Advertisement
Published: November 1st 2007
Edit Blog Post
Hov, her skulle der være en vej.
200 meter fra hvor vi skulle ud og gå tur, var vejen oversvømmet, og der var meget strøm. Ja, saa maa vi til det igen og endnu en gang med heldigt udfald. Da vi var i nationalparken i Manuel Antonio, hvor der var en dejlig strand naesten uden gaester, var vi alle i vandet paanaer Henrik, der skulle holde oeje med vores toej. Det gik ikke saa godt (der var vidst for mange fugle at se paa) for da han skulle i vandet , var badebukserne vaek. Han mente, at de var glemt derhjemme, men det mente konen ikke og ved lidt eftersoegning i omraadet dukkede de op, saa en fraek abe havde stjaalet posen med indhold og saa aabenbart kasseret dem igen. Vi saa mange spaendende dyr og fugle der, ikke mindst et baeltedyr som ifóelge alle de guider vi har haft skulle vaere meget vanskelig at se i dagtimerne, men vi fandt dem selv - he he. Derudover ogsaa naesebjoern, vaskebjoern, dovendyr plus mange aber.
Efter Manuel Antonio tog vi videre sydpaa langs kysten til Uvita en lille by i udvikling, som Klara konstaterede "Det bliver da en vaeldig by, naar den er faerdigbygget."
Vi boede paa et meget fint hostel, naermest en stor hoej maskinhal med faellesrum, koekken og restaurant i midten og vaerelser
Halfdans fødselsdag
Halfdans store ønske var en Quetzal bamse. ude ved siderne. Der er et andet forhold til at at afgraense husene hernede. Graensen er naermest flydende. Meget praktisk naar det er saa varmt, det giver dog en del myggestik. Uvita ligger ved en nationalpark, der hedder Marina Ballena. Den har et naes ud i vandet, der bliver oversvoemmet ved hoejvande. Vi naaede toerskoede derud, men maatte skynde os tilbage og fik alligevel vaade gummistoevler (indeni), saa det gik staerkt. Vaerre var det med en flod ved siden af, den var ogsaa steget med op mod en halv meter, saa vi maatte vade over i vand til livet med boernene paa ryggen.
Der er regntid i oejeblikket, et par dage har vi haft heldagsregn. Boernene har nu ikke saa meget imod det, saa bliver der leget, laest lektier og tegnet. For det meste er det dog ikke hele dagen, det regner, og saa er det med at komme ud naar vejret er godt. Vi har dog ogsaa oplevet to dage med straalende sol. Og det bliver jo aldrig koldt.
Nu er vi i Puerto Jiménez paa Osa halvoeen i det sydlige Costa Rica. Vi holder foedselsdag for Halfdan, og vejret har vaeret taaleligt i dag med kun
lidt regn, saa vi har vaeret i vandet og spist en kaempe foedselsdagskage. Tak for smsbeskeden kl. 3 i nat, farfars opkald og de oevrige hilsner. Dem har han vaeret glad for.
P. Jiménez bliver det sydligste vi kommer i Costa Rica. Meningen var, at vi skulle ind i Corcovado nationalpark, men det har regnet for meget til at vi kan krydse floderne. Asfalt er en by i Rusland hernede, og pga. regntiden er der temmeligt daarlige veje med rigtigt mange vandfyldte huller. I gaar var vi ude at sejle for at se delfiner, og det lykkedes til fulde. Vi saa rigtigt mange ogsaa helt taet paa baaden, og vi saa dem "lege med"/jage en lang groen fisk, foer de spiste den.
Denne gang vil jeg skrive en lidt laengere fortaelling primaert om fuglene i Ecuador men ogsaa lidt om de hidtidige erfaringer fra Costa Rica. Saa alle I andre maa ogsaa gerne laese med, men det er primaert henvendt til de fugleinteresserede.
Naar man kommer til Ecuador fra Danmark uden nogensinde foer at have vaeret i Syd eller Nordamerika er det ganske overvaeldende at skaffe sig et overblik over fuglelivet. Paa en DOF
tur i starten af halvfemserne blev der set ca., 950 arter paa 3 uger, hvilket er 150 til 200 arter mere end man kan forvente at se noget andet sted i verden i samme tidsrum.
Der er i alt set 1650 arter fugle i Ecuador og for en dansker er der rigtigt mange nye artsgrupper, kolibrier, papegoejer, tanagere mv at forholde sig til, og naesten alt er nyt. Til nu har jeg kun set 10 arter, som jeg kendte paa forhaand, og heraf var de to, nogle som ikke er set mange gange i Danmark (Lille gulben og Bairdsryle). Med lidt stoerre ihaerdighed havde jeg jo nok ogsaa set Plettet Mudderklire, som er almindelig herovre.
Noget af det mest fascinerende er den store variation i fuglene, der findes op og ned ad bjergsiderne i Andesbjergene. Bevaeger man sig 400 meter op eller ned, saa aendrer artssammensaetningen sig fuldstaendigt, og det er nye arter, der er almindelige.
En anden ting er, at der er mange flotte og farvestraalende fugle (men ogsaa et utal af forskellige gaerdesmutter og andre brune fugle samt et utal af gule fluesnappere, der naesten er haabloese at faa styr paa). Kolibrierne er et kapitel for sig. Yderst varierede i form og farver og typisk med brummende vinger, hvorfor det engelske ord hummingbirds passer rigtigt godt. Set fra en vinkel brune og kedelige og fra en anden vinkel med fluorescerende farver. Vores favorit er Booted Rackettail med en krop paa 6 /7 cm og tilsvarende lange halefjer og nogle smaa !mameluk lignende fjer paa foedderne. Kolibrierne er dog meget vanskelige at have med at goere, hvis der ikke er kolibrifoedere, hvor de kan drikke sukkervand (lidt som foderbraettet derhjemme). Ofte ser man bare et glimt eller hoerer en kalden og saa er de vaek.
Med papegoejerne er det lidt samme historie. Ofte kommer de buldrende forbi med en saadan fart, at man ikke naar at se farverne. Til gengaeld siger de ofte en masse, saa her er en guide ofte guld vaerd. I Costa Rica, hvor der er noget faerre forskellige papegoejer, gaar det lettere.
Paa det seneste har det vaeret tydeligt, at det sydgaaende traek fra Nordamerika er i fuld gang, og jeg har faaet set en del af de amerikanske sangere, som jo er yderst sjaeldne i Danmark. Det er vaeldigt sjovt at se sort hvid sanger, baltimore oriole, prototonary warbler og andre af disse smaa smukke sangere. Den anden dag havde jeg et kaempetraek af Landsvaler forbi her i Uvita. Paa 5 minutter talte jeg mindst 500 sydtraekkende, saa har der trukket saa mange hele dagen, har antallet vaeret oppe paa 50.000 til 100.000.
Advertisement
Tot: 0.102s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 49; dbt: 0.05s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
Helle
non-member comment
Livstegn
Hej allesammen. Var ved at rydde op og fandt jer i vores spamfilter. Havde også undret mig lidt, men regnede med der var en god forklaring (som teknsike prooblemer) på at der ikke var nyt. Men forklaringen var så hos os selv. Har nu læst alle jeres fine breve og hvor lyder det fantastisk spændende. I er seje og hvor er det bare en god ting for resten af livet I gør. Tillykke til Amanda og Halfdan, send børnene menage hilsener allesammen. Glæder os til I kommer hjem og kan fortælle mere og vi kan se billeder. Knus fra os alle - Helle