Advertisement
Published: June 12th 2011
Edit Blog Post
For det foerste: Som lovet er nu uploadet et billede af Chilensk kaffekultur - ja, det er jo lige foer, man faar kaffen galt i halsen. Og jeg siger bare, at alle jer koner og kaerester derhjemme...fra nu af forventes der lidt mere af jer loerdag og soendag morgen, hvad angaar morgenmad paa sengen ;o)
Normalt havde de lidt mere toej paa, men da det var caféejerens foedselsdag, var reglerne aendret lidt - mindre toej giver flere kunder og dermed flere klejner. En simpel kalkule!
Naa, men jeg fik endelig loesrevet mig fra Santiagos omfavnelse og draget nordpaa. Et ufrivilligt pitstop i Viña del Mar en enkelt overnatning blev afloest af et sandt surferparadis i en miniaturelandsby paa rundt regnet 20 huse. Ritoque hedder stedet, som jeg kan anbefale til alle, der hungrer efter et hostal liiige ud til en smuk strand. Mit hostal, Ritoque Raices, var indbegrebet af hygge; braendeovn, sofaer, puder, muslingskaller og konkylier i vindueskarmen, to logrende hunde (Rainbow og Paltita), og vigtigst af alt intet fjernsyn eller internet. Sidstnaevnte medfoerte at folk ikke kunne gemme sig bag deres medbragte computere, eller blot stene til den ene serie efter den anden, men i stedet rent faktisk blev
"presset" til at tale sammen, lave mad sammen, sidde ved et lejrbaal og stroe om sig med roeverhistorier, eller tage en faelles gaatur langs stranden. Det bragte det bedste frem i folk, og foeltes virkelig som et hjem vaek hjemmefra. Ejerne, Angie og Morris, var de soedeste mennesker, og det blev jo ikke vaerre af, at Morris er en af Chiles bedste surfere (har vundet flere store konkurrencer), og var en gudsbenaadet underviser. Min mission med at komme til Ritoque var at surfe saa meget som overhovedet muligt, og det gik saadan set ogsaa glimrende de foerste to dage. Til sidst havde jeg en succesrate paa ca 30-40 % af boelgerne, hvor jeg rent faktisk kom op paa boardet. Det var en fed fornemmelse, selvom boelgerne var rene begynderboelger ift. de 3-4 meter hoeje sataner, der var lidt laengere ude. Det lovede godt for de kommende dage, og jeg havde serioese intentioner om at avancere fra min kravlegaard og i stedet komme ud og lege med de store drenge.
Desvaerre kom en aendring i vejret, og vandstanden steg paa et par timer over 2,5 meter, hvilket gjorde baade boelgerne enorme - men dermed ogsaa stroemmen, som ville traekke én
ud til havs paa et splitsekund. Ikke engang Morris turde surfe under de betingelser, og min surferkarriere sluttede derfor brat efter to dages anstrengelser, og blev i stedet afloest af af et par dage med haengekoeje, skoenlitteratur, daaseoel og gaature. Det var nu heller ikke den vaerste substitut, naar det nu skulle vaere. Mine biceps havde alligevel vist sig kun at vaere mere eller mindre til pynt. Der var sgu ikke meget spinat i dem, naar man nonestop i et kvarter skulle trodse og bryde med boelger, der gjorde alt for at hamre én selv og ens board ind til kysten. Crawl, brystsvoemning og ynkelig hundesvoemning i en paerevaelling gjorde ofte udslaget, men indimellem maatte jeg i grinende vantro give op og tage en pause paa kysten for at faa vejret, imens jeg genovervejede mine spirende triathlontanker.
Jeg er nu taget videre mod en ny omgang sandsynligvis smuk natur. Man faar hurtigt nogle gode tips og ideer af andre rejsende, hvilket ofte forlaenger mit ophold i naerheden af, hvor jeg tilfaeldigvis befinder mig. Dagen igaar gik med otte timers transport nordpaa til en by, der hedder La Serena, hvorfra jeg nok lejer en bil i morgen og triller lidt
rundt og ser paa omgivelserne. Der skulle baade vaere smukke dale, stjernekiggeri, soeloever, pingviner og delfiner i vente, hvis jeg bruger nok tid her. Det vil tiden vise.
Haaber alle har det godt derhjemme. Jeg er nu saa smaat begyndt at taelle ned til at skulle se jer igen. Synes tiden gaar utrolig hurtigt, og der er nu kun 7 uger tilbage. Pludselig skal jeg til at taenke lidt mere over, hvor jeg gerne vil hen, samt hvor lang tid jeg kan tillade mig at bruge de enkelte steder. Det er en ret uvant og irriterende foelelse. Synes bedre om blot at tage den ene dag efter den anden i et afslappende tempo uden at skulle taenke over dagen i morgen. Men jeg maa vist til at vaenne mig til den tanke... Knuzz
Advertisement
Tot: 0.077s; Tpl: 0.011s; cc: 13; qc: 60; dbt: 0.0409s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb