A chicken in adventureworld

---

Queentown er Adventuretown i New Zealand og modsat mange andre steder, så er her turister hele året, fordi området har noget at byde på både sommer og vinter. Byen ligger som de fleste andre byer i landet smukt ved en kæmpe sø med bjerge i baggrunden. Jeg var meget overrasket over at finde ud af, at der faktisk kun bor 8000 mennesker i byen, som har ret mange butikker, restauranter, caféer og som ikke virker så lille. Men byen har så også i gennemsnit lige så mange turistovernatninger hver dag. Og der var mange helt unge turister i byen, som slenterede hvileløst rundt, eller fik dagen til at gå med ’retail theraphy’ som en ekspedient kaldte det. De ventede på SNE, SNE og atter SNE. Normalt starter skisæsonen i New Zealand midt i juni, men sneen har ladet vente på sig i år, så staklerne havde regnet med at skulle på ski hver dag i en uge.

I stedet kunne de så kaste sig ud i Queenstowns mange andre tilbud. Det er her bungy jump er opfundet, og siden har de forsøgt at øge antallet af mere eller mindre adrenalinboostende aktiviteter. Jet boat, sky dive, heli skiing, heli biking, heli rafting, canyoning, rock climbing, kayaking, jeep safari, water cruise, Lord of the Rings horse back riding trip bare for at nævne nogle af de aktiviteter, som turistbureauet tilbyder.

Jeg overvejede et halvt minut at se min værste frygt i øjnene og booke et sky dive fra 4,5 km højde. ’Hvad er du bange for’, spurgte jeg mig selv - da jeg jo er den eneste til at spørge. ’At dø, hvis faldskærmen ikke folder sig ud’ svarede jeg mig selv. Så jeg ’chickened out’ og blev på jorden. Alene visualiseringen, som jeg forsøgte som middel til at overvinde min frygt, med kombinationen af højde og fly og det faktum, at man faktisk skal springe ud fra et fly så højt oppe, var nok til at få mit adrenalin til at rulle. Så det blev ved det. Til gengæld tog jeg et billede af dér, hvor man kan lave bungy jump, og hvor det blev opfundet. Og så tog jeg mig en dejlig morgenmad for at belønne mig selv for at have overvejet idéen

Ét af de mange tilbud skulle jeg dog prøve, og da et cruise på fjorden Milford Sound står i alle guidebøger som et must, så blev det. Milford Sound er én ud af ca. 14 meget smukke fjorde på New Zealands vestkyst. Den ligger meget isoleret, så der går en fem timers bustur fra Queenstown forud for et cruise og fem timer retur. På vejen passerer man mange bjerge og søer, marker med får og hjorte, man koerer i regnskov og passerer 45 grader syd linien, som markerer, at man er midtvejs mellem Ækvator og Sydpolen.
Sejlturen var meget smuk. Vejret er så uberegneligt her, så heldigvis lod den annoncerede regn og storm vente på sig, så vi fik mulighed for at se fjorden - eller fiorden, som det hedder her - var sin smukkeste side, i solskin. Og der blev taget billeder! For hver gang skibet drejede om en lille bugt, så synes, man at det var endnu smukkere, og det måtte man lige fotografere. Men hvis jeg tog mange billeder, så var det for intet at regne det unge japanske par, der var med på turen. Det er jo ikke noget nyt, at japanere generelt tager billeder konstant, men alligevel. Det land må være ét stort fotohelvede. Forestil jer at komme på besøg hos et vennepar og bare lige skulle se billederne fra sidste ferie. 17 timer senere er man færdig og har set 10.200 kombinationer af Mitsu og Heiko san sammen eller hver for sig foran hvad som helst

---

Photos

Mums
Pandekager med black & blue berries og chai latte - a new addiction

Det ligner sommer
men det er det ikke. Om bord på Navigator blæser der en strid pelikan, så besætningen er godt klædt på

Milford Sound
Så smukt, man skulle tro, det var manipuleret