Jul i Taranaki

---

Efter det dejlige ophold i Kawai koerte vi til New Plymouth der ligger i Taranaki, ca. 400 km syd for Auckland og paa den sydvestlige side af nordoen. Vejret kunne have vaeret bedre, men det var svaert at oedelaegge vores gode humoer, over ny bil og over at have fundet et sted at tilbringe julen (woofervaerter tager tit ikke folk over julen). Bilen koerte som en droem, og vi blev overhaelet af samtlige biler i samme retning. Men det var mega svaert at kombinere koersel med fantastisk sceneri en stor del af vejen.

Et par kilometer nord for New Plymouth gjorde vi holdt ved et organisk mikrobryggeri. 5 Smagsproever paa New Zealandsk oelkunst, og god snak med brygmester, der var bekendt med Mikkeler og hans bitre bryg. Det et rigtig fint sted.

Ved syv-tiden om aftenen ankom vi til Hide Street 27, New Plymouth. Selve huset var svaert at finde da det var blevet vaek i en bunke julepynt. Det eneste paa vejen pyntet op til jul, men som Jo senere sagde, var det en klimavenlig/energivenlig/baeredygtig julepynt, da hun ikke anvendte lys, men kun genbrugsjuletraer af plastik og dekorationer lavet af gamle toejboejler.

Jo, en frisindet aldrende ekcentrisk genbrugskunstner, tog imod os med aabne arme. Vores skur i haven hed Narnia og i huset boede foruden Jo: hendes soen, tre logerende ungkarle + en gut der boede paa verandaen samt den halvt blinde, halvt hjerneskadede hund Mr. Pig. Der var en rigtig hyggelig atmosfaere og der kom venner og bekendte i hobetal for at besoege Jo, der havde et meget smittende humoer og var interesant at tale med.
Men hendes lille have udboed ikke meget arbejde til to ivrige arbejdere, og efter at have sat hendes have i stand, blev vi sendt op til Mt. Taranaki paa en gaard, der laa paa graensen til Egmont Nationalpark. Gaardbestyren var Beni, en lille roedhaaret tidligere mekaniker, med irske aner. Beni fortalte at han foer i tiden havde vaeret en ilter karl, der havde let ved at taende af, men at han efter, at vaere faldet ned fra laden for tredje gang og havde slaaet hovedet temmelig alvorligt, var holdt op med at slaas saa meget, selvom han dog stadig let blev agressiv (hvilket man ikke kunne undgaa at laegge maerke til). Han var dog jordens dejligste menneske og Kristoffer var gerne blevet en maaned bare for at hygge med Beni i hans lade. Vi fik logi i en cirkusvogn et lille stykke vaek fra huset. Et dejligt sted med koekken og braendeovn. Braendeovnen blev brugt de faa aftener vi var der og vi bagte broed paa den, saa der duftede af bageri/pizzaria i hele vognen.
Beni var fuldstaendig selvforsynende med stroem som han fik fra en vindmoelle og en vandmoelle. Og vandet kom enten fra bjerget eller en regnvandsoe der ogsaa laa paa grunden. Stroemmen han paa en masse store serieforbundne batterier han havde ”ordnet”. Hver aften lavede vi mad og spiste sammen med Beni... Herrene fik kaempe steak og grillpoelser. Hvilket var et klart hit. Maden blev indtaget paa foerste etage med panoramaudsigt udover bjergsiden, kysten, solnedgangen og en lille soe der havde blikstille vand og som derfor spejlede himlen paa vidunderlig vis, i Benis hytte der duftede soedt af det cedertrae det var blevet bygget af.

Juleaften var vi hos Jo og fik indisk inspireret kalkun, kartofler og brun sovs, skinke, NZ Trifle (kage), plumpudding med Brandysmoer, Cupcakes oav. I loebet af aftenen blev det moerkt og koldt, og da vi serverede vores julegloegg, foelte vi det faktisk som om det var jul.
Kronen paa vaerket kom dagen efter, da vi efter at have indtaget en ny stor bunke mad, hovedsageligt praeget af desserter, fik lov til at spise vores ris a la mande med kirsebaersovs... Kristine fandt mandelen i Kristoffers portion saa Kristoffer var sur resten af aftenen. (Eller lykkelig efter at have faaet risalamam)

Som et par stykker har bemaerket har vi vaeret lidt naerige med at uploade billeder hvilket lidt mere en delvist har skyldtes at vores kamera har forladt os. Det er med stor sorg og vi kan ikke rigtig forstaa det, men efterhaanden har vi indset at der ikke umiddelbart har taenkt sig at vende tilbage og vi har derfor investeret i et nyt.

Dagen inden vi tog videre besoegte/forsoegte vi at bestige; Pourakai der er et lille bjerg, knap saa farligt at bestige som Taranaki, hvor mange har ladt livet. Vi besluttede vi maatte afsted ud og faa vandret, paa trods af det ellers skyede vejr der omgav os. Det var en fantastisk tur. De skiftende vegetationstyper paa vej opad bjerget, er skoleeksempler paa hvordan vegetationstyper afhaenger af hoejde, laeste vi. Og det var da ogsaa sjov at gaa i en regnskov der skiftede drastisk karakter til troldeskov, til aaben lavajord med mosser og urter osv. Da vi kom hoejt nok op og altsaa ud af skyerne ventede der os den flotteste udsigt... Eller... Det er dog en realitet at bjerget, som siges at vaere meget sky, ogsaa den dag laa indhyllet i skyer saa vi kun kunne se hinanden og 20 meter frem. Det var en meget surealistisk fornemmelse, der mest af alt mindede om en droem... Det eneste vi kunne hoere var hinanden og det eneste vi kunne se var en meget lys unaturlig bleg belysning der opslugte alle omgivelserne. Vi besluttede os at forsaette et stykke opad, men efterhaanden kom vi til en smal passage med lodrette klippesider paa begge sider, og vi blev enige om at vende om. Forsigtigt og kravlende paa alle fire.
Paa vej ned igen begyndte skyerne nu pludselig at laette og landet og bjergdalene under os begyndte at vise sig. Men Taranaki vedblev at vaere det sky bjerg - ogsaa for os.
Om aftenen besoegte vi New Plymouth Festival of Lights, i Pura..... park, hvor de bl.a. har et 2000aar gammelt trae og en 200 aar gammel rhododendron. Festivallen er et af topsevaerdighederne i New Plymouth...! Og det var faktisk ogsaa meget flot.
Indtil videre er det ikke byerne der goer New Zealand til det dejlige sted det er.

Naa men efter lidt utilfredsheder fra den aeldste halvdel af foelget (der var virkelig dejligt hos Beni), fortsatte rejsen nordpaa mod blaabaer, gejsere, varme kilder, mere og flere aktive vulkaner og en dejlig lugt af aeg i Rotorua.

Bilen gjorde det godt. Igen var vi de langsommeste paa vejen, men for foerste gang fik vi overhaelet en bil. Vi krydsede nordoen af den gamle motorvej, der blev brugt af Maoierne og som dengang ansaas som lidt af en lorterute. I de tider var det dog uden maskiner, og i Sky floej vi ellers derudad med udsigter fra Taranaki til Tongariro, en rigtig flot tur.

---

Photos

Julemiddag
Til hoejre er Jo og i forgrunden hendes soen Tie

Julemiddag II
Ruban! Vores indiske kok

Julemiddag III
Husholdningen. Jarred til venstre og Barbara til hoejre. I midten er gutten der ogsaa gaar under navnet sneglen. flere gange er han bare dejset om paa gulvet og faldet i sovn. Tiltider var han faktisk vaagen, men han kunne bare ikke bevaege sig eller snakke... Han havde faaet for meget valium som lille.. Nederst kan man lige skimte Mr. Pigs hoved