Midt inde i Amazonas junglen

---

Overskriften er godt nok lidt snyd, for vi er tilbage i Quito igen. Men vi har vaeret inde midt i Amazonas, saadan med lidt forbehold. Ca. 3 timers koersel (100 km) og 28 km sejlads nede af en af bifloderne til Amazonas. Vi floej foerst 20 minutter fra Quito (sparede 12 - 14 timers buskoersel), og derefter startede busturen, saa det tog alligevel det meste af en dag at komme frem. Det var meget primitivt uden stroem i hytterne men til gengaeld masser af fuglesang og dyrelyde hele natten og specielt ved daggry.

Allerede paa sejlturen ud saa vi blaa ara (den store blaa papegoeje) og saa var stilen lagt. Vi var paa forskellige ture i kano og paa gaaben, og oplevede virkelig junglen paa naer hold. Da vi kom, viste guiden os en Esmeralda boa, der sov oppe under spisehyttens tag, og der var den til sidste morgen. Den var ikke giftig. Kort efter kom han med en haandsstor fugleedderkop, som dog ikke er saa farlig som den bliver gjort til. Desvaerre har vi stadig ikke faaet billeder igennem, men det maa I have til gode til senere.

Vi besoegte en indianerlandsby, og der var jo langt til barndommens film om noegne indianere med grydeklippet haar og laendeklaede. De var klaedt stort set som os, men kulturen var der endnu. De lever isoleret 40 km sejllads fra civilisationen uden stroem, og de lever jo stadig af det, de kan finde i naturen. Vi var med til at lave et traditionelt broed af yucaroedder. Det smagte saa godt, at Halfdan mente, at han godt kunne leve derude.

Paa turene saa vi fugle (masser af papegoejer), slanger, aber, floddelfiner og krokodiller, og en af dagene var vi ude at fiske piratfisk med raat koed. Det var sjovt, selvom det kun var Klara, der fik hevet et par stykker op. Vi havde en rigtig god guide, der vidste en masse om omraadet, og havde helt styr paa fuglene.

Det var sjaeldent, at der var boern ude i omraadet, saa Amanda var feteret med sit lyse haar, og alle paa stedet laerte hurtigt at sige Amanda, Amanda, Amanda. Vi fik laert hende at hilse, saa da hun en dag sagde "Hola" til dem, vakte det stor jubel. I det hele taget moeder vi ikke mange rejsende med boern.

Vejret var meget skiftende, som i resten af Ecuador. Lige fra voldsomme regnskyl til 35 graders varme fra en skyfri himmel, men det meste af tiden var det meget behageligt.

Ugen forinden var vi i Puerto Lopez ved kysten, hvor vi besoegte en fugleoe med ynglende blaafodet sule, Sydamerikas stoerste fregatfuglekoloni, roedhalet tropikfugl mm. Det kaldes meget passende fattigmandsgalapagos. Paa vejen frem og tilbage saa vi springende pukkelhvaler (der maa vaere nogle af de naturinteresserede, der kan bekraefte, at Humpbackwhale er pukkelhval. Jeg kan ikke helt huske det.)
Ellers fik vi badet lidt og koert i motorcykeltaxier.

Det gaar fint med lektielaesningen, der er en god adspredelse for de store, og ellers bliver der tegnet og spillet gameboy.

Tak for de mange kommentarer, vi har modtaget hen ad vejen. Dem er vi rigtigt glade for, men vi haaber, at I har forstaelse for, at vi ikke faar svaret paa dem.

---

Photos

En "hyggelig" fætter
Flot og fascinerende.

Og hyggen vil ingen ende tage.
Heldigvis var denne smukke boaslange ikke giftig.

Indianerlandsby
Siona landsbyen.

Så er der bid.
Klara har fanget en piratfisk.

Promenade.
Kurmageri blandt de blåfodede Suler.

Fregatfugle.
Isla de la Plata rummer Sydamerikas største fregatfuglekoloni.