Det KLOER!

---

Det kloer over det hele. Hele tiden. Jeg kan huske, Nikolajs mor en gang sagde: "Saa lad det dog kloe, det er ikke saa meget at goere ved det," men lige nu kan jeg se fordelen ved Nikolajs ide om at tage godt med toej paa og blive indenfor med Anders And indtil insekterne forsvandt. Bastarderne her hedder sandflyes. De maa vaere faetre og kusiner til det der i Norge hedder knot. De bider, bider og bider.

Den foerste hele dag jea havde i Wanaka var det det mest fantastiske solskinsvejr. Jeg koerte ud i Mt. Aspiring nationalpark, en times koersel nord for byen. Gik en tur opad Rob Roy Valley, en slugt der foerer op til et sneklaedt bjaerg og vandfald der loeber ud fra gletcherens underside.

Vandreruden var 10 km og havde 300 m stigning. Den foerte op over traegraensen, der her ligger paa ca 700 moh. Jeg fik trangiakaffe i en gul blomstereng i straalende solskin, mens vandfaldende styrtede ud over det stejle bjerg. Det var "lidt" flodt.

Naeste dag koerte jeg sydpaa mod Queenstown. Hele vejen var der sensommergule, noegne bjerge. Jeg ved ikke, om det ikke kunne vokse noget, eller om urskoven var blevet ryddet, og det aldrig siden var blevet plantet. Jeg stoppede undervejs, og gik op paa et bjerg, hvorfra jeg kunne se ud over Queenstown og bjerge og dale vidt omkring. Det blaeste voldsomt, men det var en flot udsigt.

Jeg koerte en lille omvej, for at se guldgraverbyen Arrowtown. Der var bitte smaa huse efter de kinesiske minearbejdere. Kineserne var inviteret til Queenstown som arbejdskraft, men uoensket som samfundsborgere, saa de havde haft sin egen lille bydel.

Det var godt, at jeg havde faaet oevet mig lidt, for i Qeenstown var der meget trafik. Det er ikke nogen stor by, men der er mange mennesker og meget trafik. Frygteligt sted. I Queenstown springer man ud fra et eller andet, noget hoejt eller flyvende, haengende i en elastik eller med en eller anden form for faldskaerm. Derefter gaar man i byen. Queentown er kendt for sit enorme udbud af adrenalinaktiviteter. Der var i oevrigt ogsaa mange forretninger, men ALT er meget dyrt i NZ. Jeg har hoert new zealandere sige, at hvis du ikke ved hvilket udstyr, der er bedst, saa tag hen og se hvad de seje i Queenstown gaar rundt i. Det er garanteret godt at gaa i byen i Queentown. Isaer hvis du er under 30.

Paa nordoeen havde gader og byer ofte maorinavne. Det ser man naesten ikke paa sydoeen. Her er det hele britisk. Queenstown blev foerst befolket omkring 1850. De foerste indbyggere var faareboender. I anden halvdel af 18oo-tallet kommer der mange opdagelsesrejsende/guldgravere.

Jeg havde planlagt, at flyve i luftballon mandag morgen. Se solopgangen og The Remarkebles (bjaergkaeden langs soeen) fra luften. Siden jeg ikke skulle springe ud, kunne det vaere en passende Queenstown-aktivitet. Turen blev aflyst paa grund af vejret. Naar jeg kommer til DK igen, vil det garanteret aergre mig, men da jeg efter, i et godt stykke tid, at have lyttet til regnen, stod op klokken 4.30 for at tage toej paa, var det mest fantastiske jeg kunne forestille mig, at kunne gaa i seng igen. Det fik jeg saa lov til.

Mandag tog jeg til Te Anau, hvor jeg nu skriver fra. Det er en mindre og meget mer stille by. Den ligger ogsaa ved en stor soe med bjerge omkring.

Tirsdag til torsdag var jeg paa vandretur. Det var en guidet tur med super oppasning. Vi gik ikke voldsomt meget, men var alligevel i gang fra 8-18.

Hvis nogen gerne vil se turen, saa gaa ind paa: www.hollyfordtrack.com/
Der er en video paa forsiden og der er ogsaa .

Jeg skal ud til Milford Sound om lidt, saa jeg vil slutte for den her gang.

---