Aussie roadtrip - Sydkysten


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » Victoria » Great Ocean Road
November 27th 2007
Published: December 13th 2007
Edit Blog Post

Det var lidt af en kontrast at komme fra den øde og tørre outback, til pludselig at være tilbage i civiliseret og beboede områder da vi nåede den centrale del af South Australia. Endelig var der ikke hundrede vis af kilometer mellem toiletter, tankstationer og indkøbsmuligheder. Desuden mærkede vi en markant ændring i klimaet. I toppen omkring Darwin og Kakadu National Park var der ulidelig varmt (også) om natten, og i den centrale del omkring Uluru var der et behageligt klima hvor en konstant brise gjorde temperaturen udholdelig. Men her i South Australia var der behageligt varmt om dagen, men så koldt at vi sov med tøj på i soveposen om natten.
Vi kørte gennem Grampains National Park i Victoria, hvilket var super flot. Der var flere længere gåture, og vi valgte den lange op til et fantastisk look-out. Det var en rigtig flot park, og vi så bl.a. et par wallabies (små tætte kænguruer). Derfra gik den helt ned til den sydlige kyst, kendt som Great Ocean Road. Det er strækningen rundt om Australiens sydligste kyst på fastlandet, og hele vejen op til Melbourne. Der skulle være utallige flotte steder på strækningen, og allerede på første dagen så vi en del af dem. Efter at have set en del kalkstensformationer på kyststrækningen, valgte vi at tage en overnatning, for ikke at jage gennem attraktionerne og se lidt de næste dage. Det viste sig at være en rigtig skidt idé. Næste morgen ville vi starte med den helt store attraktion De 12 Apostle, og vejret var perfekt med skyfri himmel. Men da vi nåede frem til kysten var der afsindig tåget, og vi kunne ikke se 30 meter frem. Desværre var De 12 Apostle ikke synlig, og vi så intet af den berømte attraktion. Vi ventede i camperen en times tid for at se om tågen lettede, men det var der desværre ikke udsigt til.
Vi fortsatte op af kysten og vi fandt en hyggelig lille gratis campingplads, i skoven tæt på stranden. Vi opdagede hurtigt at der var koalaer i træerne omkring os, og de havde små baby koalaer omkring sig. De var lidt skægge at kigge på, og ikke så dovne som deres rygte siger. Koala bjørnene sover 20 timer i døgnet, så vi var heldige at få et glimt af dem mens de var aktive. Nede på stranden sad også en koala helt nede ved kanten af floden, og vi kunne komme helt tæt på den. Nogle lokale mente den var syg siden den sad ligeså stille ved floden hele dagen, og vi lod den sidde i fred.
Derfra gik det af flotte snørklede veje helt ude på klippe kanten, og det var en rigtig flot strækning hele vejen til Geelong lige syd for Melbourne.
I Melbourne mødtes vi med et hold danske venner vi har mødt hernede, som er flyttet permanent til Australien. De boede lidt ude for Melbourne, og havde været så venlige at tilbyde os husly. De ville vise os rundt i Melbourne, og vi fik frokost ved stranden i St. Kilda, og kørte op i vin regionen blot 1 times kørsel fra Melbourne, hvor vi smagte vine på to forskellige vingårde. Det var rigtig hyggeligt, og vi købte også et par vine med. Om aftenen var vi på indisk restaurant, og ud over en stor flere-retters menu stod den også på mavedans. Det var rigtig hyggeligt, lige indtil vi fandt ud af vi skulle være i lufthavnen omkring kl. 5.15 næste morgen. Vi stod op 3.30, for at kunnen nå i lufthavnen til tiden.

Det havde været en fantastisk tur gennem det store land, og vi nåede at tilbageligge mere end 6200 km. Det var en rigtig lang tur, som virkelig gav os et indtryk af det enorme land, og vi kunne tydelig se ændringerne i naturen, klimaet og befolkningen, som vi begav os syd på langs Stuart Highway.


Additional photos below
Photos: 48, Displayed: 24


Advertisement



Tot: 0.144s; Tpl: 0.014s; cc: 8; qc: 51; dbt: 0.0951s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb