Advertisement
Published: September 27th 2008
Cykelture
Vi gør os klar til en cykeltur...Hvad har vi lavet den sidste måned?
Ja hvad har vi mon lavet siden den sidste blog? Først og fremmest har vi haft travlt med skolen, men vi har da også oplevet lidt, så her er en beskrivelse af noget af det vi har lavet. Cykelture
Vi har jo købt nogle cykler herovre og selv vi har ikke har fået brugt dem helt så meget som vi gerne ville, har vi været på et par ture rundt i området.
Første tur var sammen med Karl, som er en af amerikanerne i huset og Bakeer, vores Sri Lankanske beboer. Vi ville have været flere, men da resten af cyklerne i huset ikke havde det så godt, blev det kun os fire. Vi kørte først en tur igennem ”ghettoen” uden for campus. Ifølge vores medbeboere skal man ikke bevæge sig uden for campus alene med mindre man tager mod sydøst. Alle andre steder er ”farlige”. Efter vi havde bevæget os igennem den mere skumle del af byen kørte vi videre ind i en skov. Her cyklede vi rundt og så på en bakke med udsigt til Lake Eire, en å med vandfald og bagefter videre igennem en af de lidt mere Cykelture
...men der er noget galt med cyklerne pæne Cleveland forstæder.
En anden gang tog vi en tur til Lake Eire med Karl og Alina, vores polske beboer der snart tager hjem igen for at starte på medicin studiet. Vi kørte ud af campus langs Martin Luther King Jr. Drive (de har sådan en i næsten alle større byer). Langs vejen er en park hvor de har forskellige ”kulturelle” haver. Det er hovedsageligt østeuropæiske og en stor indisk have med en statue af Ghandi. Vi var meget skuffede da vi fandt ud af at der ikke var en dansk have. Det tætteste vi kom på var en finsk. Nede ved søen kom vi lige lidt for sent til at se solnedgangen, men det var stadig flot at stå og se ud over søen, ind på Cleveland og op på den stadig farverige himmel.
Shoppingture
Vi har også (det ved sige jeg har) været ude og shoppe et par gange. Første gang vi forsøgte var dog en mislykket tur. Det var Claire, Nina og jeg, der ville tage til Abercrombie and Fitch, men vi kom aldrig derhen. Nina er vores nye norske beboer, som også er på udveksling på Weatherhead. Nina er en meget åben og festglad Cykelture
Folk er ved at give op pige fra et par timer syd for Oslo, hun læser marketing og må åbenbart kun tage marketing fag. Nina var på sin bachelor på udveksling i Montreal og havde her været helt vild med Abercrombie and Fitch, så der ville hun gerne hen igen.
Jeg fandt i noget information fra skolen at der skulle ligge en Abercrombie and Fitch i noget der hed Crocker Park. Der stod at det tog ca. 30 min at køre derhen og at man kunne tage toget til en station og en bus derfra for at komme med offentlig transport. Det var Nina, Claire og jeg der tog derhen. På vejen mødte vi to amerikanske fyre som også studerede på Case og som mente at vi hellere skulle tage til noget der hed Beachwood for at shoppe, men vi havde sat os for at vi ville til Crocker Park, så vi tog toget til den anden side af byen og stod af på den angivne station. Her skulle vi så have fat i en bus der kunne tage os videre. Vi fandt busholdepladserne og gik derned, hvor vi fik fat i en køreplan. Vi kunne ikke helt forstå køreplanen, for det så ud som om
Cykelture
Vores vej at der først gik en bus igen omkring kl. 17, men da klokken var 12 syntes vi at det var lidt mærkeligt, så vi kontaktede en mand der stod og ventede på bussen. Han kunne bekræfte at der kun gik busser til Crocker Park om morgenen og sidst på eftermiddagen/aftenen. Han forsøgte at fortælle os en alternativ rute, men det virkede som om at det var ret besværligt og kunne tage et godt stykke tid, så i stedet vendte vi slukørede næsen hjemad igen.
En anden gang tog vi europæiske piger på shoppingtur. Vi tog til et shoppingcenter i noget der hedder Beachwood. Da vi kom derop lignede det først bare indgangen til Saks Fifth Avenue, men efter at have gået igennem butikken kom man ud til et kæmpe center med alle mulige butikker. Vi shoppede i ca. 3 timer og jeg fik købt et par jeans, to par ørering og fire nye toppe/t-shirts/skjorter (Claire købte et par jeans i et ukendt mærke til $190, ekstremt dyrt efter amerikanske standarder!). Efter de tre timer mødtes vi igen og tog så over til et andet center der lå 10 min. væk. Jeg havde spist noget frokost i det andet center
Cykelture
Nede for enden kan man skimte Peter B. Lewis Building hvor Eivind og jeg gÃ¥r i skole da jeg var sulten, men de andre havde ikke fået noget frokost så vi aftalte at gå ind på the Cheese Cake Factory. Her fik de andre sig noget frokost og jeg fik mig en cheese cake. Da jeg kun kunne spise lidt over halvdelen af min kage fik jeg en doggy bag med hjem med resten.
Efter frokosten tog Claire hjem fordi hun var træt og vi andre aftalte at gå rundt og shoppe hver for sig her også, men efter en halv time ringede Alina til mig og sagde at hun og Nina havde kigget i butikkerne og ikke havde fundet noget spændende. Vi aftaltes at mødes igen om en halv time. Jeg fik dog også købt noget her (en badedragt, en sweater og et par sandaler). Herefter tog vi bussen halvvejs tilbage og gik så i Macy’s, som jeg synes er en stor skuffelse. Udvalget er forholdsvist småt og tøjet er enten til midaldrende/ældre kvinder eller teenagere.
Yoga
Vi havde en overgang hvor vi dyrkede yoga hver morgen. Fredag d. 22. august var den første da vi lavede yoga. Vi stod op kl. 5.45 for at være oppe før solopgang. Vi satte os ud på noget Cykelture
De spiller volleyball og kaster med fodbolden ovre hos vores fraternaties græs mellem fortovet og vejen og Manoj gik i gang med at lære Eivind, Nina, Armin (vores anden amerikaner) og jeg yoga. Vi startede med nogle vejrtrækningsøvelser kaldet Prayanama (sammensætning af forskellige sanskrit ord, som betyder noget med livsenergi, kontrol og ekspansion). Vi lærer igennem Prayanama at trække vejret fuldt ud med lungerne i stedet for at trække vejret med maven. Så giver vi ny frisk ilt til vores indvolde ved at presse gammel luft ud og vha. det skabte vakuum trække ny ilt ind osv. Faktisk fandt jeg også ud af at min fars næse skylning også er en del af yoga. Udover vejrtrækningsøvelserne laver vi forskellige strækøvelser, hvor vi får strækket kroppen godt igennem og bliver mere fleksible.
Hen ad vejen fik vi lidt flere med, Alina og Bakeer blev faste medlemmer af ”Den smilende sol”, mens Armin faldt fra. Efter et par uger begyndte andre dog også at falde fra og til sidst var det kun Bakeer, Alina, Eivind og jeg tilbage. Efter ca. en måned droppede vi det helt. Vi havde efterhånden alle fået så travlt i skolen at vi sad og lavede lektier til ud på natten og havde derfor ikke lyst til at stå
Cykelture
Eivind og Alina venter op kl. 6 længere.
Amish Country
En søndag for et par uger siden havde vi aftalt at tage en tur ud til Ohios Amish country. Der havde været lidt forskellige meninger om man skulle tage derud på en søndag, da de jo er meget religiøse og mange ting derfor nok var lukkede. Karan mente dog at han havde været der på en søndag for et halvt år siden og der havde de fleste ting været åbne. Vi valgte altså at tage ni personer af sted i Tasmeen og Karans biler. Eivind og jeg kørte derud i Karans bil sammen med Manoj og Betty, vores nye ungarske beboer. Det var en meget sjov tur, hvor Manoj som altid plaprede løs om alt muligt og fortalte skræmmende historier om hvordan han og andre opfører sig i trafikken i Indien (men det er ok, for han har jo politiske forbindelser…).
Vi kom frem til byen Berlin, som er centrum for den gruppe af Amish folk der bor i Ohio. Desværre havde de folk der havde advaret os om at det meste ville være lukket haft ret. Berlin var fuldstændig død og det eneste der var at kigge på var de souvenirs som Cykelture
Nina og Karan forsøger at fÃ¥ cyklen til at holde luften i dækkene Amish folkene laver for at tjene lidt penge, som stadig stod uden for de lukkede butikker. Efter at have brugt en halv time i Berlin besluttede vi os for at tage til en ostefabrik i nærheden, hvor man kunne købe lokal såvel som international ost og desuden spise frokost på en restaurant i nærheden. Vi fik købt lidt ost og pølse og spiste en amerikansk/Amish/schweizisk buffet på restauranten. Efter frokost besluttede vi os for at tage hjem. Vi fik set et par hestevogne med Amish folk på hjemturen.
Fester
Ellers har vi forsøgt at holde lidt fester. En fredag var en fest arrangerer for alle de internationale studerende på Case Western. Vi tog derhen ved 19 tiden og fandt ud af at der ikke var så meget fest over det. Det var mest bare tørre kiks og varm rødvin. Vi mødte dog en dansker som studerede fysik på universitetet. Vi inviterede ham med til vores store fest næste uge.
Efter ”festen” tog vi lige hjem og tog derefter af sted til Hookah bar der lå lige i nærheden. En Hookah bar er et sted hvor man ryger vandpibe, så ved man det. Det var Eivind, Tasneem, Claire, Bakeer, Brice Cykelture
Karan, Nina og Bakeer ser opgivende ud mens Claire, Aline og Tasneem snakker (en franskmand som også er på udveksling på Weatherhead, men som ikke bor i STeiner House) og jeg. Vi havde det enormt sjovt da Bakeer og Brice ikke havde prøvet at ryge vandpibe før. Bakeer kunne rigtig godt lide det, så han endte med at ryge mest. Han fik det vist også lidt dårligt til sidst.
Vores bedste fest var Steiner House’s velkomst fest. Den blev holdt efter at vores sidste nye medlem Tim var ankommet. Karan som er vores admission manager havde ikke helt styr på hvor Tim kom fra, så på et tidspunkt havde han udtalt at han muligvis kom fra Norge (han kommer i virkeligheden fra Holland). Tim ankom midt om natten, så de fleste af os var gået i seng på det tidspunkt, men næste morgen mødte Eivind ham udenfor badeværelset. Eivind som jo tror Tim er fra Norge begynder at tale dansk til ham. Tim forstår selvfølgelig ingenting og det bliver ikke bedre da Nina også begynder at tale norsk med ham. Karan var dagens joke derefter.
Men tilbage til velkomstfesten. Vi havde et budget på $400 til festen og havde lavet noget mad samt købt alkohol og snacks. Vi havde inviteret folk til
Cykelture
Tasneem og Alina fjoller... at komme, så vi vidste ikke helt hvor stor en fest det blev. Vi startede kl. 8 hvor det hovedsageligt var beboerne og folks venner der var kommet. Vi fik noget at spise og begyndte at drikke. Eivind og jeg havde lavet vandmelon drink og ellers var der vin, øl, vodka og sodavand. I starten var festen meget stille og rolig, vi havde lavet stuen om til dansegulv og ellers kunne man side og hænge ud på terrassen.
Manoj stod for musikken hvilket betød at der var meget indisk musik. Det var nu meget sjovt da vi lærte at danse som i Indien og generelt havde det sjovt mens vi skabte os tossede. I løbet af aftenen kom der flere og flere mennesker. Nogle var bare folk som kom ind fra gaden (det gør man åbenbart i USA) og andre var venner med folk i huset. Vi skulle passe lidt på at alle var over 21, da vi ikke må servere alkohol for folk som er yngre, men jeg tror et par stykker smuttede forbi os alligevel. Der kom i hvert fald en forbi som vi ikke ville have. Sidst på aftenen fandt vi ud af at vi manglede Sams
Cykelture
... og lidt mere kamera. Han havde ladet det ligge på vores kaminhylde, men da han kiggede efter det omkring midnat var det væk.
I løbet af aftenen fik de fleste folk samlet sig på terrassen. Jeg stod og talte med nogle af Karls venner og ville vise dem hvor Danmark lå så vi gik ind i spisestuen hvor vi har et verdenskort. Mens vi stod og talte kom Bakeer forbi. Han var efterhånden blevet ret fuld og spurgte om de andre ville have noget at spise. Det ville de ikke, men Bakeer insisterede og hentede en tallerken til hver som han fyldte med mad og nærmest tvang dem til at spise. Efter de havde taget et par bider spurgte han om de ikke ville have noget at drikke. Det ville de heller ikke, men endnu engang gik Bakeer i køkkenet, denne gang for at hente appelsinjuice. Mens han var i køkkenet besluttede vi os for at gå ud på terrassen igen.
Ikke lang tid efter vi var gået udenfor, kom Bakeer også ud. I hånden havde han en kande appelsinjuice og han gik rundt og spurgte folk om de ville have en tår. Han var dog ikke interesseret i at hælde det i
Cykelture
Eivinds, Karls, Alinas ogmin cykel stÃ¥r og venter folks glas. Han ville selv hælde det i halsen på folk, på trods af at han kun er ca. 160 cm høj og dermed lavere end de fleste. Efter at have fået nogle stykker til at få hældt juice i munden/på tøjet, kom han hen imod hvor jeg stod. Jeg havde ikke lyst til at få min kjole smurt ind i appelsinjuice, så jeg begyndte at gå hen mod trappen ned til vejen. Bakeer gik efter mig og jeg begyndte at løbe. Jeg løb ned ad vejen efterfulgt at Bakeer efterfulgt af Karan, som ville stoppe Bakeer efterfulgt ad Eivind som netop var kommet ud på terrassen efter at have gemt sig for Bakeer og hans appelsinjuice inde i huset.
Efter vores løbetur faldt Bakeer lidt ned og der gik ca. en time hvor vi snakkede og hyggede os ude på terrassen. Bakeer sad på muren og hang lidt, men pludselig rejste han sig op og råbte: ”OK, party is over! Everybody go, now we clean!” Så gik de sidste og det tog og en halv time at gøre rent og man kunne ikke se at der havde været fest da vi stod op næste dag.
Advertisement
Tot: 0.121s; Tpl: 0.017s; cc: 5; qc: 44; dbt: 0.0421s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
