Der er intet som et godt helbred


Advertisement
Ghana's flag
Africa » Ghana » Volta
June 13th 2007
Published: June 13th 2007
Edit Blog Post

... siger de kloge og det har de jo formentlig ret i, men det har vaeret svaert for mig at udtale mig om paa det sidste. Hold op, hvor har jeg skrantet - hvis jeg havde vaeret en hest, havde de skudt mig. Men det er jeg heldigvis ikke og jeg er nu tilbage paa toppen med foelgende helbredsstatus: malaria - vaek, urinvejsinfektion - vaek, hudafskrabning - reduceret til minimal saarskorpe og nydeligt, lyseroedt ar - og ugens nye lidelse er kun en omgang skedesvamp (ja, undskyld jeg fortaeller jer det, men det skulle eftersigende vaere obligatorisk i tropisk klima og - I kan klare det). Det er der endnu (saa vidt jeg ved) ikke nogen der er doede af, saa jeg er ved godt mod og nyder at energien kommer tilbage. Det har vaeret lidt smaatraels at vaere flad, for det har bare tappet endnu mere paa ressourcerne at foele sig overfloedig og ubrugelig i to uger - men det er ogsaa en tilsvarende lettelse at vaere frisk igen!

Godt at vi er to i Ghana, saa jeg har faaet en god portion medlidende blikke fra Johanne (aka "mor"), naar nu ghaneserne ikke har vaeret saa gavmilde med dens slags (og saa selvfoelgelig moren hjemme i Danmark som var klar til at flyve ned og hente mig - det skal man ikke kimse ad). Jo, efter hudafskrabningen kan I tro, der blev ynket - men malaria, det er ikke mere end en omgang migraene ville vaere i Danmark. "I have malaria" foelges for det meste af et uengageret "oh", dog i nogen tilfaelde et mere bekymret, panderynkende "uh!". Men naar de ser hudafskrabningen har jeg flere gange hoert: "Oh - go back to your people and tell them that this is African life". Hudafskrabninger, venner?! Dem faar man altsaa ogsaa paa det europaeiske kontinent, skulle jeg hilse at sige. Jeg har lige hoert i ghanesisk radio at der rapporteres 7500 malariatilfaelde i Ghana - om dagen (og det er vel at maerke dem der gaar til laege). Og I snakker om hudafskrabninger?! Konklusion: de er skoere, de romere.

Vi er kommet saa langt som at kalde vores ophold hos Juapong-familien for en kulturudveksling. Baade fordi det lyder helt vildt paent og intellektuelt, men ogsaa fordi at det vist passer meget godt. Vi har efterhaanden haft et utal af interessante samtaler med vores vaertsfar Cephas og har vaeret omkring boerneopdragelse, oekonomisk vaekst, praevention, sundhedsbudget - og de utallige forskelle der er paa vores og deres liv. Helt vildt spaendende for begge parter, saa vi suger det til os og foeler at vi faar et indblik i hans liv og vilkaar - selvom at det stadigvaek kan virke ufatteligt hvor forskelligt det er. Og saa er jeg tilmed daarlig til at skrive om det, fordi det hele stadig er lidt for abstrakt inde i mit hoved - men i det mindste foeler jeg at jeg bliver klogere. Hvis jeg er heldig bliver jeg maaske ogsaa i stand til at dele det med jer en dag.

I soendags blev Cephas 63 aar og det fejrede vi med lidt dansk krydderi. Johanne og jeg sang foedselsdagssang om morgenen kl. 7 (hvor han formentlig havde vaeret oppe siden kl. 4) med baade dansk og ghanesisk flag. Fredag havde vi vaeret i Accra og koebt ind til dansk mad (hvilket blev til kartoffelsalat med hakkeboeffer - det taetteste vi foelte vi kunne komme), som vi tilberedte og serverede loerdag, som en lille pre-fest. Og i Accra hentede vi ogsaa en foedselsdagsgave - billeder af os og familien som vi havde faaet soennen til at printe i en fotoforretning, som vi gav ham soendag aften. Det vakte glaede og overraskelse - foedselsdage goer de ikke saa meget ud af hernede, det var hans foerste foedselsdagsgave - nogensinde! Saa det var en roert Cephas der soergmodigt sagde (maaske for tusinde gang, men denne gang med ekstra foelelse) "uhhh - the day you'll leave..."
Dagen blev fejret, men mest for boernene - han havde koebt oksekoed (de spiser ellers stort set kun fisk) og sodavand i dagens anledning, saa vi noed (endnu) en hyggestund med hele familien.

Jeg bliver noedt til at slutte med en "Vil I laese mere? Go to www.travellog.dk/johanneiverden" - for Johanne er simpelthen saa sjov og saa har hun skrevet en masse om de ting vi har oplevet, som jeg ikke har skrevet om. Man ved jo aldrig om der kommer noget godt i fjernsynet i aften, saa det kan I jo overveje...

Advertisement



Tot: 0.125s; Tpl: 0.01s; cc: 9; qc: 48; dbt: 0.0751s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb