Advertisement
Published: February 28th 2007
Edit Blog Post
Grænsen til Chile
Og ja, det hvide er sne man kan se på bjergene. Som jeg skrev sidst, har jeg været et smut i Chile.
Først var jeg i hovedstaden Santiago. Byen er faktisk meget hyggelig, men der er ikke så mange gamle kolonibygninger, som mange andre steder i Sydamerika. Til gengæld havde de helt vildt mange fastfood restauranter. Faktisk havde de en hel arkade med små boder og restauranter. Her var det helt store hit, foruden den sædvanlige kylling med fritter, hotdogs. Jeg fik en italiensk hotdog med pølse, guacemole, hakket tomat og en voldsom vammel mængde mayonaise.
Efter et par dage i Santiago, tog jeg videre ud til kysten til byen Valparaiso. Byen er på Unescos lister over verdensarv pga. de specielle huse, der er i byen. Byen ligger på omkring 20 bakker, og der er derfor en uhyggelig mængde trapper og stejle gader. Det kan derfor godt være lidt besværligt at bevæge sig rundt. Det er dog gjort lidt nemmere, for der er lavet en række "ascensadorer" som er en slags elevatorer, der trækkes op af de stejle bakker af et kabel. Beliggenheden gør, at der mange steder er en fantastisk udsigt. Det, som dog gør byen så speciel, er de mange
farvestrålende huse. De findes i mange farver og i
mange kreative
farvesammensætninger. Husene er lavet i træ eller en slags bølgeplader. Man kan ikke undgå at blive i godt humør, når man går rundt i dette
farveorgie.
Hostellet, jeg boede på, var også specielt. Det var ejet af forfatteren til Footprint Chile (en guidebog) og der var stærke farver og store
oliemalerier indendørs.
I Valparaiso er de glade for at male og mange husmure er dekorerede med flotte malerier. Faktisk var der et sted et "åbent museum", hvor mange husmure havde malerier, og man kunne så gå rundt i dette "museum". Som det fremgår af billederne, var det ikke kun murene, der var kommet tæt på malerpenslen.
Chile har en nobelprismodtager i litteratur, Pablo Neruda, og han boede en
overgang i Valparaiso. Huset, som han selv har indrettet, er nu et museum og her var en fantastisk udsigt over havet og bakkerne, som strålede med de farvede huse.
Nærmest sammenhængende med Valparaiso ligger en anden kystby, Viña del Mar. Denne by er en rigtig badeby med mange turister. Her er store strande, og jeg valgte dumt nok en søndag til at tage hertil, og stranden var pakket med mennesker. Der er dog altid plads til
Maleri-marked i Santiago
På markedet stod de også og malede billederne. en til, især hernede, hvor man ikke bekymrer sig så meget om, hvis man kommer tæt på andre mennesker.
Den sidste dag jeg var i Valparaiso var der cykelløb i byen. Det var som vi havde set det i Cusco, hvor de drønede ned på cykel gennem de stejle gader og trapper og hoppede ud over ramper. Det var ret vildt at se på, især da de øvede aftenen inden, for da var gaderne ikke afspærrede, og jeg så en kvinde i bil, som bestemt ikke gad lytte til dem der vinkende holdt hende tilbage. Hun kørte frem og blev næsten ramt af en cykel som kom flyvende ud over en rampe. På selve dagen forvildede en hund sig ind på banen, og den styrtede af sted med et skræmt udtryk i øjnene, mens en cyklist kom drønende ned af trapperne bag den, mens alle skreg at den skulle flytte sig.
Chile og Argentina minder på mange måder om hinanden, og en ting de har til fælles er, at uhyggelig mange mennesker ryger. Rygning var slet ikke et problem i Peru og Bolivia, hvor folk er så fattige. Rygerne der, røg typisk kun lige en cigaret efter endt
arbejdsdag. Her er det dog
anderledes. Overalt er der folk der ryger, og jeg bliver næsten helt rødglødende når jeg ser forældre sidde med deres børn på skødet, samtidig med at de ryger. Jeg mener virkeligt, at dette burde forbydes.
På trods af at mange ryger eller netop derfor, er der faktisk strammere rygeregler i mange lande hernede end i Danmark. I Peru og Bolivia er det forbudt ved lov at ryge indendørs i offetlige rum
(restauranter, busstationer m.m.) og det er det også i visse distrikter her i Argentina.
Folkesundheden kunne være bedre her. Her er mange overvægtige børn og unge piger, men det er nemt at forstå, når man ser hvor meget sodavand der drikkes her. Til maden serveres der også meget ofte pommes frites, og morgenmaden består ofte af en slags fede croisanter.
Til gengæld er tandhygiejnen klart bedre her i Argentina, end i Peru og Bolivia, hvilket nok er et levn fra dengang landet var temmeligt rigt. I hvert tilfælde ser man ingen unge mennesker med manglende tænder og guldkroner, som er meget normalt at have i Peru og Bolivia, før man fylder 20.
Jeg har mødt utrolig mange mennesker på min tur.
Demonstration foran præsidentpaladset
De homosexuelle demonstrerede på denne måde foran præsidentpaladset. Jeg har selvfølgelig mødt mange lokale, især i busserne er jeg faldet i snak med mange. Jeg har også mødt mange rejsende og nogle af dem har virkelig været anderledes.
En amerikansk pige, jeg mødte, havde et "green-card-marriage", dvs. hun var blevet gift med en af sine venner, en argentiner, for at han kunne blive i USA. Som om dette ikke var nok, havde de også fået et barn sammen, for med tiden var de blevet lidt mere end venner. De var dog ikke sammen mere, men de delte forældremyndigheden (eftersom de stadig var gift) over deres 3-årige søn.
Jeg måbede også lidt, da jeg snakkede med en ung mand fra Finland. Han havde boet de sidste par år i Nicaragua, hvor han havde en kæreste. Han arbejde ikke, men for at de lokale ikke skulle tro han var alt for underlig, bildte han dem ind, at han arbejdede på internettet, hvor han oversatte ting for regeringen i Finland. Da han fik lyst til at komme ud at rejse, kunne han ikke sige til kæresten, at han ville rejse rundt i Sydamerika, for hun ville ikke kunne forstå hans valg. Derfor havde han bildt hende ind at han
var rejst tilabge til Finland for at besøge sin far, mens han i virkeligheden rejste rundt i flere måneder i Sydamerika. Han talte tit med hende i telefonen og fortalte hvor koldt det var i Finland, og havde endda taget et billede i en granskov i Colombia og sendt det til hende og fortalt at det var Finland.
En hollandsk pige jeg mødte, fortjener også at blive nævnt, fordi hun konsekvent købte to busbilletter til sig selv, så hun slap for at sidde ved siden af de lokale. Da hun kastede en tom vandflaske fra sig midt i naturen, mistede jeg nærmest al respekt for hende.
Israelerne er et kapitel for sig selv. De går for at være de mest
specielle, fordi de rejser i store grupper, altid skal have alt til absolut laveste pris og ikke altid er lige høflige. Jeg har dog været skånet for de store oplevelser med denne type og næsten kun mødt ganske søde israelere. En gjorde sig dog voldsomt bemærket på et dormitorium, jeg boede på, da han straks efter ankomst gik ud på badeværelset og begyndte at lave armbøjninger.
Ellers er der vist ikke så meget mere at berette. Nu
Gadeliv
Gaderne myldrede med mennesker i Santiago er der kun 5 uger til jeg kommer hjem. Jeg glæder mig til at se alle igen, men jeg håber godt nok at I får det dårlige vejr overstået inden da.
Advertisement
Tot: 0.199s; Tpl: 0.015s; cc: 12; qc: 59; dbt: 0.0881s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
Karin ( Faster)
non-member comment
fantastiske billeder
Hej Mette Tak for mails Sikke nogen huse og et landskab! Det er nogen fantastiske billeder du/ har taget på turen. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig at du går rundt der nu - lige nu! Her er husene jo faktisk ens ( sammenligent med ) og landskabet fladt. Og så regner det jo - igen. Havde Bedste ude i weekenden - hyggeligt. I morgen skal jeg til Ullerup og prøve tøj på ! kærlig hilsen Karin