In God we belive

---

Som noget af det foerste vi blev inviteret med til af vores familie, var et kirkebesoeg. I soendags stod vi tideligt op og tog det paeneste af vores grimme safari toej paa. Kirken laa taet paa vores hus saa sammen med rejsten af landsbyen gik i i samlet flok til kirken.
Kirkens saeder fra opdelt i en mande og kvinde afdeling, og paa et givent tegn fra kirkens Keybord knaelede alle 300 mens praesten kom gaaende ind i kirken iklaet hvidt toej og sproejtede Helligt vand i vores svidige nakker.
Kirkens kor baadfe sang og dansede lige indtil praesten igen traadte frem og betyndt en langere oplaesniong fra biblen... paa swahili. Mig og Anne Sofie sidder og nyder hans stemme, indtil familiens soester, Emmy, afbryder vores tanker og spoerger om vi ville have noget imod at praesentere os selv (vi fandt senere ud af at det mere var tvang end en mulighed eftersom vi paa maerkeligvis var blevet en del af soendagens program.). Vi flaaede vores swahili-ordboeger frem og laerte de mest centrale gloser. Pludselig var kirken bomstille og foer jeg vidste af det var 300 menneskers oejne rettet mod mig, saa med lidt baevrende knae rejste jeg mig op og sagde: Jina langu ni Sophie. Ninatoka Danimaki. Ninawapenda!
Og hvis I ikke sidder med en ordbog i haanden betyder det: Jeg hedder Sophie. Jeg kommer fra Danmark. Jeg elsker jer.
Kirken var vilde af begejstring og af vores soester, Emmy gik vi et velfortjent haandtryk :D.
Herefter fortsatte preasten hans tale i 2 timer... paa helt uforstaaeligt swahili.

---