Kpedze og plasticstole

---

Vi har nu vaeret en uge i Kpedze (udtales "peche") hvor vi underviser holiday school for en gruppe livlige 7-9-aarige. Det er en udfordring (hold op, vi var udmattede de foerste to dage), for deres engelske er meget begraenset og det er svaert at undervise i engelsk - paa engelsk! Men de er soede og glor jo paa os som om vi var superstjerner, saa vi haaber at de faar en oplevelse ud af det. Heldigvis er de store fans af tossesang (som har faaet det originale navn "crazy song" i min fantastiske oversaettelse) og banke-boef kan de ogsaa godt lide (banke - banke - banke - buuuuf!) Saa vi hygger os. De viser ogsaa deres glaede ved vores tilstedevaerelse ved stort set at begrave os i frugt - hver dag kommer de slaebende med mango, avodado og bananer til den helt store guldmedalje, i saa store maengder at vi ikke har en aerlig chance for at kaempe os igennem det. Men det er i hvert fald godt (hvad man kan smage? Det har faaet sol!)

Vi har fundet ud af at plasticstole er en vigtig bestanddel af livet hernede. Jeg toer slet ikke gaette paa hvor mange timer en ghaneser gennemsnitligt tilbringer i en plasticstol i loebet af et liv - men det er mange! Vi har oplevet moede med hoevdinger (i plasticstole, mens hele byens aeldsteraad drak Fanta med sugeroer - ret absurd situation, som virkelig kraevede pokerface, hvilket Johanne og jeg maaske ikke altid kan prale af). Og igaar var vi inviteret til "engagement party" af en kvinde som styrer et boernehjem hvor vi er kommet meget (og har leget tossesang, banke-boef - og limbo, stort hit), da en af hendes venner skulle forloves. Anyways, det var en 5-timers maraton (i plasticstole, selvfoelgelig) med uforstaaelige (men ganske underholdende, efter reaktionen at doemme) taler og boenner og jeg ved ikke hvad - alting, selvfoelgelig, paa Ewe. Man foeler virkelig at man gaar glip af meget naar de alle sammen skriger af grin mens vi sidder og ser uforstaaende (laes=fuldstaendig blanke) ud! Samtlige gaesterne fik overrakt en gave, da det hele var ved at slutte - taenk, en lille plasticspand med hank i diverse flourescente farver. Vi var faerdige af grin! (Desvaerre var det saa, lige der, ikke meningen at det skulle vaere sjovt).

I weekenden har vi vaeret i Ho for at kunne komme i kontakt med omverdenen. I Kpedze er der hverken internet eller mobilnetvaerk. Eller jo, det er der - et par udvalgte (og for os ukendte) steder rundt om i byen. Vi blev anvist til en lille grusvej - hvor vi ellers gik rundt med mobilerne loeftede i vejret i et ynkeligt forsoeg paa at kunne skrive en enkelt sms. Forskellige lokale proevede at henvise os til lige praecis det spot hvor der signal med overbevisende bemaerkninger som "I called to Italy today from just under that tree" eller "no no no, over there, over there!" (gaet selv hvordan det gik). Til sidst lykkedes det nu faktisk, til vores overraskelse, saa naar vi har et frit oejeblik i vores stramme, afrikanske program (haha!) besoeger vi grusvejen...

Men vi bor nu enormt fornemt hos Kpedze. Hans Kofi Boni er tidligere politiker for CPP og sad i det allerfoerste ghanesiske parlament og har vaeret minister og jeg ved ikke hvad. Saa det er ret stort, synes vi. Det betyder f.eks. ogsaa at vi har noget saa luksurioest som et traek-og-slip-toilet (hvilket er mere end de andre piger har), saa vi lever som prinsesser. Vi er overbeviste om at de proever at fede os op, for de serverer mad i uhyrlige maengder tre gange om dagen - vi bliver virkelig forkaelede, det er naesten (nej, det er faktisk) lidt for meget. Men man kan simpelthen ikke sige fra over for deres venlighed og gaestfrihed - de bliver naermest saarede og spoerger "are you not happy here?" hvis man afslaar eller siger "oh, you didn't like the food?" hvis man kun spiser et ud af fire kilo ris der bliver serveret. Saa vi goer som de forventer og spiser til vi revner...

En lille update paa vores planer: lige nu underviser vi holiday school, fordi vi er kommet midt i paaskeferien. Efter endnu en uge i Kpedze rejser vi rundt i landet i to uger (yes, det bliver fedt!) inden vi endelig skal indlogeres hos madam Rose i Juapong (hvor vi saa faar 8 uger hos vores ooprindelige vaertsfamilie) - spaendende!

---

Comments

[Nina's FAR]

Fed beskrivelse
Hej min datter, Hvor er det fedt at læse din beskrivelse af oplevelserne i Ghana. Keep it up! Vi tales Knus og kram fra FAR