Farvel til Fremantle

---

Den sidste tid jeg havde paa Vestkysten var praeget af, at jeg ikke fik kitesurfet nok.. De foerste par uger efter sidste opdatering arbejde jeg naermest hver dag, saa de sidste 3 uger besluttede jeg at bruge paa at have det godt.
Det var det vilde slackerliv! .
Jeg lavede absolut intet andet end at tage paa stranden, grille, tage til fest, se TopGear, spille guitar, brygge oel og sove!.. Jeg flyttede fra huset hvor jeg havde boet med franskmaendende (de var taget til Vietnam og huset var blevet kedeligt) og ind i et hus sammen med nogen andre venner. Og sikke et hus! Forestil dig vaerkstedet fra Pedersen og Findus, og put saa en masse musikinstrumenter og random underlig kunst ind!.. En dag fandt jeg en sirlig udsmykket cigaraeske som havde 13 smaa sorte sten med dyr fra afrika malet paa dem. Alle dyrene havde en talebobbel og sagde ”Grauuww”.. Vi havde et par sko lavet af pap, alle genstande i huset havde et lille klistermaerke med hvad de hed paa spansk og saa havde vi en kirkebaenk og en harmonika..
Phil, Rowan og jeg lavede laekker vegetarmad sammen hver aften og saa TopGear bagefter og drak Little Creatures Pale Ale.. Dem drak vi mange af - alle i huset paa naer mig arbejde for bryggeriet saa de slaebte alle de her oel med hjem.. Maden lavede vi fra groentsager som vi koebte i Fremantle Markets hver soendag eftermiddag hvor det hele var super billigt.. Men fordi sommeren var ved at vaere ovre (det vil sige den danske vinter) saa doede vinden fuldstaendig og kitesurfing var et overstaaet kapitel.. Jeg kan ikke rigtig saette en finger paa nogen enkeltoplevelser, men naar jeg taenker tilbage er det hele badet i et gyldent solnedgangslys, og bare det at man kan cykle rundt i Fremantle kun i t-shirt og shorts klokken 3 om natten fandt jeg ret fantastisk (selv de minder er badet i sollys).. Naah ja - vi sneg os ind til en koncert med Cat Empire som var fantastiske!.. og jeg var til Soundwave Festival med Sam. Og jeg tog op til Lancelin og saa noget flot natur og kaenguruer (for foerste gang - efter at have vaeret i Australien et halvt aar)... Der var masser af baalfester paa stranden og jeg lavede min foerste kage - vores ovn var gaaet i stykker saa jeg lavede den paa grillen.. Phil og Rowan havde et projekt igang med at kitte rust paa en 32 aar gammel Land Cruiser. . Det var ret interessant - de reparede huller med blandt andet papmache og en oelbrik med en noegen dame.. hele ideen var, at naar de var faerdige saa koerte de 2000 km op til Broome hvor de saa ville finde job paa perlefiskerbaade - jeg har lige snakket med dem, og det er rent faktisk lykkedes dem uden at nogen doede. Bilen holdt hele vejen, og de sidder nu begge to og aabner oesters og er soesyge.. Sejt

Hvordan min Ford doede

Det startede med et fladt daek. En aften da jeg skulle paa arbejde det bagerste hoejre daek helt fladt. Ikke noget problem, dagen efter trillede jeg daekket ned til et vaerksted og fik det lappet for 25 dollars.
En uge senere da jeg var paa vej paa arbejde igen og holdt for roedt, trak en hvid bil op paa siden og foereren fortalte mig at jeg ikke havde sikkerhedssele paa.. Underligt, naar jeg at taenke foer han fortaeller mig at jeg nok hellere maa traekke ind til siden efter trafiklyset. Fuck, undercover politimaend!.. Jeg bliver chikaneret i en halv time, faar en boede paa 500 dollars, men vaerst af alt - De giver mig et gult klistermaerke i forruden - bilen skal gennem syn.. hvis de kan finde en fejl ved bilen kan de kraeve at den skal gennem syn - fejlen ved min bil var at blinklyset ikke blinkede kraftigt nok, og bilen skulle have skiftet olie. . . Det her sker 3 uger foer at jeg skal videre til Oestkysten. To dage senere da jeg har bilen holdende uden for huset som jeg plejer, er der endnu en boede - 60 dollars for at holde parkeret imod koerselsretningen. Naah, en morgen koerer jeg saa bilen op til synshallen og da jeg holder i koen kan jeg hoere en maerkelig lyd - jeg er punkteret igen!. Jeg skifter daek og beslutter at koere ned til registreringskontoret for at faa et papir som jeg aabenbart ikke har. Ved kontoret venter naeste chock - jeg ejer ikke bilen!.. Det viser sig at det ikke er mig eller den tidligere ejer der ejer den, men den tidligere-tidligere ejer... Den flinke dame giver mig nogen nye papirer som bare skal have min og ejerens underskrift, og saa er alting i orden igen.. Fedt, jeg finder ham som jeg koebte bilen af, vi koerer sammen til den rigtige ejer som giver sin underskrift, og jeg kan koere hjem lidt mere optimistisk. Dagen efter tager jeg ned til synshallen ved 12-tiden hvor de saa kan fortaelle mig at koen er for lang til at jeg kan faa tjekket bilen den dag. Ud over det, saa har den flinke dame ved registreringskontoret givet mig de forkerte papirer!!.. Tilbage til registreringskontor, tilbage til ejeren (som nu er ved at blive sur og ikke er saerlig samarbejdsvillig - naarh hvor er det da synd for dig at du skal saette din underskrift).. Naah faar underskriften og koerer bilen ned til synshallen (3gang!) klokken 6 mandag morgen, hvor de saa kan fortaelle mig at den rustne doer skal vaere helt fri for rust af ”kosmetiske aarsager”.. Jeg faar pengene jeg har betalt for syn igen, og har nu opgivet alt haab om at faa den gennem syn.. Dagen efter er der 6 dage til mit fly til Cairns flyver, saa jeg koerer bilen til Armadale hvor der er en skrothandler som er specialiseret i Ford Falcon, og jeg faar 400 dollars for bilen paa stedet. . Jeg havde tjekket nogen forskellige steder - ved en skrothandler blev jeg moedt af en 12 aarig pige som var fuldstaendig smurt ind i olie - hendes ”princess” t-shirt havde vist engang vaeret lyseroed - og det var en hverdag (burde du ikke vaere i skole?).....
For at komme hjem er jeg noed til at faa et lift til togstationen, og jeg bliver koert i en Ford Falcon Ute med 350 hestekraefter, og det tog ikke mange sekunder. Og chauffoeren havde det mest imponerende nakke-garn/mullet jeg nogensinde har set Det var de to ugers hoejdepunkt. Da jeg saa kommer til Perth togstation og skal skifte tog for at komme til Fremantle fortaeller kontrolloeren at jeg ikke kan have min cykel paa togstationen og jeg fortaeller ham at jeg er noed til at skifte tog. Niksen, du er noed til at vente 40 minutter indtil klokken er 6pm - og saa maa du gerne tage din cykel med i toget.. Jeg overvejede et kort oejeblik bare at tage boeden og saa hoppe paa toget, men tager i stedet ned paa macdonalds hvor jeg sidder og smaagriner for mig selv over hvor sindssyg situationen er (og overvejer om det mon er mig der er blevet gal).. Samlet med benzin/koelervaedske osv har jeg mistet 5850 Dkk paa at have ejet en Ford Fairlane 500 i 2 maaneder.. Det beloeb bliver saa en del hoejere hvis det australske politi kan finde ud af at sende boeder til Danmark - men nu maa jeg se :-).. I virkeligheden er skaden ikke saa slem - jeg ville bare saa gerne have sendt bilen hjem eller i det mindste soerget for at den ikke endte som reservedele. Det er ulykkelig kaerlighed er det..

A short story about Utes in Western Australia

En “ute” er en ombygget stationcar. Jeg gaetter paa at det er en forkortelse af “utility van” som er naar der er et lad bag paa bilen hvor man kan have en trilleboer og spader. Men den Vestaustralske version er en smule anderledes. For det foerste er det ikke et egentligt lad, men bare bagsaedet og bagagerummet som er i aaben luft, og ofte lukket af i en plastikkasse. Det vil sige at du ikke rigtig kan have en cykel liggende deromme - den er for hoej. Faktisk det eneste jeg kan komme i tanke om der egentlig er plads til er en hammer, en 5ltr malerboette, en kaelk eller 2 kinesiske lig (men det kunne jeg ogsaa have i mit bagagerum - faktisk checkede jeg, og mit bagagerum var stort nok til at at man kunne sove med foedderne ud over kanten! Naah, de her utes er saa oveni udstyret med en v6 motor som minimum, og ofte har de supercharged v8 motorer liggende... igen en detalje som ikke giver ret meget mening foer man har proevet at sidde i en af de her monstre. Sidst men ikke mindst er de altid farvede i seje flouroscente farver -saadan super lysegroen eller pink eller refleks-gul.. Dem der koerte flest rundt af var af maerket Holden som er Australiens stolthed. En mindre detalje er jo saa at det er noejagtig samme biler som Opel og Vauxhall..
Reklamerne paa TV sagde ’So yes times are a bit tough, but Holden and Australians are tougher!”…. For at faa lov til at koere de her biler saa skal man helst vaere en “bogan”.. jeg har ingen ide om hvor ordet stammer fra, men i hvert fald er det den Vestaustralske version af en Brian.. De koerer op og ned af hovedgaden om aftenen og gasser op, de har for mange penge, og deres ordforraad er lettere indskraenket og de har allesammen stoerre overarme end mig. Og flotte flotte tribaltatoveringer. .

---

Photos

DSCF1985
Sidste dag med bilen

DSCF2133
The Pinnacles

DSCF2169
Lancelin

DSCF2190
udsigten fra vores hus

DSCF2253
Phil og Rowan

DSCF2302
Vores strand der laa 5 minutter vaek..