200+ krokodiller i alle størrelse! Det lignede ikke noget som dyreværnsorganisationer ville godkende, eller sikkerhedsorganisationer for den sags skyld, men det gjorde ikke oplevelsen mindre spændende.
Senere inviterede Soluy på middag hvor vi fik buffet med danseshow på en restaurant der tilsyneladende var samlingspunkt for alverdens pensionister!

Smuk solopgang over Angkor Wat med tusindvis af andre kamera'er der også var stået op i mørke, med søvndrukne objektiver rettet mod et af de nye '7 vidundere'. Og så galdt det om hurtigt at forsvinde så snart solen spredte sin glans, for ellers var man fanget i en guidetalende overophedet myreture. Efter utrolig mange flotte templer, som dog var lidt hårde at se pga. heden og vores søde, men meget entusiastiske guide, fandt vi igen tilbage til Angkor Wat og fik set det maleriske tempel badet i eftermiddagens gyldne lys. Om aftenen sted den burmesisk mad og cocktailparty paa toppen af vores hotel under skaeret fra fuldmaanen og stjernerne.

Ude I jungle, forbi kontrolposter og taettere paa linjen mellem Cambodia og Thailand end det militaere hovedkvarter mellem miner og taranteller; her ligger et lille skur med et tv, en karaokeafspiller og en raketkaster. Her skulle vi overnatte. Husets medlemmer var en vigtig militaermand, hans tjenere (3 da vi var der) og hans kone, foruden katte, hunde gaes og slanger. Betalingen for overnatningen var to rammer Anchor beer, en halv flaske Malibu og en halv flaske vodka. Men saa blev vi ogsaa taget godt imod, aal blev serveret og til den deres eget hjemmelavede finsprit, som kun mosekonen kan brygge det. Drikken I krukken bestod af slanger, kaempe tusindsbenslignende giftinsekter, indtil flere fuldvoksne tarranteller (kaempeedderkopper) og et par liter vodka. Ikke lige hvad vi havde regnet med da vi hoerte, at vi skulle overnatte i en soldaterlejr, men nu var det ogsaa flere maaneder siden at der havde vaeret nogen form for opstand.

I dag tog vi saa op til det temple, der er den primaere aarsag til konflikten mellem Thailand og Cambodia. Stedet var fyldt med cambodianske soldater klar til kamp, hvis thaisoldaterne nu skulle angribe. Vi moedte ogsaa et par ubevaebnede thaisoldater, som var til fredsmoede, hvilket betoed uformel frokost, hvor soldater fra begge sider talte om vejr, vind og underlige, danske turister. Efter at have vandret ned gennem soldaterlejr, koerte vi videre til Anlong Veng, hvor vi netop har indtaget aftensmad med en kaemperotte som selskab.

Civilisationen og facebook maa undvaere os nogle dage, da vi skal ud og meditere med munke I en skov fra i morgen af!

- Gabriel, Charlotte, Amalie og Mathias

---

Photos

Angkor Wat at sunrise
Soevndrukne kameraer i tusindevis

Festmiddag
De fire rejsende og Soluy

Oversvoemmet by
At nighttime.

Flydende By
Gab bliver spaaet i haanden.