Las Vegas - den 4. juli!


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Nevada
July 4th 2009
Published: July 6th 2009
Edit Blog Post

04-07-2009: Vi sov længe i dag. Hvor dejligt. Vi valgte ikke at køre nogle steder, da vi skulle ned på The Strip og fejre 4. juli (sammen med 1 million andre). Christoffer og Nikolaj var en tur i poolen, mens jeg fik vasket lidt tøj (man slipper ikke helt for de daglige pligter). Campingpladsen har en lækker stor legeplads - til hunde!!! Den er 3 gange større end børnenes. Først på eftermiddagen gik vandreturen så på The Strip. Vi var nød til at have nogle stop undervejs for at blive kølet ned. Første stop på ruten var The Fashion Show Mall (indkøbscenter og casino), videre til The Venetian (indkøbscenter og casino)- der sejler man i gondol - inden døre! Imponerende for det er lavet med blå himmel og skyer, så man tror, man er udenfor. Ved Treasure Island (casino), så vi lidt af en forestilling med sørøverskibe i fuld skala, som kom sejlende frem til søslag med kanoner, der skød skibene i sænk. Det var også her, at Morten lige skulle prøve den enarmede tyveknægt. Og han vandt da 50 cent. Christoffer og Nikolaj var misundelige for de må kun kigge på. Ved Caesars Palace (indkøbscenter og casino) var et af
Nikolaj i storcenterNikolaj i storcenterNikolaj i storcenter

Nej - Nikolaj er ikke i en katedral, men i et storcenter i Las Vegas!
de største indkøbscentre. Morten blev sat på en bænk, mens vi andre lige skulle se på noget tøj til Christoffer henne i den anden ende. Han troede vi havde glemt ham 3 kvarter senere, da vi ikke var kommet tilbage, men det var altså bare fordi der var så langt hen til den anden ende. Ved Ceasars Palace var der flotteste fyrværkeri. Sidste stop på ruten var Bellagio. Her så vi showet med springvandet to gange. Det var bare så flot. Den første var til den amerikanske nationalsang og den anden var All that jazz med Liza Minelli. Vi har aldrig set så mange mennesker. Vi skulle stå i kø bare for at komme op af en trappe til en gangbro for at krydse vejen. Heldigvis kunne vi købe vandflasker mange steder, og Morten fik sig en rigtig Las Vegas øl. 2 liter med sugerør! Ja, han var ikke den eneste, men en amerikansk dame skulle lige have et billede af ham til at sende til sin søn. Amerikanerne er faktisk meget venlige og snakkesaglige. Den aften spurgte 5 forskellige om vi ikke lige kunne tage et billede af dem med deres kameraer, ligesom de ofte skulle høre hvor vi kommer fra. Det var en af de mest hyggelige aftener, vi længe har haft, men hold da op hvor var vi trætte i benene. Las Vegas er byen der aldrig sover, og syndens by. Det var utroligt så mange der stod på gaden og delte små sedler ud - men det var kun til mændene!!!!


Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement



8th July 2009

Hej MHNC Det lyder ellers godt det dér med en 2 liters øl ;) Er der noget amerikanerne har forstået så er det det med størrelsen... Dejligt at høre lidt om hvad man kan opleve i Las Vegas - der brugte vi ikke så meget tid. Hvad synes i ellers som at shoppe der ovre - er det ikke lidt af et slaraffenland. Herhjemme er det absolut agurketid, men for de sports interesserede kan jeg berette at Lance Armstrong ligger nr. 2 i Touren inden for 1 sekund til den gule trøje. PS: Jeg håber ikke Nikolaj har haft brug for sit baseball bat til andet end at slå på bolde;) PPS: Vi glæder os til at se nogle flere fotos! Kram Ole
9th July 2009

Hej fam. Bjerregaard
Tak for info om Touren. Vi er nu på internet igen efter nogle dage uden i 'ødemarken'. Skal mødes om lidt med Rune og familie ved Pier 39. Vi skriver senere på bloggen, så der vil være for et par dage på en gang. Knus Hanne og Morten.

Tot: 0.174s; Tpl: 0.01s; cc: 11; qc: 48; dbt: 0.0551s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb